Indlæg

Tyverierne af 20.000 hatte fra Dansk Hattefabrik i Skodsborg

Sagen Rudolph Wilhelm Stegemüller og Ernst Henry Emil Nielsen

Tyverierne af 20.000 hatte fra Dansk Hattefabrik i Skodsborg

Jeg har haft en fantastisk dag på Rigsarkivet, hvor det var lykkedes at bestille de rigtige arkivalier fra Nordre Birk.

Herunder kan du læse straffesagerne mod min farfars bror Rudolph Wilhelm Stegemüller (1910 – 1975) og hans svoger Ernst Henry Emil Nielsen (1905 – 1988).

De stjæler ca. 20.000 hatte og 4 kilometer hattebånd. Hvem skulle nu have troet det om den kønne unge mand?

Der er ikke noget at sige til, at selv de landsdækkende aviser var ivrige efter at fortælle historien. Du finder et udpluk af avisartiklerne i denne artikel.

Det er Rudolph Wilhelm Stegemüller, der får idéen til tyverierne, der står på fra foråret 1932 og ca. to år frem. Formålet er at skaffe penge.

Rudolph Wilhelm idømmes to års fængsel, mens svogeren kan nøjes med et år og ni måneder.

Erstatningen, de i forening skal betale til A/S Dansk Hattefabrik, svarer i nutidsværdi til lige knapt 600.000 kr.

God læselyst!

Man må kun have fem pakker ad gangen, så næste skridt bliver at undersøge, hvad der egentlig var med Walther … Jeg glæder mig allerede til næste tur på arkivet..

Nordre Birks dom den 29/10-1934

L.572. A 190/34
Fol. 506 ff.

Arkivalie: Retten i Nordre Birk, Nordre Birks Kriminalret: Dombog for straffesager (1919-1965) III.e-12: 1934 3 24 – 1935 2 14 m.m.

DOM:

Under nærværende efter Retsplejelovens § 925 be-
handlede Sag tiltales Arrestanten
Rudolph Wilhelm Stegemüller
for Tyveri.

Arrestanten, der er født i Lyngby Sogn den 18′
April 1910, er ustraffet.

Ved uforbeholden Tilstaaelse, hvis Rigtighed be-
styrkes ved det i øvrigt oplyste, er det godtgjort, at Arre-
stanten har gjort sig skyldig i følgende Forhold:

I. Arrestanten, der var ansat som Expedient paa Dansk Hatte-
fabrik i Skodsborg, har i Tiden fra begyndelsen af 1933 til
Februar eller Marts 1934 efter Aftale med og tildels under
Medvirken af sin Svoger Arrestanten Ernst Henry Emil Nielsen –
hvis Forhold ikke paakendes ved nærværende Dom – paa nævnte
Hattefabrik i mange forskellige Gange stjaalet et stort Antal
Hatte, som Svogeren derefter afsatte. Tyverierne er alle med
Undtagelse af en enkelt Gang, jfr. nedenfor, begaaede enten
paa den Maade, at Arrestanten, der deltog i Udbringelse af
Varer til Banegaarden, tog de stjaalne Hatte med sig, naar han
forlod Fabriken, eller saaledes, at han indfandt sig paa Fabri-
ken om Natten, naar der blev arbejdet der, og efter at have
taget Hattene uset bortfjernede sig med dem. Kun en enkelt
Gang, formentlig i Efteraaret 1933, har han stjaalet Hatte en
Nat, da der ikke blev arbejdet paa Fabriken. Ved denne Lejlig-
hed var Svogeren med, og de skaffede sig Adgang til den aflaase-
de Fabrik ved Hjælp af den til Indgangsdøren hørende Nøgle, som
hang i en Vindueskarm saaledes, at Arrestanten kunde naa den
gennem en aabentstaaende Rude. Ved denne Lejlighed stjal de
20 Dusin Hatte.

Det har ikke med Bestemthed kunnet oplyses, hvor
mange Hatte Arrestanten og hans Svoger paa anførte Maade har
stjaalet, men Arrestanten har selv anslaaet Antalet til 600 a
800 Dusin. Værdien af de stjaalne Hatte har været adskillige
Tusinde Kroner.

II. I Foraaret 1932 har Arrestanten efter Opfordring af sin
Broder Walther Robert Stegemüller, hvis Forhold heller ikke
paakendes ved nærværende Dom, paa samme Maade paa Skodsborg
Hattefabrik stjaalet 11 Dusin Herrehatte, 2 Dusin Damehatte
(Capeliner) og ca. 800 m. Hattebaand.

III. Arrestanten har endelig i Tiden fra Foraaret 1933 til For-
aaret 1934 i mange forskellige Gange efter Aftale med Svogeren
Nielsen paa Skodsborg Hattefabrik stjaalet 3 af 4000 m. Hatte-
baand og ca. 150 Dusin Hatteremme, hvilke Varer Svogeren ligele-
des afsatte.

For de af Arrestanten saaledes udviste Forhold
vil han være at anse efter Straffelovens § 285, Sttk. 1 jfr.
§ 276 med Fængsel i 2 Aar, hvori fragaar 50 Dage for udstaaet
Varetægtsfængsel. De borgerlige Rettigheder frakendes ham
for et Tidsrum af 10 Aar. Arrestanten betaler derhos Sagens
Omkostninger, herunder i Vederlag til Forsvareren, Højesterets-
sagfører, Dr. Jur. Hartvig Jacobsen, 100 Kr. Endelig betaler
han nedennævnte Erstatning.

Thi kendes for Ret:

Arrestanten Rudolph Wilhelm Stegemüller bør
straffes med Fængsel i 2 Aar, hvori fragaar 50 Dage for ud-
staaet Varetægtsfængsel. De borgerlige Rettigheder frakendes
ham for et Tidsrum af 10 Aar. Arrestanten betaler derhos Sa-
gens Omkostninger, herunder i Vederlag til Forsvareren,
Højesteretssagfører, Dr. Jur. Hartvig Jacobsen, 100 Kr. I Er-
statning til A/S Dansk Hattefabrik, Skodsborg, betaler Arre-
stanten 13.654 Kr. 85 Øre.

Erstatningen at udredes inden 15 Dage fra Dato,
og Dommen i det hele at efterkommes under Adfærd efter Loven.

[Sign.] Djørup

***

Arkivalie: Retten i Nordre Birk, Nordre Birks Kriminalret: Dombog for straffesager (1919-1965) III.e-12: 1934 3 24 – 1935 2 14 m.m.

Nordre Birks dom den 3/11-1934

L.584. A 190/34
Fol. 520 – 523

DOM:

Under nærværende efter Retsplejelovens § 925 be-
handlede Sag tiltales Arrestanten
Ernst Henry Emil Nielsen
for Tyveri, Hæleri, Underslæb og Overtrædelse af Straffelovens
§ 298 Punkt 1.

Arrestanten, der er født i Søllerød den 25′ Maj
1905, er ustraffet.

Ved uforbeholden Tilstaaelse, hvis Rigtighed be-
styrkes ved det iøvrigt oplyste, er det godtgjort, at Arrestan-
ten har gjort sig skyldig i følgende Forhold:

I. I Februar f.A. henvendte Arrestantens Svoger Rudolph Wil-
helm Stegemüller, der var ansat paa Dansk Hattefabrik i Skods-
borg, sig til Arrestanten og spurgte ham, om han kunde afsætte
nogle Hatte for ham, saaledes at de begge to kunde faa nogle
Penge. Stegemüller – hvis Forhold ikke paakendes ved nærværen-
de Dom – forklarede, at det var Hatte, som var kasserede paa
Fabriken. Arrestanten gik ind herpaa, og i den nærmest paaføl-
gende Tid leverede Stegemüller et par Gange Arrestanten en
Del hatte, som Arrestanten solgte, hvorefter han betalte Ste-
gemüller 1 Kr. for hver Hat. Arrestanten blev imidlertid nu
klar over, at Stegemüller stjal Hattene paa Fabriken, hvilket
Stegemüller ogsaa indrømmede over for ham, men Arrestanten
vedligeholdt desuagtet Forbindelsen med ham og modtog i Tiden
indtil Marts d.A. mange Gange af ham Hatte, som han vidste
var stjaalne, og afhændede dem til fælles Fordel. Hattene
blev leverede ham enten paa Skodsborg Jernbanestation eller
ved Fabriken, hvor Arrestanten efter Aftale mødte med sin
Bil. Kun i et Tilfælde har Arrestanten direkte deltaget i et
Tyveri inde paa selve Fabriken. Dette Tyveri, der formentlig
fandt Sted i Efteraaret 1933, blev begaaet om Natten, og Ar-
restanten og Stegemüller skaffede sig Adgang til de aflaasede
Lokaler paa den maade, at Stegemüller lukkede den aflaasede
Indgangsdør op ved Hjælp af den til samme hørende Nøgle, som
hang i en Vindueskarm saaledes, at han kunde naa den gennem
en aabentstaaende Rude. Ved denne Lejlighed blev stjaalet 20
Dusin Hatte.

Det har ikke kunnet oplyses, hvor mange
Hatte Arrestanten ialt har modtaget gennem Stegemüller og af-
hændet, men han har selv anslaaet det til ca 575 Dusin, og
han mener, at han har betalt Stegemüller ca 6000 Kr. for Hat-
tene. Det maa efter det foreliggende antages, at kun en ringe
Del af Hattene er leveret Arrestanten forinden han var klar
over, at Stegemüller stjal Hattene.

II (III) I Tiden fra Foraaret 1933 til Foraaret 1934 har
Arrestanten paa lignende Maade fra Stegemüller modtaget ca.
4000 x m. Hattebaand og ca 150 Dusin Hatteremme, som sidst-
nævnte efter Aftale med Arrestanten havde stjaalet paa
Skodsborg Hattefabrik. Værdien af det stjaalne er ansat til
ca 1750 Kr.

III (IV) Den 20′ Juni d.A. fik Arrestanten af Herreekviperings-
handler Svend Viggo Larsen, Vesterbrogade 126, en Veksel paa
540 Kr., som han skulde faa diskonteret, hvorefter Larsen
skulde have 300 Kr. af Provenuet. Efter at Arrestanten havde
faaet Vekslen diskonteret, forbrugte han imidlertid hele Prove-
nuet til egen Fordel. Dette Forhold vil være at tilregne Arre-
stanten som Underslæb.

IV (VI) I Juni og Juli d.A. fik Arrestanten under urigtige Fo-
regivender vedrørende Betalingsevne Skjortefabrik Sponer A/S,
Skyttegade 7, København, til paa Kredit at levere sig Varer
for ialt 1676,81, hvoraf dog blev afbetalt 350 Kr.

VI (VII) I Juni Maaned d.A. skaffede han sig ligeledes under
urigtige Foregivender om Betalingsevne Kredit hos Fabrikant
Erik Fallin, Dansk Slipsindustri, Beringsvej 3, Frederiksberg.

For de af Arrestanten saaledes udviste Forhold vil
han være at anse efter Straffelovens § 285 Stk. 1, jfr. §§ 276,
278 og 284 samt efter Straffelovens § 298 Nr. 1 med Fængsel ialt
1 Aar og 9 Maaneder, hvori fradrages 50 Dage for udstaaet Vare-
tægtsfængsel. De borgerlige Rettigheder frakendes ham for et
Tidsrum af 10 Aar. Arrestanten betaler derhos Sagens Omkostnin-
ger og Erstatninger som nedenfor nævnt.

Thi kendes for Ret:

Arrestanten Ernst Henry Emil Nielsen bør straf-
med fængsel i 1 Aar og 9 Maaneder, hvori fragaar 50 Dage
for udstaaet Varetægtsfængsel. De borgerlige Rettigheder fra-
kendes ham for et Tidsrum af 10 Aar. Arrestanten betaler derhos
Sagens Omkostninger, herunder i Vederlag til Forsvareren, Over-
retssagfører E. Krenchel 150 Kr.

I Erstatning betaler Arrestanten:

Til Dansk Hattefabrik, Skodsborg, in solidum med Rudolph
Wilhelm Stegemüller Kr. 13.166,85

Til A/S Skjortefabrik Sponer Kr. 1.326,81

Til Fabrikant Erik Fallin Kr. 309,80

Erstatningerne at udrede inden 15 Dage fra Dato,
og Dommen iøvrigt at efterkommes under Adfærd efter Loven.

[Sign.] Djørup

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

Da mormors tidligere kæreste i 1934 overtrådte Politivedtægten

Hans Petersen JØRGENSEN JUHL

Da mormors tidligere kæreste i 1934 overtrådte Politivedtægten

Jeg var på Rigsarkivet og sad og bladrede i Nordre Birks straffesager i 1934 for at finde det store hattetyveri fra Skodsborg Hattefabrik (historien kommer senere) og pludselig fik jeg ved et tilfælde øje på et navn, jeg kendte: “Hans Petersen JØRGENSEN JUHL”. Sådan en tilfældighed tror man næsten ikke kan indtræffe.

Han var far til mormors uægte barn nr. to sønnen Hans Juhl CHRISTENSEN (1931 – 1997), som altså var min onkel.

Mormor Mary CHRISTENSEN (1910 – 1994) kaldte ham altid “Kapelmester”, men i realiteten var han en omrejsende musikant.

Han bliver dømt for overtrædelse af politivedtægtens §§ 4 og 52, der handler om at have gjort sig skyldig i

  1. at have færdedes beruset på Dyrehavsbakken
  2. at have udvist støjende adfærd i Sangerindepavilionen “Sommerlyst”
  3. at have gjort sig skyldig i fornærmelig adfærd på vejen udfor Sangerindepavilionen

Det er en udeblivelsesdom, og han får en bøde på 50 kr., som i dag vil udgøre lidt over 2.100 kr. Det er vel egl. en ret stor bøde. Betaler han ikke, kan bøden veksles til otte dages hæfte.

I 1931 er der en bidragsresolution i forbindelse med sønnen

Før jeg vidste, at alle kilder skal noteres:

Musiker Hans Petersen Jørgensen Juhl boende Holbæk født den 23 Juni 1902 i Lunding, Sd. Starup Sogn, Haderslev Amt tilpligtes herved med de i Lovgivningen hjemlede Tvangsmidler at udrede Underholdsbidrag til det af Ekspeditrice Mary Christensen af Starup den 11/4 1931 udenfor Ægteskab fødte Drengebarn, for hvilket Navnebevis ikke foreligger, fra dets Fødsel at regne.

Dette bidrag, som efter omstændighederne vil kunne forhøjes eller nedsættes, fastsættes til det for Barnets Opholdssted til enhver Tid gældende Normalbidrag, for Tiden Normalbidraget for Vejle Amt:
180 Kr. aarligt indtil Barnets fyldte 4. Aar
156 Kr. aarligt indtil Barnets fyldte 10. Aar
132 Kr. aarligt indtil Barnets fyldte 14. Aar
108 Kr. aarligt indtil Barnets fyldte 18. Aar

Som Bidrag til Moderens Barselsfærdsudgifter og til hendes Underhold i en Maaned før og en Maaned efter Fødslen betales derhos et Beløb af i alt 60 Kr., som straks er forfaldet.

Dateret 26. Marts 1931
Sign. Politimesteren i Holbæk.

Opholdssteder siden det fyldte 18. år:

Haderslev til Marts Maaned 1928
Fra Marts 1928 til Februar 1929 Nyborg Straffeanstalt (Tuberkulosesanatoriet)
Haderslev til Marts 1929
Fra Marts Maaned 1929 ernæret sig som Musiker og kun opholdt sig kortere tid, de forskellige Steder
Fra 1′ Februar 1931 til Dato i Holbæk.

Dateret 19/3 1931 Holbæk Politistation.
Sign.: H. Juhl

I forbedringshuset i 18 måneder

Han blev i 1929 i Haderslev straffet med 18 Maaneders Forbedringshus for Bedrageri. Det fremgår af folketællingen 1921 Haderslev Købstad, at han da er bankelev. Er der en sammenhæng?

L. 483. B 998/34 Fol 425.

DOM

Ved Anklageskrift af 13. Juli 1934 er
Musiker Hans Petersen Jørgensen Juhl
boende Tordenskjoldsgade 31, København, sat under Tiltale for
Overtrædelse af Politivedtægtens §§ 4 og 52 ved den 6. Juli
1934 Kl. ca. 19.30 at have færdedes paa Dyrehavsbakken i beru-
set Tilstand for i Sangerindepavilionen “Sommerlyst” at have
gjort sig skyldig i støjende Adfærd og for paa Vejen udfor den-
ne at have gjort sig skyldig i fornærmelig Adfærd.

Da Tiltalte, skønt lovligt varslet, ikke har givet
Møde under Sagen og ikke har oplyst lovligt Forfald for sin Ude-
blivelse, vil han i Henhold til Retsplejelovens § 934 være at
anse skyldig i det ham paasigtede Forhold, hvorfor han i Medfør
af Politivedtægtens §§ 4 og 52 vil være at anse med en Politi-
kassen tilfaldende Bøde af 50 Kr., som i Mangel af Betaling
vil være at afsone med Hæfte i 8 Dage.

Tiltalte vil derhos have at udrede Sagens Omkost-
niger.

Thi kendes for Ret:

Tiltalte Hans Petersen Jørgensen Juhl bør inden 3
Dage efter denne Doms Forkyndelse betale en Politikassen til-
faldende Bøde af 50 Kr., som i Mangel af Betaling vil være at
afsone med Hæfte i 8 Dage.

Tiltalte bør derhos udrede Sagens Omkostninger.
At efterkommes under Adfærd efter Loven.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

Christiane Catharine Schiøtt fik ikke brændevin, hvis hun blev enke

Sjov med aftægtskontrakt

Christiane Catharine Schiøtt fik ikke brændevin, hvis hun blev enke

(Topbilledet forestiller Brande Kirke og er hentet her)

Ved et tilfælde faldt jeg over en skøde- og panteprotokol fra Nørvang-Tørrild Herred, hvor husmand “onkel Vilhelm” er aftægtsyder for sin svigerfar og svigermor på Schiøttsminde i Skærlund, der er en lille lokalitet i Brande Sogn.

Det var ikke min onkel, men min morfars onkel Vilhelm, men det var sådan, vi omtalte ham. Hans fulde navn var Peder Vilhelm NIELSEN (1873 – 1912). Han blev kun 38 år gammel. Carl Frederik KRISTENSEN på billedet herunder er min morfar. Grafikken kan også ses “live” her.

Aftægtskontrakter er fantastiske billeder på levet liv. Hvor skifterne fortæller om mennesker efter deres død, fortæller aftægtskontrakterne om livet før døden. Du kan tilgå aftægtskontrakten i dens helhed, hvis du klikker på enten “Onkel Vilhelm” eller min oldefar Johannes Carl Christian Schjøtt.

Mit erfaringsgrundlag er ikke specielt stort, men i denne kontrakt er der en skøn sætning i afsnit 6: “Dör Manden först bortfalder Brændevinen helt.”

Så min oldemor Christiane Catharine SCHIØTT (1835 – 1916) måtte undvære brændevinen, hvis hun skulle blive enke. Det gjorde hun så ikke – hun klarede den, for hun døde ti måneder før sin mand.

Hendes forældre drev Bogø Mølle, som er vist på frimærket. Mærket blev udgivet i serien Dansk Fredning i 1966. Det var helt tilfældigt, jeg fandt det.

I den gamle slægtsbog vedrørende familien Schiøtt (så spændende som en telefonbog) lå der et julekort fra julen 1966, som var stukket ind mellem siderne. Det var til min morfar fra hans søster Thora. Hun skrev blandt andet: “Læg mærke til frimærket. Det er den fredede Bogø Mølle, hvor vor bedstemor er fra, det er hendes hjem”.

De årlige præstationer – i afsnit 3

Når alle ydelser er nøje specificerede har det den fordel, at parterne ikke i tilfælde af senere uvenskab kan påstå, at det har aldrig været aftalt.

“Til Aftægtsfolkenes aarlige Underholdning leverer aftægtsyderen aarlig følgende Præstationer:

600 pund Rug
4 pund Byggryn
8 pund  Malt
100 pund Flormel
81 pund Klipfisk
8 pund Ost
16 pund Salt
¼ pund Humle
150 Stk friske og gode Hönseæg
6 pund Kaffe
6 pund Cikorie
2 pund Kandis
2 pund skaaaren Melis
20 pund Farin
16 pund Riisgryn
4 pund brun Sæbe
6 pund Soda
16 pund Kartoffelmel
2 pund Riismel
3 Td gode Spisekartofler
3 pund Smør maanedlig (Mejerismør)
40 pund saltet Flæsk fra forenden af et halvt Svin, Hovedet undtagen
Samt 2 pund Flormel
12 Potter Stenolie
8 Potter Brændevin
1 Kalvefjerding/Bagfjerding 2 Gange om Aaret

Alt skal leveres efter justeret Vægt og Maal. Endvidere 2 Potter nymalket uforfalsket Komælk daglig.”

Og lægen og præsten skal hentes – afsnit 5

Jeg undrer mig lidt over, at forpligtelsen til at køre de gamle til kirke ikke er mere vidtgående; to gange om året er da ikke meget.

“Aftægtsyderen skal befordre Aftægtsfolkene til og fra Kirke med Heste og Vogn mindste to Gange om Aaret. Ligesom han ogsaa i Sygdomstilfælde er forpligtet til at hente Læge og Præst til dem naar det forlanges, samt betale Læge og Medicin. Ligeledes skal han ogsaa besörge deres Rug malet og hjemkørt til dem igen. Han skal ogsaa levere dem det fornödne Strösand og Sengehalm, samt befordre dem to Gange aarlig til nærmeste Post eller Jernbanestation.”

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

At skrive slægtshistorie

Sådan skriver jeg slægtshistorier

At skrive slægtshistorie

Topbilledet viser Dansk Hattefabrik på adressen i Skodsborg

Jeg har købt en enormt velskrevet og inspirerende bog: “At skrive slægtshistorie” af Kathrine Tobiasen. Det er en af de få bøger, jeg straks har læst fra ende til anden. Hun har en skrivestil, der passer lige til mig. Jeg er fx (på side 31) faldet over det at trække data ud af felterne i et slægtsprogram for på den måde at skrive slægtshistorien:

“Andre slægtsforskere vil tage imod med glæde, de kan nemt orientere sig i teksten og pille oplysningerne ud for at lægge dem over i deres eget system. Det er også nemt at gå tilbage til den originale kilde og tjekke. Men andre læsere?” og her kommer så det bedste:

For dem vil oplevelsen være på linje med at få en telefonbog eller en lovtekst i hænderne.

Kathrine Tobiasen har jo fuldkommen ret. Så vi må nøje overveje modtagerne.

Hvem skriver jeg for?

Jeg har ingen familie, så jeg skriver for læserne af min hjemmeside (og fordi jeg elsker at skrive), og jeg forsøger i mine små historier at pille “telefonnumrene” ud. Det er jo kun os selv, der kan falde i svime over, at vaccinationsdatoen ved vielsen er den samme, som er angivet ved konfirmationen – eller lignende data, der viser os selv, at vi har fat i den rette person, og at vi har gjort vores arbejde ordentligt.

Med tiden er det blevet til en del små historier, og jeg ville ønske, jeg havde lavet et “tag” (andet ord for “mærke”), så det var nemt at få dem listet. Hvis jeg gider, og hvis det leverer tilstrækkelig værditilvækst, laver jeg en dag et sådant mærke.

Tilføjelse den 30. august 2025: Nu fik jeg lavet tagget “Små slægtshistorier”. Det er ikke så spændende endnu, der er kun to sider svarende til fem små historier, for det tager tid at bladre baglæns og opmærke historierne. Med tiden vil det blive bedre.

Når læserne er på nettet

Når man skriver slægtshistorien på nettet, skal man tænke over, hvordan det allestedsnærværende Google oplever verden. Selve titlen er selvfølgelig vigtig (her er det “At skrive slægtshistorie”), men endnu vigtigere den næste titel (her er det “Sådan skriver jeg slægtshistorier”). Titlen med de største bogstaver er den Google indekserer og viser brugerne, så det skal på en eller anden måde hænge sammen, hvis man vil have læsere. Det handler om SEO, der er den korte betegnelse for søgemaskineoptimering.

Søgemaskineoptimering er en videnskab, og jeg er på ingen måde mester i det, men jeg kan se, at min side bliver brugt, så et eller andet må jeg jo gøre rigtigt. I den seneste historie, som er den om hattetyven, har jeg med vilje både tyvens navn “Rudolph Wilhelm Stegemüller” og “Dansk Hattefabrik” i titlerne, for jeg forestiller mig, at det er noget, folk vil søge efter. Måske ikke nu men så i en ikke alt for fjern fremtid. Og lidt fornuftige links glæder også altid Google.

Søger man med (ikke på) Google efter “Dansk Hattefabrik” kommer jeg faktisk op to gange på side 1.

Kilde: Hejmdal 20. oktober 1920

Billedet herover viser både Dansk Hattefabrik og I.C. Modeweg & Søn, som er det, vi normalt kender under navnet Brede Klædefabrik. Direktør Daverkosen på Brede Klædefabrik startede hatteafdelingen på Brede i 1890, fordi han fik den geniale idé at lave filthatte af stumperne fra klædefabrikationen. Det er grunden til, at telefonnummeret og adressen i København K er den samme for de to virksomheder.

Slægtshistorien må foldes mere ud

Historien om hattetyven “Da farfars bror stjal 1.600 hatte fra Dansk Hattefabrik” er slet ikke færdigfortalt, så jeg har bestilt helt vildt på Rigsarkivet fra straffesager på Nordre Birk. Jeg har ingen erfaring med straffesager, så jeg håber bare, jeg har fat i det rigtige. Hvis det er forkert, må jeg jo spørge personalet, hvad jeg i stedet skulle have bestilt.

Når der ikke er længere, end jeg kan tage S-toget, er det jo ingen katastrofe, hvis det er forkert. Det var værre, hvis jeg boede i Thy.

Det er mange år siden, jeg har været på Rigsarkivet, så jeg glæder mig til den 8. september.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.