Babyfødder

Babyfødder

Hos fodterapeuten

Det sved forbistret under hælene, når jeg lå i sengen. Det lille punkt hvor lagen og hæl mødtes var smertefuldt. Så jeg besluttede, at jeg måtte til en fodterapeut. Faktisk besluttede jeg det allerede i efteråret, men det lykkedes mig ikke at finde en, der havde ledige tider, så jeg har ligget lidt uroligt siden da.

Til sidst gjorde det for ondt på grund af al den hårde hud, og noget måtte ske. Google, google, google. Nu tog jeg dem simpelthen fra en ende af. Der er masser af fodterapeuter i Hvidovre.

Jeg fandt en statsautoriseret nystartet klinik i gåafstand, hvor jeg kunne få tid stort set med det samme efter de havde lukket op igen. Den hoppede jeg på.

Nyt land

Jeg havde ikke prøvet det før, så jeg gik lidt stille med døren, da jeg kom ind i klinikken. Hvad skulle jeg forvente? ville det gøre ondt? hvad ville det koste? skulle jeg have en stor eller en lille behandling? var hun mon ung eller gammel?

Hun var ung og utrolig sød. Hun fortalte, at hun havde startet klinikken for cirka et år siden, så Coronakrisen er et alvorligt problem. Hun har ikke helt kunder nok, men hun har lagt sit tidligere erhverv som SOSU-assistent i blandt andet psykiatrien bag sig. Hun vil drive sin klinik. Jeg har stor respekt for den slags ungdommeligt gå-på-mod.

Da der kun var os to i klinikken, og hun arbejdede i en hel time med at skære i mine gamle fødder, kom vi rundt om mange emner i samtalen. Hun var uhyre interessant at tale med.

Til sidst ordnede hun mine negle, så de nu er blevet ‘sokkevenlige’, som hun kaldte det.

Da jeg tog skoene på igen, var det som at flyve. Jeg skyndte mig at bestille en ny tid til om syv uger, så der ikke pludselig er gået 56 år igen.

Nu glæder jeg mig til en smertefri nat og til at tage sokkerne af og gå lidt rundt på bare fødder.

Og prisen: sølle 400 kr. Det var det sørme værd.

2 Svar

Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end et år gammel.