Fra frygt for nyresygdom til grus i hele lejligheden

Direktør Jason er frifundet

Der var tårer af lettelse hos Avedøre Dyreklinik, da det viste sig, at Jasons blære og nyrer er helt normale. Efter bekymringer, blodprøver, urinprøve og ultralydsscanning kunne direktøren vende hjem med en ren helbredsattest. Og allerede dagen efter demonstrerede han med al ønskelig tydelighed, at han er fuldstændig frisk. Det gik især ud over en nyvasket kattebakke og et ellers meget pænt gulv.

Kl. 14:50 i går stod jeg hos Avedøre Dyreklinik og ventede på svaret fra Jasons urinprøve og ultralydsscanning af blære og nyrer. Han fejler absolut ingenting – alt er helt normalt.

Jeg blev så lettet, at jeg stod der og lod tårerne trille. Jeg følte mig som en idiot, men det måtte være sådan. Dyrlæge Camilla kom med en Kleenex og sagde

Det er dejligt, når nogen bliver så glade. Vi oplever jo ofte det modsatte.

Jeg var ikke klar over, hvor bekymret jeg havde været. En lille kat på 25 uger skal ikke have nyreproblemer.

• Kunne han dø af det?
• Kunne der gøres noget?
• Kan en kat komme i dialyse? (og hvad ville det koste?)
• Var der en medicinsk vej?
• Kunne deres specialuddannede diætist Laura komme med forslag til hans mad?
• Hvordan skulle jeg klare det, hvis de skulle have hver deres menu? Jeg kan umuligt lukke dem inde i hver deres rum. De står ved dørene og “græder”, til jeg opgiver separationen.
• Hvis han ikke var mere, hvordan skulle Josephine så klare sig? Hvem skulle hun så fare efter eller holde brydekamp med?

Da lettelsen havde lagt sig, forekom alle disse bekymringer unødvendige og måske også fjollede, men inden var de jo relevante nok. Jeg synes ikke, jeg “malede fanden på væggen”. Jeg tænkte mig om – måske mere end de fleste, men sådan er jeg så.

Camilla kom med ham i transportkassen. Han havde selv været så venlig at tage det lille plaster efter venflonet på poten af.

Da han hørte min stemme, startede spindemaskinen … Så bliver man (sgu) da glad. Kærligheden er vist gengældt.

Hellere forebygge end helbrede

Jeg er tryg ved, at klinikken agerede på de to på hinanden følgende, afvigende blodprøver. For hvad nu hvis de ikke gjorde? Kunne vi så om fem år stå med et problem, der ikke kunne løses og en meget syg kat?

Vi var fuldkommen enige om at følge op på blodprøverne. Ingen af os kunne lide mis-tanken.

Fandt de noget afvigende ved enten urinprøve eller ultralydsscanning, kunne vi sætte ind med det samme, før problemet voksede sig større.

Den hårde faste

Eftersom Jason skulle i narkose, skulle han selvfølgelig faste fra aftenen før kl. 22:00. Jeg stillede uret og fjernede madskålene. Josephine måtte så også faste – det var der bare ikke noget at gøre ved. Jeg har kun 78 m².

Om morgenen var de naturligvis “døden nær” af sult.

Det var værst for Jason, der adskillige gange var henne og tjekke, om der ikke skulle være bare en enkelt godbid tilbage i intelligenslegetøjet. Tomt! Det havde jeg da selvfølgelig tjekket, hvad anså han mig for?

Jeg sad ved det møbel, jeg selv disponerer over: skrivebordet med den stationære PC. Pludselig hørte jeg en usædvanlig lyd.

Jason kom gående med hele posen med godbidder i munden. Hvor ville jeg dog gerne have haft et billede af det.

Han bearbejdede posen meget grundigt, og der gik lang tid, før han opgav at åbne den.

Det hjalp lidt at få en teskefuld “Relaxo”, som er noget tyktflydende stads fra “Feliway”, der åbenbart smager ganske vidunderligt, og som bevirker, at de klarer udfordrende situationer (dyrlæge, transport, gæster, støvsugning ect.) lidt bedre. Jeg synes, det virker, og jeg tror, de er enige.

Efter hjemkomsten

Egl. skulle jeg have hentet ham 13:50, men der sov han stadig. Jeg kunne have fået ham udleveret men var tryggere ved, at de tog sig af ham en time ekstra. Jeg er trods alt ikke hverken dyrlæge eller veterinærsygeplejerske

Vi fik epikrisen med hjem, og der stod, at han kunne slingre lidt, og det var sandt, at han var usikker på benene.

Han måtte spise små portioner, men han var stadig “døden nær”, så jeg lod ham spise al den kyllingeret fra Hills, de er blevet så glade for.

Han skulle hvile sig i et roligt miljø (varmt og trygt) … øh jo, han klatrede da op på øverste etage under loftet efter at have leget med sin søster.

Camilla og Maja kan skrive alt det, de vil. Direktøren beslutter altså selv, hvad der er på agendaen.

De har sovet igennem i nat.

I dag er han helt frisk …

Jeg skifter gruset helt ud hver uge og vasker selve bakken med et biologisk rengøringsmiddel.

Det skal se ca. sådan ud – uden kat og grus.

Bemærk det pæne gulv:

Sådan skal det se ud …

Der er bare det, at helt friskt og rent grus er ganske vidunderligt.

Regler og anvisninger er noget, der gælder for andre …

Af og til er vidunderet billigt til salg på “Marketplace” eller et andet sted på nettet. Det er da godt, jeg elsker ham.

Tommestokken ligger fremme, fordi der skal være fem centimeters dybde, så de har noget at grave i og dække “diverse” til med. Nogle katte er meget renlige dyr. Jeg ved ikke, om det gælder Jason …

Nu har jeg bestilt en eller anden form for “måtte” til at tørre poterne af i efter besøget på bakken.

Måske er den endda stor nok til at opfange dette kaos?

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.