/i , /af ,

Vild i Viborg

Er det overhovedet sommer? I Vanløse er det bestemt ikke vand, der mangler. I dag har det styrtet ned tre eller fire gange, og det er ikke ret godt for mine sommerblomster. Det elendige vejr er til gengæld godt for slægtsforskningen!

Vild i Viborg: I ugens løb har jeg forberedt min tur til Viborg. Med slægtsforskningsprogrammet Legacy går det meget let. Før i tiden skrev jeg mine forberedelsesnoter i Word, hvilket var besværligt. Når man kombinerer en række af Legacys funktioner, forbereder et arkivbesøg i Viborg næsten sig selv. Hvis jeg når alt det, jeg har forberedt, er det et mindre mirakel. Min jyske fortid vil åbenbart ingen ende tage.

Leif Sepstrup og jeg fotograferede i forrige uge en stribe jyske kirkegårde. Jeg er blevet færdig med den første, som er Sønder Omme kirkegård.

Der ligger ca. 1.200 personer under gravstenene, og de ti af dem tilhører mig. Jeg er selv helt tilfreds med udbyttet, og håber på, at der også er andre, der har interesser i Sønder Omme sogn.

Der er trods alt en del arbejde forbundet med at lægge en kirkegård på nettet, og undervejs kan jeg da godt sidde og tænke på, hvorfor jeg ikke bare tog de ti billeder til mig selv? Svaret kom i dag!

Jeg fik en e-mail fra en dame, der var blevet rigtig glad for at finde en gravsten oppe på Højby Kirkegaard i Ods Herred. Hun havde ledt længe efter personerne under stenen.

Sådan en e-mail luner og uden at overdrive ret meget, tør jeg godt sige, at Leif og jeg betragter Dansk KirkegårdsIndex (DKI) som værende en lille succes. I dette øjeblik er 251 kirkegårde meldt færdige.

Der er flere af slægtsforskerorganisationerne, der gerne vil have DKI flyttet hen i deres regi.

Vi synes nu selv, DKI er placeret helt korrekt Det var trods alt os, der fik idéen, og har trukket læsset sammen med alle vores bidragydere. Skulle vi nu begge få et vejtræ i hovedet, finder vi nok et par, der vil tage over. Vi bejler både til Arne Feldborg og Per Agerbæk.

/i /af

Hvor skal jeg tage fat?

Arbejdet i DIS-bestyrelsen tager tid, måske også mere end jeg havde forestillet mig. Men det er fordi jeg har været så uintelligent at love at være ansvarlig for nogle større opgaver – herunder at deltage i at udarbejde en ny hjemmeside og at være med til at sørge for en undersøgelse blandt foreningens medlemmer. Begge dele er noget pillearbejde, indtil det bliver sat på skinner. Herefter skulle det gerne være selvkørende i et godt stykke tid.

Lige nu er jeg for en gangs skyld ikke midt i noget af min slægtsforskning; det er helt mærkeligt. Nu kan jeg så beslutte, hvilken af de tusind løse ender, jeg har mest lyst til at kaste mig over. Der er mange af dem, hvilken skal jeg vælge?

Jeg tænker så tit på, hvad Lisbeth Bak skrev som et nytårsforsæt i sin blog: “Husk det er en hobby”. Det prøver jeg at tage til mig, for jeg har vist til tider også med at tage det som et arbejde.

En af de løse ender er familien Kirschbaum, som hører til blandt min mormors aner. Denne tyske familie kommer til Danmark på et eller andet tidspunkt i starten af 1700-tallet. De er tilkaldt, fordi Frederik V ønsker at virkeliggøre sin drøm om at bygge et teglværk ude på Klint, og ordet Klinteværket findes mange gange i Højby Kirkebog midt i 1700-tallet.

Familien har været en omvej over Amager, for adskillige af ugersvendene har “rigtigt Bevis og Skudsmål med sig fra Amager” som de præsenterer ved deres vielser. Med den familie er intet sikkert, bortset fra at alt er usikkert! Palle Buch Carlsen, der også har familien blandt sine aner (min mormors mor var en Carlsen) har gjort et stort arbejde for at finde familien i København eller på Amager – men alt er resultatløst. Vi har masser af små brikker til puslespilet, men sætte det rigtigt sammen kan vi endnu ikke. Og de hedder alle sammen Johan, Johan David, Jørgen og Carl Jacob, så det er nemt at bytte det hele rundt og få et alternativt anetræ ud af det.

Da Johan Kirschbaums (min tip5) kone Anna Cathrine Ernstdatter dør november 1758 skriver præsten: “Anna Cathrine Ernstsdatter, Johan Kirschbaum, Teglbrænder paa Klinteværket, hans Hustru, var født i Trestov i det Brandenburske, kun een gang gift, fød 6 Sønner og 1 Datter til verden, hvor af 4 Sønner og Datteren endnu lever, var gl. 67.” og det er jo gode oplysninger. Vi mangler to af børnene og så at kunne følge disse børn.

Forresten bliver Klinteværket aldrig til noget, og sønnen Carl Jakob sidder ved folketællingen 1787 i yderste fattigdom. Heller ikke dengang har det været let at rejse ud at finde lykken.

/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Hvorfor blogge?

“En weblog er en “logbog på webben”, web-log, en logbog der skrives og publiceres på internettet. Hvis man er jævnlig skribent på en weblog, kaldes man en blogger – en web-logger. Færdes man i cyberspace på egne og andres weblogs og følger med i, hvad der skrives, færdes man i blogosfæren.

En weblog er et stykke elektronisk software, en såkaldt webapplikation, der gør det muligt på en nem måde at lægge daterede indlæg op på internettet i omvendt kronologisk rækkefølge, så det nyeste står øverst. Sagt mere præcist er en weblog en dynamisk hjemmeside, der i modsætning til statiske hjemmesider hele tiden ændres, simpelthen ved, at man skriver et nyt indlæg, en post, eller posting.” Citat fra Abelone Glahn.

Af samme Abelone fandt jeg i aftes en artikel fra 2005 (og kan ikke lige finde den igen). Den var sjov fordi den stammede fra blogosfærens spæde start i Danmark. To år er ikke ret lang tid, og alligevel virkede den forældet. For et år siden hørte jeg at amerikanerne mente, det var et fænomen, der allerede var ved at stagnere (i USA i hvert tilfælde). Når jeg kigger mig omkring i den danske blogsfære, er det mit indtryk at i den hjemlige andedam, er vi først lige begyndt. Det kan selvfølgelig skyldes noget så banalt, som min egen selektive opfattelseevne – svarende til at hvis man selv er glad, ser alle de andre også glade ud, er man selv gravid, ser man kun alle de andre gravide osv.

Maj-Britt skrev en aften: “Jeg synes en blog er god, for så bliver alle de små historier fortalt.” Det, synes jeg, er simpelthen den bedste definition: “Det er et sted at fortælle alle de små historier.” Der er mange blogs, der er uinteressante – sikkert også mine – for de fleste, men har man fundet en, der kan skrive, en der kan lege med sproget og som blogger omet emne, man finder interessant, er det en fornøjelse at følge med.

Min tidligere kollega Flemming Bo Jensen blogger fotos. Er du gal hvor er de flotte. Indtil jeg så dem, syntes jeg, jeg var habil med et kamera. Nu er jeg reduceret til et Kodak Instamatic eller til mormors gamle kamera med “blæsebælg”. Havde han ikke haft en blog, havde jeg aldrig set de billeder, aldrig ladet mig inspirere til at komme i gang med kameraet igen.

En god post skal helst rumme en nyhed. Det kan jeg ikke helt leve op til, for så meget sker der ikke i mit liv; men en post kan også rumme en holdning – der kan jeg til gengæld være med. Min 1. blog bruger jeg som en art nyhedsbrev om proces og resultater i min slægtsforskning. Den har kørt et par år nu, og jeg er trofast mod den. Det skal man nemlig være, for ellers mister man sine kunder. Hæng på lidt endnu kære læser.

/i , /af ,

Et sammentræf og et webpoliti nu!

For et stykke tid siden fik jeg en mail fra Svend, der var meget overrasket over at fundet sine forældre på hjemmeside. Jeg var faldet over dem, fordi Svends mor hed Baunsgaard, (og det hedder jeg også selv) så når jeg falder over nogle Baunsgaard i det vestjyske, noterer jeg dem altid ud fra den tanke, at de på en eller anden måde må hænge sammen med min morfars side. Efterhånden har jeg fået samlet en del Baunsgaard, men Svends mor og hendes forældre kunne jeg ikke hæfte på min Hans Christian Thomsen fra Baunsgaard i Give sogn i Nørvang Herred.

Svend oplyste, at nu ville han bidrage med så meget han kunne, og han holdt ord; pludselig forleden dag kom der en mail med et langt fint dokument med alt det, han havde samlet sammen. Og der var så løsningen! Mette Baunsgaards far hed Andreas Hansen Thomsen Baunsgaard, og han var en søn af Hans Christian Thomsen AKA Hans Christian Baunsgaard, som jeg bare ikke havde drømt om fik børn i Trællund i Filskov.

Pludselig rullede det. Og det blev slet ikke mere kedeligt af, at Svends bror havde været gift med Krestens tvillingesøster. Kresten er også slægtsforsker og har en fin hjemmeside med mange Baunsgaard på – og så er det Kresten, der kender forskel på en aflægger og en selvbinder… Bemærk at Kresten hedder Skjærlund som det lille sted i Brande sogn, han er født, og på kirkegården i Skjærlund ligger Hans Christian Baunsgaard, min morfar var født i Skjærlund, og jeg har foreviget kirkegården. Jøsses – verden er lille, når man absolut vil se sammenhængen i den.

Nu vil jeg have et webpoliti der kan holde øje med webtyvene!

I ugens løb har jeg haft den meget underlige oplevelse at få to af mine egne billeder tilsendt… med forespørgsel om jeg kunne identificere dem, der var på billederne! Jo det skulle jeg nu nok mene, eftersom det er billeder, jeg dels har haft lånt af min mor og fået scannet af hendes fætter. Det ene er fra før 1894, for Lisbeth Nielsen, der er på billedet, døde nemlig det år, og for det er det ældste billede jeg har af et slægtsmedlem.

Jeg er fuldt ud klar over, at når man lægger ting på nettet og især gamle billeder, er der også andre, der bruger dem. Og det er OK med mig, bare jeg bliver spurgt først. Men lige frem at skrive til mig og spørge, om jeg kender visse personer og så vedlægge et par af mine egne billeder. Der er min grænse overskredet.

Afsenderen forsøgte sig med, at det skulle være tydeligt for mig, hvilke billeder der blev spurgt til. For mig lyder det mest af alt som en søgt undskyldning; han kunne jo have sendt et link, og havde han haft interesse i at bruge billedet selv, kunne han have spurgt, om han måtte bruge det i sin slægtsforskning. Jeg må sige, at jeg finder, at denne omsiggribende kopieren fra andre menneskers hjemmesider er noget, der klæder visse danske slægtsforskere meget dårligt!

Jeg kunne selvfølgelig lave en hemmelig hjemmeside og sætte adgangskode på osv., men nej, jeg nægter.

Moralen er: finder du noget hos mig, du kunne tænke dig at bruge/få/låne, får du sikkert lov, hvis du spørger inden du gør det.