Jason og Josephine ser katte-TV

Og det gør ikke noget, at det er en genudsendelse

Jason og Josephine er indekatte, og det betyder ikke, at verden behøver være kedelig. De har hinanden, klatrevæg, intelligenslegetøj – og nu også katte-TV. YouTube kan nemlig levere timevis af fugle, der hopper omkring, spiser frø og flyver ind og ud af billedet. Josephine følger koncentreret med, mens Jason foretrækker den mere direkte tilgang til mediet. Og genudsendelser? Dem er der ingen, der klager over.

Jeg har tidligere hørt mennesker sige, at det er synd for katte at være indekatte.

Det er jeg ikke enig i.

Tværtimod synes jeg, der er noget meget trygt ved, at Jason og Josephine lever deres katteliv inden døre, hvor de er beskyttet mod de mange farer, der findes udenfor. Den største og mest indlysende fare er selvfølgelig bilerne.

En kat – og måske især en killing – har næppe nogen forestilling om, at verden kan være farlig. Tværtimod synes både Jason og Josephine at arbejde ud fra den grundantagelse, at alt nyt bør undersøges, alt bevægeligt bør forfølges, og alt, der ser interessant ud, naturligvis eksisterer med det ene formål at blive udforsket.

Det er en glimrende indstilling til livet, men den passer ikke nødvendigvis særlig godt sammen med biler og andre farer.

Herinde kan de undersøge verden under mere kontrollerede forhold. De har hinanden, og de har mig. De leger sammen, de leger med mig, de har deres nye klatrevæg, papkasser, legetøj og alle de andre ting, der efterhånden er blevet en del af lejlighedens indretning. Inden sengetid sørger jeg for at fjerne alt, hvad der kan være farligt uden opsyn, fx snore og pinde.

Jeg vil derfor påstå, at de har et dejligt og trygt katteliv.

I hvert fald har ingen af dem indtil videre klaget.

Indekatte skal også have noget at lave

Til gengæld synes jeg, at man som ejer af indekatte har en forpligtelse til at sørge for, at deres verden ikke bliver kedeligt.

De skal have mulighed for at bevæge sig, klatre, undersøge, jage, løse små opgaver og opleve noget nyt. Det behøver heldigvis ikke være særlig avanceret.

Og nu har jeg fundet endnu en mulighed:

Katte-TV

På YouTube findes der et helt univers af videoer lavet til katte. Jeg fandt blandt andet Paul Dinnings videoer med fugle til katte, og de vakte omgående interesse.

Især Josephine viste sig at være en seriøs TV-seer.

Hun satte sig foran skærmen og fulgte interesseret med i fuglenes færden. Og da en fugl forsvandt ud af billedet, nøjedes hun naturligvis ikke med at acceptere filmsprogets konventioner. Hun undersøgte sagen.

Hvor blev den af?

Hun kiggede om bag skærmen.

Ingen fugl.

Da nogle af fuglene fløj opad og forsvandt den vej, måtte sagen undersøges yderligere. Josephine gik op på hylden over skærmen og sad dér og lyttede.

Men damn …

Der var ingen fugle.

Det må være frustrerende at opdage, at fjernsynets todimensionale univers ikke overholder almindelige katteregler om, at noget, der bevæger sig væk, nødvendigvis må befinde sig et andet sted i lejligheden.

Josephine følger koncentreret med. Når en fugl forsvinder fra skærmen, må det naturligvis undersøges, hvor den blev af.

Genudsendelser er helt i orden

En af de store fordele ved katte-TV er i øvrigt, at seerne tilsyneladende ikke stiller ret store krav til programfladens fornyelse.

Jason og Josephine ser gerne katte-TV, og det gør slet ikke noget, at det er en genudsendelse.

Der kommer jo en fugl igen.

Og selv om det muligvis er den samme fugl, der også var der i går, skal man ikke være alt for sikker på, at den denne gang slipper væk.

Musik til trætte TV-seere

YouTube kan åbenbart også levere musik specielt beregnet til katte.

Jeg fandt fx “Anti-Anxiety Music For Cat: Relaxing Music to Keep Your Kitty Calm and Happy And Sleep Better”.

Om musikken virkelig har den lovede virkning, skal jeg ikke kunne sige.

Den skulle blandt andet modvirke angst, og det er ikke mit indtryk, at hverken Jason eller Josephine går rundt og er angste. Men et eller andet gjorde den i hvert fald: De sov begge trygt og dybt i halvanden time.

Naturligvis på hver deres boghylde.

Jason sov i sit penthouse helt oppe under loftet, mens Josephine havde indtaget den øverste af de to hylder over skrivebordet.

Det kan selvfølgelig være musikken.

Det kan også bare være hårdt arbejde at være killing.

Hjernetræning uden skærm

Skærmen er naturligvis kun én blandt mange aktiviteter.

De har også to forskellige intelligenslegetøj, hvor godbidderne ikke bare bliver serveret, men skal fiskes eller arbejdes frem med poterne.

Og her viser det sig, at de også har individuelle præferencer.

Jason er gladest for den lille model, mens Josephine foretrækker den store. Hun er efterhånden blevet imponerende dygtig til at fiske godbidderne ud.

Det kan jeg godt lide ved den slags aktivering: De får lov at arbejde med både hoved, poter og sanser – og de bestemmer selv, hvornår de har lyst.

Det samme gælder egentlig katte-TV.

Jeg kan sørge for skærmen og fuglene. Resten finder de selv ud af.

Og indtil videre ser programudbuddet ud til at være godkendt af begge seere.

Josephine glæder sig allerede til genudsendelsen. Inden da hviler hun ud.

Og Direktøren?

Han skal nok se den, når han får tid. Der er trods alt også vigtige møder, der skal passes i penthouseafdelingen.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.