/i /af

Nittebjergerne

Jeg har en målsætning om, at alle data i min slægtsdatabase, skal jeg selv have set og transskriberet, og kilden skal være kirkebogen med registratur og folionummer. Først på det tidspunkt kan jeg tillade mig at udgive information og data på min hjemmeside. Målsætningen rammer mig dog også lidt som en “boomerang”. Det skyldes, at da jeg lige begyndte, var jeg bare så begejstret, når jeg fandt noget om min farmors side, at jeg glad skrev ind, hvad andre var så rare at sende til mig. Det har hele tiden været meningen at se det hele selv, men hold da op, hvor har jeg fået meget fra andre, der skal ses efter. Dengang havde vi ikke AO, så man kunne ikke lige tjekke med det samme. Det krævede en lørdag på arkivet!

“Nittebjergerne”: Jeg har set dygtige og drevne slægstforskere rulle med øjnene, når man sagde ordet, for det, der allerede er lavet, er så kæmpestort. Og fra dem kommer altså min farmor Karen Sørensen.

Jeg er ligesom mange andre ud af “Nittebjergerne” og der er lavet meget på disse. For 3-4 år siden fik jeg en masse data fra Hartvig Andersen, Bent Jørgensen og Erik Pedersen. Sidste år gennemgik jeg Strø, Lynge og Frederikssund/Ude Sundby, og nu er turen kommet til Jørlunde med Sperrestrup og Skenkelsø som de centrale steder. Dvs. lige nu sidder jeg og ser efter, om det hele nu kan passe, og jeg kan kun sige, at de eneste uoverensstemmelser jeg har fundet, er de gange, hvor jeg selv har skrevet forkert af! Hvor er det egl. fantastisk – jeg synes, jeg har fået rigtig meget forærende sådan uden videre. De kunne jo ikke vide, at jeg ville ende med at blive en forholdsvis seriøs slægtsforsker – og de har foræret mig generetion efter generation, som jeg nu bare kan sidde og konstatere, at de har tolket korrekt. Men det er kanon-hyggeligt, og så er det en stor tryghed at vide, at det jeg offentliggør rent faktisk også er korrekt! Det vil tage lang tid, for jeg er igennem det hele, men det er det værd.

Det er også en stor glæde at konstatere, at Jørlunde Sogns kirkebog ikke er særlig svær at læse, og at den går tilbage til 1645. Jeg købte den på mikrokort sidste sommer, men det er altså først nu, jeg når til at (nær)læse denne dejlige kirkebog selv. Det er så let – men skyldes selvfølgelig, at jeg vedn hvor jeg skal kigge! Her er jeg andre stor tak skyldig.

Når jeg er færdig med denne; tjah… så har jeg Snostrup Sogn stående i reolen.

Uanset at ArkivalierOnline er skønt, tror jeg nok, jeg vil vedblive at købe kirkebøgerne for de sogne, der for mig er helt centrale, og hvor jeg på forhånd ved, der er meget at finde. Jeg kan simpelthen godt lide at sidde og rode med mikrokortene!

/i /af

Bingo og snobrød

Fordelen ved ikke at have en have, men en altan, er, at man følger den enkelte vækst meget tættere. Lige nu glæder jeg mig over én udsprunget tulipan og en, der er godt på vej. Og så alle dem, der er ved at danne knop. Havde jeg en hel have, ville jeg ikke følge processen nær så tæt.

Bruger du Lars Kr. Lundins GEDCOMP? Hvis ikke vil jeg varmt anbefale det. I lange perioder har jeg syntes, at det mest var mig, der leverede en hel masse til andre (fordi FTM ikke kunne differentiere eksporten – det var alt eller intet på de valgte), men i forbindelse med, at jeg har sendt Lars en ny fil dannet med Legacy, har jeg fået en masse gode Bingo-mails retur, som lige kunne bringe mig et led eller to tilbage for at forbinde fx min onkel Sigvard Kaae til andre oplysninger jeg har om Kaae langt tilbage. The missing link kom simpelthen på mailen. Denne gang har jeg også fået en hel del henvisninger til enkelte dødsdatoer, som det ville have været svært at finde selv (når det er i Give Sogn, Nørvang Herred efter 1891). Det handler jo altsammen om at finde de tusindvis af bittesmå brikker til det store puslespil. Det hjælper Lundin på fornem vis til!

En anden stor fordel ved at sende sin fil til Lundin er, at han har en validering, der er genial – den overgår selv Legacys interne validering. Jeg har fx lært, at FT 1887 ikke afholdes 01-02-1787 men den 01-07-1787. Jeg har sådan ret bevidstløst indtastet 1. februar for alle folketællinger, bortset fra 1834, som vi jo alle sammen ved var 18 dage forsinket. Men Lundins validering finder den slags. Selv om man er omhyggelig, kan det være lidt demotiverende at få en “din fil er kontrolleret” fra ham, for han finder altid noget. Selv har jeg forlængst opgivet at rette alt til – men de største dumheder, korrigerer jeg. Og jeg tror også det er sådan, han har tænkt det.

Og så var der den om manden, der ville lave en bålplads i sin have og kontaktede Dansk KirkegårdsIndex for at høre, hvad vores erfaring er med menighedsrådenes velvillige syn på bortgivelse af gamle gravsten med det formål at lave siddepladser og ryglæn ud af de gamle sten. Man kunne jo vende teksten nedad!

Det er ikke en vittighed, det er virkelig sket i dag påskelørdag 2007. Leif og jeg er heldigvis altid enige om spørgsmål om etik og spørgsmål til DKI. Svaret er et rungende nej – og det tror vi også kirkegårdenes administration vil sige. Der er altså ingen, der skal sidde og lave snobrød på bagsiden af min fars sten! Jeg synes, det er rystende, at man overhovedet kan få idéen, men det gør det selvfølgelig sjovt at være medejer og stifter af DKI. Det var dagens grin!

Fortsat god påske.

/i , /af ,

Hurra for Monrad

Ugen bragte mig til vores bedste landsarkiv: nemlig Viborg. Jeg synes, det er sådan en smuk bygning, læsesalen er lys og venlig med højt til loftet, medarbejderne er hjælpsomme, kort sagt det er et dejligt sted at være. Har du aldrig været der, skulle du unde dig selv en tur til LAV.

Målet med turen var at prøve at finde ud af, hvordan barnedrabet i Uhre nogensinde kom til myndighedernes kundskab, når de alle sammen slet ikke vidste nogent med andre ord, hvem endte med at tale over sig?

Det spørgsmål kom der ikke svar på, men med stor hjælp fra Ole Bech Knudsen lykkedes det at komme godt ned i Nørvang Tørrild Herredsfogderi samt Vejle Amt arkiv. Vi fandt stævningen af de to og så et dejligt dokument skrevet af herredsfoged M. A. Monrad (der blev herredsfoged i Nørvang Tørrild i 1876). Monrad forholder sig faktisk til den stokdøve husbond Otto Sørensen. Det glædede mig at se – så var der da én, der tænkte sig om. Historien kommer senere som et led i “Historien i Glimt”. I får lige en hurtig udgave her:

Arkivnummer: B7 5616
Journal nummer 222/81
29/11 81 Anklage C 635

“Vejle 28 Novbr 1881

Hermed tillader jeg mig tjenstligt at fremsende Udskrift med Bilag af et Forhør over 1) Arrestantinden Karen Christensen og 2) Karlen Jens Mourids Hansen paabegynd den 5te dennes og sluttet i dag.

Ved paany at gennemgaa Sagen før Forhørets Slutning har det Spørgsmaal paatrængt sig mig, om der maatte være Anledning til at fortsætte Undersøgelsen mod Arrestantindens tidligere Husbond og Madmoder, som, skjøndt de maa antages at have været vidende om, at Pigen var højt frugtsommelig, har undladt at tale til hende om forberedelse til Nedkomsten m.m. og særlig mod Husbonden, som, skjøndt han hørte Pigen klage sig den paagjældende Nat, har undladt, enten selv eller ved sin Hustu at undersøge Grunden dertil, en Undersøgelse, hvorved den begaaede Forbrydelse rimeligvis vilde være bleven forebygget.

Da jeg imidlertid er af den mening, at en fortsat Undersøgelse imod dem ikke vil føre til, at kriminelt Ansvar kan gøres gældende imod dem, har jeg troet ikke at burde fortsætte Forhøret, forinden Sagen og dermed det ovenberørte Spørgsmaal har været forelagt Amtet.

A. Monrad

Til
Det kongelige Amt
Vejle”

Et andet mål med turen var at lære kunsten at fotografere kirkebøger af Leif Sepstrup. Det gik sådan set meget godt – problemet er bare, at noget gik galt, så jeg havde kun ca. 1/3 af de fotograferede sider med hjem. ØV. Gad vide hvor de er blevet af?, for de var der, og vi kontrollerede om kvaliteten var i orden.

Men det har da fået mig til at læse manualen til kameraet – og det er da vist meget godt, for det viser sig at kunne alt, hvad man kan ønske sig. Jeg håber, at blive i stand til at fotografere nogle sjællandske kirkebøger efter 1891 fra mine sogne, og så lægge dem på min side til glæde for flere. Nu er Midtjylland fantastisk godt dækket – så vi må da også i gang herovre.

Og så er det jo påske lige om tre dage

/i , /af ,

En efterlysning & et jubilæum

Christianshavns Straffeanstalt huser Karen Christensen i tre år. Hun løslades den 5. januar 1884 fra Forbedringshuset, som hun ankom til med præcis 1 krone og 28 øre på lommen. Men hvad bliver derefter af hende? Er der en af jer, der læser med her, der “kender” Karen Christensen og ved, hvad der videre skete? Jens Mourits Hansen er også forsvundet som dug for solen efter 1890. Kender nogen ham?

Men bortset fra det, så er historien nok næsten slut, og det har været utrolig sjovt at fortælle den. I går sad jeg og fandt alt “det almindelige” i kirkebøger og folketællinger, for at runde historien af, og det var en lidt sjov tanke, at her arbejdede jeg bare som ‘bonus’ med det, vi plejer at standse ved. Jeg kan blive helt vanvittig af at tænke på alle de historier, der kunne skrives på baggrund af alle de arkivalier, vi ikke engang har fantasi til at spørge efter. Måske skulle jeg tage og finde mig et job i arkivverdenen i stedet? Så får man vel en nøgle, og så skal jeg gerne passe på arkivet om natten

Et lille jubilæum skal der også være plads til. Du sidder nu og læser indlæg nr. 100 i mit blog. Jeg startede med at blogge i december 2005 og siden da, ser det ud som om, jeg har fået en del faste læsere. Tak fordi I vil bruge tid her. Jeg prøver at holde fast i den oprindelige idé om, at det skal være et ugebrev om proces og resultater i min forskning. Af og til er der selvfølgelig “en afviger”, men det kan også gå.

Der dukker langsomt flere blogs om slægt op. Jeg undrer mig over, at der ikke er flere slægtsforskere, der blogger, for når man først har fået det installeret, er det at skrive et indlæg ikke ret meget anderledes/sværere end at sende en e-mail. Jeg er sikker på, der sidder rigtig mange ældre slægtsforskere med skufferne og computerne fyldt med historie i øjenhøjde, der bare skal fortælles, men som er lidt tøvende overfor at begynde på at lave en hjemmeside. I de tilfælde er bloggen den absolut letteste måde, at få fortalt historien. Husk: “Film skal ses i biografen” og “Slægtens historie skal fortælles”.