Christiane Catharine Schiøtt fik ikke brændevin, hvis hun blev enke
Sjov med aftægtskontrakt
Christiane Catharine Schiøtt fik ikke brændevin, hvis hun blev enke
(Topbilledet forestiller Brande Kirke og er hentet her)
Ved et tilfælde faldt jeg over en skøde- og panteprotokol fra Nørvang-Tørrild Herred, hvor husmand “onkel Vilhelm” er aftægtsyder for sin svigerfar og svigermor på Schiøttsminde i Skærlund, der er en lille lokalitet i Brande Sogn.
Det var ikke min onkel, men min morfars onkel Vilhelm, men det var sådan, vi omtalte ham. Hans fulde navn var Peder Vilhelm NIELSEN (1873 – 1912). Han blev kun 38 år gammel. Carl Frederik KRISTENSEN på billedet herunder er min morfar. Grafikken kan også ses “live” her.

Mit erfaringsgrundlag er ikke specielt stort, men i denne kontrakt er der en skøn sætning i afsnit 6: “Dör Manden först bortfalder Brændevinen helt.”
Så min oldemor Christiane Catharine SCHIØTT (1835 – 1916) måtte undvære brændevinen, hvis hun skulle blive enke. Det gjorde hun så ikke – hun klarede den, for hun døde ti måneder før sin mand.
Hendes forældre drev Bogø Mølle, som er vist på frimærket. Mærket blev udgivet i serien Dansk Fredning i 1966. Det var helt tilfældigt, jeg fandt det.
I den gamle slægtsbog vedrørende familien Schiøtt (så spændende som en telefonbog) lå der et julekort fra julen 1966, som var stukket ind mellem siderne. Det var til min morfar fra hans søster Thora. Hun skrev blandt andet: “Læg mærke til frimærket. Det er den fredede Bogø Mølle, hvor vor bedstemor er fra, det er hendes hjem”.
De årlige præstationer – i afsnit 3
Når alle ydelser er nøje specificerede har det den fordel, at parterne ikke i tilfælde af senere uvenskab kan påstå, at det har aldrig været aftalt.
“Til Aftægtsfolkenes aarlige Underholdning leverer aftægtsyderen aarlig følgende Præstationer:
600 pund Rug
4 pund Byggryn
8 pund Malt
100 pund Flormel
81 pund Klipfisk
8 pund Ost
16 pund Salt
¼ pund Humle
150 Stk friske og gode Hönseæg
6 pund Kaffe
6 pund Cikorie
2 pund Kandis
2 pund skaaaren Melis
20 pund Farin
16 pund Riisgryn
4 pund brun Sæbe
6 pund Soda
16 pund Kartoffelmel
2 pund Riismel
3 Td gode Spisekartofler
3 pund Smør maanedlig (Mejerismør)
40 pund saltet Flæsk fra forenden af et halvt Svin, Hovedet undtagen
Samt 2 pund Flormel
12 Potter Stenolie
8 Potter Brændevin
1 Kalvefjerding/Bagfjerding 2 Gange om Aaret
Alt skal leveres efter justeret Vægt og Maal. Endvidere 2 Potter nymalket uforfalsket Komælk daglig.”
Og lægen og præsten skal hentes – afsnit 5
Jeg undrer mig lidt over, at forpligtelsen til at køre de gamle til kirke ikke er mere vidtgående; to gange om året er da ikke meget.
“Aftægtsyderen skal befordre Aftægtsfolkene til og fra Kirke med Heste og Vogn mindste to Gange om Aaret. Ligesom han ogsaa i Sygdomstilfælde er forpligtet til at hente Læge og Præst til dem naar det forlanges, samt betale Læge og Medicin. Ligeledes skal han ogsaa besörge deres Rug malet og hjemkørt til dem igen. Han skal ogsaa levere dem det fornödne Strösand og Sengehalm, samt befordre dem to Gange aarlig til nærmeste Post eller Jernbanestation.”
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.
Skriv en kommentar
Vil du deltage i debatten?Du er mere end velkommen!





Aftalen om kørsel til kirke 2 gange årligt hænger måske sammen med modtagelse af nadver. Kravet om altergang var afskaffet men stadig en tradition nogle steder i det jyske.
I nogle sogne findes en kommunionsbog, hvor præsten har ført regnskab med, hvornår folk havde deres altergang. De kan være et godt supplement til kirkebøgerne. Har man f. eks et ægtepar, hvor man ikke kan finde vielse, så kan man i kommunionsbogen finde en periode for, hvornår vielsen er sket, fordi der ved mandens navn vil stå “og hustru” eller lignende.
Kommunionsbøgerne giver også et indblik i, hvem der tjente på gårdene. Tyende står ofte opført sammen med gårdmanden.
Hej Mike
Tænk – det vidste jeg ikke. Tusind tak for tips. Lige præcis Brande har faktisk nogle kommunionbøger, ikke for 1903 men midt i 1800-tallet findes der flere. Jeg har altid troet, at “kommunion” havde med konfirmationer at gøre, fordi jeg i nogle tyske kirkebøger har set “erster Kommunion” ved mine tyske forfædres konfirmationer, men det har været i Sydtyskland, hvor man jo typisk er katolikker. Og hvordan jeg så lige har fået det koblet sammen mine danske slægtninge, vil jeg spare dig for 🙂
Jeg har ledt efter “Onkel Vilhelms” dødsattest, for der kunne jo gemme sig noget, når han kun blev 38 år (i 1912). Her skal man kigge i Give Lægedistrikt (Vejle Amt, Nørvang Herred) men der er ingen dødsattester i 1912. Og der står ikke noget i kirkebogen. Har du evt. også et godt tip til en genvej her?
Sikke heldig du er med at finde alle den slags papirer efter dine forfædre. Det var da en masse mælk, de skulle have.
Underligt, du ikke kan finde “Onkel Vilhelm” noget sted.
Lige en lille bemærkning/præcisering. Erster Kommunion (førstekommunion) er børnenes første kommunion (altergang), der fejres højtideligt i den katolske Kirke. Konfirmationen hedder firmelse, på tysk Firmung.
@ Charlotte
Du har ret – jeg synes også, det var meget mælk og klipfisk og mange æg. Når man studerer det lidt, kan man se, at levevis var en noget anden og ikke specielt sund (set med nutidens briller).
Jo jo – jeg har skam fundet meget på Onkel Vilhelm (prøv at følge links – fx vil du også finde hele aftægtskontrakten med ham som aftægtsyder og svigerforældrene som aftægtsnydere). Det, jeg ikke kan finde, er dødsattesten.
Tak for det. Det var jeg ikke klar over. Slægtsforskning er herligt: der er altid nyt at lære.
Desværre har jeg ikke tips til dødsattester. De har aldrig vakt min interesse, hvilket de nok burde have gjort
@ Mike
Nåh, det er bare ærgerligt.
Faktisk er dødsattester meget sjove, men det er lidt bøvlet at finde rundt i dem, da man ofte kan have den fornemmelse, at de er “smidt ind med skovl”.