Indlæg

Da farfars bror stjal 1.600 dusin hatte fra Dansk Hattefabrik

Rudolph Wilhelm Stegemüller

Da farfars bror stjal 1.600 dusin hatte fra Dansk Hattefabrik

Jeg troede, jeg var af god familie – eller i hvert fald at alle oldefars børn var pæne mennesker, men en tur på biblioteket og en simpel søgning i Mediestream på ordet “Stegemüller” afslørede en helt anden historie.

1.600 dusin svarer til 19.200

Det er antallet af hatte, som Rudolph Wilhelm STEGEMÜLLER (1910 – 1975) i 1934 stjæler fra sin arbejdsplads Dansk Hattefabrik i Skodsborg. Hvem skulle nu have troet det om den smukke unge mand.

Hans svoger Ernst Henry Emil NIELSEN (1905 – 1988) er medvirkende.

Du kan læse dommene over dem i denne artikel.

Rudolph Wilhelm bliver idømt to års fængsel for tyveriet af de næsten 20.000 hatte, han bliver frakendt de borgerlige rettigheder i ti år, og han skal udrede en erstatning til Dansk Hattefabrik på 13.674 Kr., som svarer til lige knapt 600.000 kr. i 2025. Han er da 24 år.

Man skulle tro, at så ville Dansk Hattefabrik aldrig have mere med ham at gøre, men så sent som i oktober 1947 er han igen ansat på fabrikken. Det er efter en frygtelig arbejdsulykke i 1944, hvor han får venstre arm revet af. Avisomtalen af ulykken findes nederst i denne artikel.

Min oldefar var ansat på Dansk Hattefabrik som hattemagermester og måske har han været med til at sørge for, at den nu delvist invalide søn igen kunne få arbejde. Jeg tror ikke, det ville gå sådan i dag. Hvilken arbejdsgiver vil mon ansætte en medarbejder, der tidligere har begået så stort et tyveri på arbejdspladsen?

Valther Robert – som er en af Rudolph Wilhelms brødre – afsoner, mens sagen om hattetyveriet løber, en dom for underslæb. Han er rodet ind i tyveriet af de mange hatte, og det passer med, hvad familiemedlemmer har fortalt mig for 20 år siden.

De har vidst, at “der var “noget kriminelt i forbindelse med hattefabrikken”, og at der var avisomtale, men mere har de ikke vidst. Og indtil videre ved jeg heller ikke meget mere, men omtalen af det pinlige optrin i retten i oktober 1934 er interessant nok. Her er måske en medvirkende årsag til, at han i august 1935 ændrer navn fra Stegemüller til Stenlund?

Sagen har vakt megen omtale i 1934, når den er omtalt i aviser over hele landet. Indtil videre har jeg opsnappet artikler fra følgende aviser, og der er utvivlsomt flere, men de gentager i vidt omfang hinanden. Herunder gengiver jeg et udvalg af artikler, der leverer nye informationer om sagen.

  • Frederiksborg Amts Tidende
  • Korsør Avis
  • Lolland-Falster Socialdemokrat
  • Socialdemokraten
  • Aalborg Amtstidende

Avisartikler om hattetyverierne

De stjaalne Hatte.

En Herreekviperingshandler sigtet for Hæleri.

Forleden blev Fængslingskendelsen forlænget over Hattetyven Stegemüller og hans Svoger Grosserer Nielsen, der havde henholdsvis stjaalet og afsat ca. 15,000 Hatte, som Stegemüller stjal i Fabrikken i Skodsborg, hvor han var ansat.

Politiet i Nordre Birk har senere været paa Tourne i en Række Herreekviperingsforretninger i København, hvor de stjaalne Hatte har været udstillet i Vinduerne. De Handlende har maattet aflevere Hattene, og et stort Parti er paa denne Maade kommen tilbage til Fabrikken. Heldigvis har dog de fleste af Køberne været i god Tro, men nogle vil dog ikke kunne undgaa at blive sigtet for Hæleri. For Dommer Djørup var saaledes i Gaar fremstillet en Herreekviperingshandler fra Amagerbrogade 62. Han indrømmede, at han i den sidste Tid havde faaet Mistanke om, at Hattene var stjaalne. Det drejer sig om 4-5 Dusin. Han blev sat paa fri Fod. Men det lader til, at den mærkelige Hattetyveri-Historie vil trække flere og flere med sig.

Kilde: Socialdemokraten den 31 Aug. 1934

Broder mod Broder

Pinligt Optrin i den store Hattetyverisag fra Skodsborg.

I Nordre Birk fortsattes Gaar Behandlingen af den store Tyverisag fra Skodsborg Hattefabrik, hvor der er stjaalet 1.600 Dusin Hatte. De to Arrestanter, Ekspedient Rudolf Stegemüller og fhv. Hattefabrikant Ernst Nielsen, har dog kun villet tilstaa sig skyldige i Tyveri af 600 Dusin.

Foruden de to Arrestanter sigtes nu en 3. Person for Tyveri og Hæleri, nemlig Stegemüllers Broder, Walter Stegemüller, der for Tiden afsoner Fængsel for Underslæb. Da sidstnævnte blev fremstillet, forefaldt der et pinligt Optrin, da Broder blev konfronteret med Broder. Walter Stegemüller nægtede sig absolut skyldig, hvorefter Rudolf Stegemüller rejste sig og henvendt til Broderen udtalte: “Jeg kunde ikke holde dig udenfor, Walter, du kan ligesaa godt sige det, som det er”.

Forundersøgelsen sluttedes for Rudolf Stegemüllers vedkommende. En Ekviperingshandler paa Amagerbrogade sigtes for Hæleri ved i stor Stil at have købt Hatte til billige Priser af Ernst Nielsen. Der afhørtes endnu en lang række Vidner, før Retsmødet sluttede.

Kilde: Aalborg Amtstidende den 24 Okt. 1934

Hattetyven dømt

2 Aars fængsel, over 13.000 i Erstatning og frakendt de borgerlige Rettigheder.

Ved Retten i Nordre Birk er der i Dag faldet Dom over Hovedmanden i den store Tyverisag fra Dansk Hattefabrik i Skodsborg, den 24-aarige Ekspedient Rudolf Stegemüller. Fabrikken havde anmeldt, at der var stjaalet 1.600 Dusin Herrehatte.

Ved Dommen blev Stegemüller idømt 2 Aars Fængsel med Fradrag af 50 Dages Varetægtsarrest. Han fradømtes de borgerlige Rettigheder i 10 Aar og dømtes til at betale Dansk Hattefabrik 13,674 Kr. i Erstatning.

Kilde: Lolland Falster Socialdemokrat – Nakskov den 30 Okt. 1934

Arbejdsulykken i 1944

Jeg har “altid” vidst, at han nogle år senere kom meget alvorligt til skade på sin arbejdsplads, idet hans svigerdatter fortalte det for ca. 20 år siden, men jeg har ikke været klar over, at han fik hele armen revet af i den frygtelige ulykke.

Faaet Armen revet af i Maskine

Ulykke paa Holtegaards Fabrikker i Trørød i Gaar.

Paa Holtegaards Fabrikker i Trørød er der i Gaar Eftermiddags sket en frygtelig Ulykke, hvorved en af Arbejderne blev lemlæstet. Han fik bogstavelig talt Armen revet af i en Maskine, og i forfærdelig medtaget Tilstand førtes han til Amtssygehuset i Gentofte, hvor man haaber at redde hans Lliv.

Den paagældende Arbejder, Richard Stegemüller, der er en Mand i Trediveaars-Alderen, skulde lægge en Rem paa et Hjul paa en af Maskinerne. Han regnede med, at han nok kunde lægge Remmen paa, mens Hjulet var i Gang, men Remmen fik fat i hans Arm, og Stegemüller blev revet med af det roterende Hjul. Med voldsom Kraft blev han hævet op til Loftet i Maskinrummet, og idet han stødte mod Loftet fik han Armen revet af, hvorefter han faldt til Jorden. Falck fra Ørnegaarden bragte den haardt kvæstede Arbejder, der havde lidt et betydeligt blodtab, til Amtssygehuset i Gentofte, hvor han straks kom paa Operationsbordet. Trods Ulykkens alvorlige og usædvanlige Karakter synes der at være godt Haab om, at Stegemüller slipper fra den med Livet.

Nationaltidende, torsdag den 2. November 1944.

Billedet herunder forestiller ham og hans hustru Tove Anna Bodil SVENDSEN (1914-1966) i den Vin- og Tobaksforretning de sammen drev i Nærum. Det er tydeligt, at det er den venstre arm, der mangler.

Kirkebog med journal over dødfødtes fødsler

Toreby Sogn, Musse Herred, Maribo Amt

Kirkebog med journal over dødfødtes fødsler

Jeg skulle i virkeligheden for anden gang lede efter min biologiske 4 * tipoldemor Anna Magdalene Jørgensdatter Holsts død, men blev i stedet så optaget af de fantastiske optegnelser præsten gjorde over ethvert dødfødt barn.

Det ser ud som om, han skriver af efter jordemoderprotokollen eller har talt med jordemoderen om fødslen, og de så er blevet enige om, hvad han skulle skrive. Det har jeg vist ikke oplevet tidligere. Herunder har jeg bare fundet tre eksempler frem fra den i øvrigt ret nemt læste – og smukke – kirkebog.

Når man læser optegnelserne igennem, får man megen viden om, hvordan fødsler foregik på det tidspunkt – vi er i begyndelsen af 1800-tallet.

Jeg kan især godt lide denne sætning:

Man forsögte forgæves at vedligeholde det svage Liv hos dem, ved at komme Brændevin paa Brösterne

Jeg kan ikke lige genfinde eksemplet, men der er også et, hvor det overvejes, om moderen måske har taget for hårdt fat i høsten 14 dage før fødslen.

Tre eksempler – Charlotte har bistået hist og her

Maribo Amt, Musse, Toreby, 1793-1814, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 111 af 118 opslag: Kirkebogen er her.
1811 samme Dag (ref. til den 11te April) lod Gaardm Peder Johansen Didrik i Grenge og Hustrue Maren Rasmusdat. begrave deres dödfödte Datter, födt den 15de Marti – Födslen var let og naturlig uden ___ Smerter. Fosteret var fuldkommen veldannet, uden synlige Legemsfejl; men aldeles ufuldbaarent da Moderen först var i 5te Maaned af Svangerskabet, Fosteret var derfor og fuldkommen dödt da det födtes – der vides ingen Aarsag til denne for tidlige Nedkomst. Maren Friises af Nagelstie betiente Konen – Ingen Klage anførtes imod hende(?).

Maribo Amt, Musse, Toreby, 1793-1814, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 110 af 118 opslag: Kirkebogen er her.

1810 Den 1ste Julij. Lod Huusmand Carl Hansen i Flintinge og Hustrue Kathrine Jens Dat. begrave deres dödfödte Datter födt den [mangler] Junij – Moderen födte i rette Tid og gik i 10de Maaned af Svangerskabet – barnet var fuldbaarent og uden synlige Legemsfejl; men Födslen var meget besværlig, da barnet laae urigtigt og födtes med Armene först – Intet Uheld skal ellers være tilstödt Moderen, som kunde forvolde Fosterets Död, i nogle Dage skal hun ikke have for mærket til dets Liv – Man forsögte forgæves ved(?) at opblæse Lungerne og _uren det at fremlokke Livstegn. Dette var Moderens 10de barn – det förste hun födte var ligeledes dödfödt, de övrige 8 have levet – Indsidderkonen Karen Rasmus Dat. af Flint. uexam. Giordemoder betiente Konen – Ingen Anke imod hende fremförtes.

Maribo Amt, Musse, Toreby, 1793-1814, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 110 af 118 opslag: Kirkebogen er her.

1810 Den 11te Junij Lod Indsidder Peder Rasmussen og Hustrue Maren Peders Dat. i Nagelstie begrave deres hiemmedöbte Tvillingedöttre Maren og Ane födte Natten imellem den 3die og 4de Junij, hvilke begge döde 1 Time efter Födselen – Som Aarsag til disse Börns tidlige Död vides ingen anden end at de födtes 15 Uger for tidlige. Moderen havde en tid lang for Forlösningen været sygelig, uden at noget særdeles Uheld er hende under Frugtsommeligheden tilstødt, som kunde forvolde den for tidlige Födselen – ___ var ellers let og naturlig og Börnene uden synlig Legemsbröst. Man forsögte forgæves at vedligeholde det svage Liv hos dem, ved at komme Brændevin paa Brösterne – Maren Friises i Nagelstie betiente Konen – Ingen Anke imod hende fremförtes.

Som jeg læser de øvrige indførsler med “Brændevin på Brystet” er det ikke på moderens bryster men på børnenes.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Slægtsforskning dengang og nu. Kan det blive ensomt?

Top på Lolland og tråd på DIS

Slægtsforskning dengang og nu. Kan det blive ensomt?

Artiklen er ikke et udslag af ensomhed. Jeg har ikke noget imod andre mennesker, jeg har bare ikke så meget behov for dem; sådan er det at have Aspergers syndrom. Det er nogle refleksioner over dengang og nu.

I aftes søgte jeg med Google efter “Top” på Lolland, for Rasmus JØRGENSEN RADSTEDs (1807 – 1891) far er “Huusmand Jørgen Topp af Nagelsti” i Toreby. Rasmus Thomsen TOP (1744 – 1820) er en af mine biologiske 4 * tipoldefædre (min farmors mors slægt).

Jeg havde en del i forvejen, men her søndag formiddag har jeg kunnet sætte to generationer mere på med lidt hjælp fra Danske Slægtsforskeres “Hjælp til tydning af tekster m.v.”. Der mangler selvfølgelig stadig meget – alle børnene osv., men skelettet er opstillet. Om der nu skal et eller to P’er i Top, overlader jeg til den interesserede læser. Kilderne er ikke helt enige, og det var kun adlen, der gik op i den slags petitesser.

Ved hjælp af Google dumpede jeg lige ned i en fantastisk gammel tråd i DIS-Forum, hvor der er mange solide oplysninger at tage udgangspunkt i. Hvor er det godt, det gamle forum er bevaret. 

Tråden er omkring 20 år gammel og afslører, hvordan slægtsforskning var dengang. Den er påbegyndt i oktober 2004 og endeligt afsluttet i august 2006.

Jeg har læst den igennem et par gange og mindedes dengang, det kunne tage flere måneder at tilføje en generation, fordi en tur på Jagtvej kun resulterede i én folketælling, én vielse og var man heldig også et dødsfald.

Deltagerne gik på arkiv for hinanden, når de ikke lige var optagede af havearbejde, for så måtte man vente 1½ uge mere. Man kunne også blive drillet af, at arkivet ikke havde mikrokort for et givent sogn, hvilket jo var ærgerligt, når man havde gjort rejsen til arkivet. Det var dengang, man var glad, når man nåede tilbage til folketællingen 1860, for det var den første folketælling, der var “fuldtastet”.

Prøv selv at læse tråden og tænk tilbage for en stund. Det var i sandhed en anden tid. Nye slægtsforskere vil slet ikke kunne forestille sig det.

Refleksioner

Jeg ønsker mig ikke tilbage til dengang!

Jeg havde jo fx aldrig kunnet gennemføre mit projekt “Oprydning i slægtsdatabasen”, hvis ikke slægtsforskning på nettet var eksploderet. Min slægtsforskning er helt klart blevet mere solid af, at kilderne nu er digitaliserede. Nu kan skeletterne opstilles hjemme ved skrivebordet, og man er ikke henvist til at surfe rundt i ufuldstændige, dybest set uinteressante folketællinger, eller skrive af fra FamilySearch, hvis man vil slægtsforske mellem lørdag og lørdag.

Nu kan man kvalificere slægtsforskningen ved fx at opsøge lokalarkiver og være meget bedre forberedt, inden man tager dertil. Man kan finde alle stamdata derhjemme.

Nu sidder vi og skriver til hinanden, at det er temmelig træls, når DDA ikke fungerer, som det skal. Og det er det da også!

Den gamle tråd viser også, hvor meget deltagerne hjalp hinanden. Og der er stadig meget hjælp at hente. Selv er jeg utrolig glad for “Hjælp til tydning af tekster”, fordi de mennesker – dem der aldrig sover – kvalificerer min slægtsforskning. Den bliver simpelthen bedre, fordi de er der! Men processen er blevet optimeret og digitaliseret, og det er selvfølgelig godt. Jeg ville ikke undvære det.

Men jeg kan altså godt savne at stå i kø på en feriedag på trappen til Ll. Sankt Hans Gade 5 i Viborg og nævne et problem for de andre arkivgæster, der så sagde “Har du prøvet at … ?”.

Næh, det havde jeg typisk ikke tænkt på, for jeg havde ikke ret meget erfaring, men jeg vidste, at her var mit livsprojekt, og at der var meget, jeg gerne ville lære. Mine bedste lørdage og afspadseringsdage tilbragte jeg på Jagtvej, hvor vi havde madpakker med og spiste frokost sammen. Og der var også noget over at stille cyklen i Rigsdagsgården og besøge Rigsarkivet (det var dengang, der kun var et Rigsarkiv, de andre hed “Landsarkivet”).

Da jeg begyndte at slægtsforske, var jeg ansat i Patent- og Varemærkestyrelsen, hvor jeg havde to kolleger, der var lige så optændt af den hellige ild som mig selv. Den ene var meget erfaren og lærte mig meget. Mange teser blev opstillet, vendt og drejet i frokostpauserne.

Risikerer slægtsforskning nu at blive et mere ensomt projekt?

Jeg savner samarbejdet med andre slægtsforskere – vel at mærke et samarbejde, hvor vi mødes ansigt til ansigt. Jeg elsker at være sammen med andre slægtsforskere, for der er så meget erfaringsudveksling og videndeling – og jeg elsker, at de andre er lige så nørdede som mig selv.

Egentlig ville jeg enormt gerne med til Grenaa, men jeg har nogle begrænsninger, der gør, at det ikke er en mulighed. Mængden af sanseindtryk ville bevirke, at jeg skulle samle kræfter en uge eller to efter. Sådan er det også at have Aspergers syndrom.

Tænker du nogensinde over nogle af disse emner? Kommenter meget gerne!

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Slægtsforskning er (også) dejlige detaljer

Slægtsforskning på Fejø

Slægtsforskning er (også) dejlige detaljer

Når man har Aspergers syndrom, er det helt normalt at elske detaljer. Det er altså ikke mig, der er noget galt med 🙂 Dagens artikel handler om nogle dejlige detaljer.

Mon ikke det sker for alle slægtsforskere: man “kører galt” i en anerække og opdager det først, når man har fundet alle 11 børn og deres konfirmationer, vaccinationer og ægtefæller i et par generationer? Jeg er sikker på, jeg har lavet en fejl, men jeg kan ikke finde den. Pokkers også.

Min biologiske far var fra Fejø, Fuglse Herred, Maribo Amt, og jeg troede sådan set, at slægtsforskning på en lille ø var ukompliceret. Men der tog jeg fejl, for de hedder allesammen Rasmus(sen) og Jørgen(sen). Der, hvor fejlen nok ligger, er en person, hvor jeg havde den snigende fornemmelse, allerede mens jeg fandt alle børnene: husbondens erhverv var simpelthen for skiftende, og han ankom til Fejø fra et fjerntliggende sogn.

Konen hed hele tiden det rigtige, men hun var en “Maren”, og dem er der jo en del af. Jeg troede også, hun var var et fjerntliggende sogn, men pludselig afslørede folketællingen den 1. februar 1840, at konens mor var født på Fejø, hvor hun også døde. Og hun hed “Ditløvsen” til efternavn, og et af hendes børnebørn hedder Ditløv til fornavn, så det da være rigtigt, eftersom det er lidt usædvanligt. Og så ville det jo være noget underligt, at konen ikke selv skulle være født på Fejø. Moderen rejser da ikke til det fjerntliggende sogn føder Maren og kommer så retur. Det tror jeg simpelthen ikke på.

Det sværeste er næsten at få ryddet rigtigt op uden at slette det, der trods alt er korrekt, når jeg rent faktisk er i familie med det halve Fejø. Efter en god nats søvn, og når solen atter står op, ser jeg nok det hele klarere. 

Eksempler på detaljer

Jeg har rigtig mange personer på Fejø; her er fx 44 født der. Der var engang, jeg fandt konfirmationer overflødige, men det er selvfølgelig forkert, så nu supplerer jeg med både konfirmationer og vaccinationer, der er vigtige detaljer. Jeg mangler mange af begge dele. Nu prøver jeg at fange dem alle.

Der var engang, det var helt umuligt at finde dødsfald for folk født ca. midt i 1800-tallet, som flyttede. Det er blevet noget nemmere, for dødsregisteret er genialt. Via dødsregisteret har jeg i dag faktisk fundet to personer født på Fejø og døde i København. Det er lidt af et særsyn. Og der skal ikke bare stå “i København”. Jeg vil have selve sognet med.

Jeg er storforbruger af Danske Slægtsforskeres tilbud om opslag i CPR til en fordelagtig pris, for jeg elsker at få alle detaljerne på plads. Mennesker, der naturligvis er døde, skal da have en dødsdato og tilflytning til den sidste adresse.

Civilstand: Jeg har defineret en ekstra begivenhed i Legacy “Civilstand”, som jeg har meget glæde af. Hvis en af parterne er enke(mand), skal den anden selvfølgelig være død – evt. fraskilt. Når det er sat op som en begivenhed, ser man det nemmere, end hvis man skal ned at rode i transskriptionen af en kilde. Funktionen er også rar, hvis der ved en vielse står, at en af parterne eller dem begge er “fraskilt”. Billedet herunder stammer fra en borgerlig vielse, hvor begge parter er fraskilte.

Et par detaljer i Legacy

1) Slægtsgrupper

Der var engang, jeg gladeligt registrerede personer i “mine centrale sogne” Brande og Thyregod i Vejle Amt og Højby i Odsherred, som ikke umiddelbart havde noget med mig at gøre, men som jeg håbede, at jeg på et tidspunkt kunne skabe en forbindelse til. Jeg medtog dem, hvis de havde specielle og let genkendelige navne, og hvis jeg selv havde fotograferet deres gravsten.

Nu sad jeg og tænkte: “Hvad skal jeg dog med dem, de har jo ikke noget med mig at gøre?”

Så selvom det næsten var en smertelig proces, besluttede jeg at slette dem. Legacy har en smart funktion kaldet “Slægtsgrupper” i menuen “Vis”, hvor man kan få et godt overblik over disse “øer”, og for kort tid siden fandt jeg en vejledning fra Anne Marie Holck om, hvordan man bruger den. Jeg havde i alt 173 slægtsgrupper, hvilket jo er helt Anders And. Ideelt set, skal der jo kun være 1.

Efter backup fulgte jeg forleden dag vejledningen, og min fil blev ca. 1.400 personer mindre. De 138 af dem havde godt nok en forbindelse til mig, når jeg tog stikprøver af dem, for de var Thisgård’er fra Thyregod. Men jeg bed tænderne sammen og trykkede alligevel på knappen.

Det mærkelige var, at en del af disse slægtsgrupper bestod af fx 1 eller 2 personer. Nåh men Legacy er jo nok klogere end mig.

I dag kiggede jeg for sjov ind i slægtsgrupperne igen, og der var minsandten atter opstået et antal slægtsgrupper, som ikke havde relation til min “hovedgruppe”. Det er helt sikkert, at jeg ikke har tilføjet disse personer de seneste dage, og jeg undrer mig over, hvor de er kommet fra, for jeg følger altid vejledningen til punkt og prikke, når jeg gør noget “farligt”. Det tager ca. 2 sekunder at trykke på knappen og lave fejl, men det kan tage årevis at rette op den.

2) Slet ikke “Ubrugte steder”

Når jeg nu slettede ca. 1.400 personer, regnede jeg med, at jeg også ville få nogle steder i overskud – altså steder der ikke længere var i brug. Dem kan Legacy nemt finde, men jeg vil gerne advare mod at bruge funktionen.

Efter backup gik jeg til Vis > Masterlister > Sted > Valg. Her kan man slette ubrugte steder.

Jeg trykkede på knappen og studerede herefter filen Fjern.log – og var vældig glad for min backup, for pludselig var jeg 743 steder fattigere, hvilket helt sikkert er forkert. Nogle af dem er sikkert ubrugte, men 743 hørende til ca. 1.400 personer er selvfølgelig forkert.

Adskillige af dem kunne jeg uden videre genkende som steder, jeg brugte i denne eller forrige måned. De er på ingen måde ubrugte.

Jeg geokoder relativt manuelt i TNG, for jeg synes, det giver det bedste resultat. Den tabel, jeg passer bedst på, er tng_places, for da jeg for nogle somre siden geokodede alle mine steder, tog det virkelig lang tid, men jeg kan så godt lide at se begivenhedskortene for personerne i databasen. Så det var endnu en detalje, jeg gerne ville have på plads.

Her ser du fx mit eget “lidt” omtumlede liv (artiklen fortsætter under billedet):

Nu har jeg utvivlsomt ubrugte steder både i Legacy og i TNG, men de får lov at blive liggende – og de generer jo ingen (bortset fra mig).

Status for oprydningen

Alt i alt har jeg nu ryddet op i 2.465 personer. Det går fremad.

Nu er det jo ingen videnskab, og der er sikkert fejl i registreringen, men lige nu ser det ud som om, jeg kun mangler 929 … Det tal tager imidlertid ikke højde for, at der vil komme nye personer til undervejs. Så tallet skal være større, men jeg skal først have lavet den nye beregning.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.