Åh herregud – hvem skal jeg hjælpe?
StegemüllerJeg er lige blevet op af en ” fundraiser” fra Red Barnet
Han var såmænd så sød, ham der ringede, og fortalte hvor meget jeg kunne få for 95 kr. om måneden, som ville svare til ca. 60 kr. efter skat. Han fortalte, hvor stor en forskel 95/60 kr. pr. måned ville gøre, og jeg var lige ved at lade mig besnakke, men jeg gjorde det ikke.
Jeg vil gerne tage stilling i ro og mag. Et eller andet sted må det høre op. Jeg har fx. lige givet et større beløb til de hungrende i Yemen, hvor FN beder om støtte. Jeg har støttet, for det vil jeg selvfølgelig gerne. Men følger de også op på dem med million-kontiene? Det er let at fange os, der ikke har specielt meget, men hvordan følger de op på dem, der har masse at give væk af, men måske bare har hjertet et andet sted?
Det er sikkert svært at være fundraiser
Jeg misunder slet ikke fundraiseren, for det må være et svært job at have. Man skal på maks. fem minutter overbevise folk om, at de sagtens kan bruge 95/60 kr. pr. måned på en eller anden god sag. Er svaret “nej”, skal man haste videre til den næste og håbe på bedre succes der.
Jeg synes bestemt godt om Red Barnets sag! Ellers havde jeg heller ikke støttet dem engang i april måned (hvilket jeg ikke husker), men jeg bryder mig af en eller anden grund ikke om at blive ringet op og “taget på sengen”. Det blev jeg nu ikke, for jeg har været oppe siden kl. 7:30, men følelsen var den samme. Jeg får det lidt sådan, at jeg nok selv skal bestemme, hvem jeg vil støtte. Det skal ikke bare være dem, der ringer først!
Hvad med dem, der slet ikke ringer, fordi de ikke har råd til at ansætte fundraisere? Skal de ikke have en chance?