Indlæg

Gør folketællingerne kønnere med Notepad++

Effektivisering med Notepad++

Gør folketællingerne kønnere med Notepad++

Jeg kan ikke reklamere nok for Notepad++, der er et gratis program, som kan erstatte den notesblok, der er en del af Windows. Det kan utrolig meget, og her til formiddag har jeg fået det til at gøre mine hentede folketællinger endnu kønnere ved at nummerere beboerne. Jeg er simpelthen nødt til at dele min opdagelse med jer.

Som slægtsforskere gentager vi ofte de samme handlinger i det uendelige. Notepad++ kan effektivere nogen af dem. Det er vist bare at begynde at tænke over, hvilke handlinger vi foretager os nogle tusinde eller millioner gange …

Folketællingerne er langt fra kønne, når de lige er kopieret ned på egen computer. Det kan Notepad++ hurtigt råde bod på.

Trin 1) Erstat tabulator med komma mellemrum

Udgangpunktet er ofte sådan, hvor jeg dog allerede har erstattet tabulatorer med komma mellemrum.

Ane Mogensdatter, 77, Enke, Gaardkone
Niels Jensen, 42, Gift, Gaardmands søn
Inger Larsdatter, 31, Gift, hans kone
Jens Nielsen, 7, Ugift, Deres børn
Ane Marie Nielsen, 1, Ugift, Deres børn
Andreas Pedersen, 24, Ugift, Tjenestefolk
Lars Pedersen, 18, Ugift, Tjenestefolk
Kirstine Nielsdatter, 20, Ugift, Tjenestefolk

Desværre kan jeg ikke her i WordPress få vist tabulatorerne, så udgangspunktet er tydeligt. Men du kender det selvfølgelig allerede.

Billedet herunder kan måske illustrere problemet.

Det er hurtigt at erstatte tabulatorerne (altså det, der giver mellemrummene) vha. at markere mellemrummet, trykke CTRL H (der giver “Søg og erstat” i alle Windowsprogrammer).

Sørg for at der står , (altså komma og et mellemrum) i næste felt “Erstat med” og tryk Windowstast og E på én gang. Du kan selvfølgelig også bruge knapperne i Notepad++, men det kan betale sig at lære sig genvejstasterne. Der er utrolig meget tid at spare på det.

Herefter dukker der måske , , eller andre kombinationer med kommaer op. Det afhænger af, hvilken folketælling, du arbejder med, da de alle har de samme felter, men af og til er de tomme. Fx er feltet, der er reserveret til fødested, tomt før 1845.

Så markerer du de to kommaer – og mellemrummene før og efter – og trykker igen Ctrl H og Windows E. Sådan bliver du ved, til du er sluppet af med alt det uskønne. Når man lige har vænnet sig til det, tager det kun få sekunder.

Henter du mange folketællinger og bearbejder hele filen, vil tastekombinationerne også virke på hele filen. Så hent flest mulige og bearbejd dem alle på en gang. Det tager som nævnt sekunder.

Trin 2) Sæt et tal i parentes foran hver beboer

For at lette overblikket kan jeg godt lide, at mit slutresultat ser ud om vist herunder. Hidtil har jeg sat nummeret og parentesen og mellemrummet efter parentesen ind manuelt, og det kan jo tage noget tid, hvis der er tale om store husstande i adskillige årgange.

1) Ane Mogensdatter, 77, Enke, Gaardkone
2) Niels Jensen, 42, Gift, Gaardmands søn
3) Inger Larsdatter, 31, Gift, hans kone
4) Jens Nielsen, 7, Ugift, Deres børn
5) Ane Marie Nielsen, 1, Ugift, Deres børn
6) Andreas Pedersen, 24, Ugift, Tjenestefolk
7) Lars Pedersen, 18, Ugift, Tjenestefolk
8) Kirstine Nielsdatter, 20, Ugift, Tjenestefolk

Jeg fik den idé at spørge ChatGPT, om det var muligt at få Notepad++ til at løse opgaven, eftersom programmet rummer forskellige muligheder for at kode. Og det var det.

ChatGPT skrev et lille program til mig – et såkaldt script,  så nu skal jeg bare markere alle i husstanden og trykke på CTRL ALT N, så er de nummererede. Det ser da pænt ud. Jeg er ret begejstret for det – og sikke en masse tid, jeg vil spare. Og sikke en masse tid, jeg har spildt.

Herefter sætter jeg dem ind i Legacy og markerer den aktuelle person med fed skrift (genvejstast: CTRL B (for det engelske “bold”)). Det giver et godt overblik, og det ser pænt ud i Legacy, og så ser det selvfølgelig også pænt ud i TNG, da det jo er de samme data.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Ikke-fund er også resultater. Notér hvad du har forsøgt

Ikke-fund er også resultater. Notér hvad du har forsøgt

Tips til slægtsforskere

Denne artikel rummer små nyttige tips, der kan gøre livet som slægtsforsker nemmere. Måske kan du selv bruge dem?

Ikke-fund er også resultater. Notér hvad du har forsøgt

Jeg bruger en del tid på at finde fx afdøde personer i databasen, simpelthen fordi jeg synes, manglende angivelser er sjusk fra min side. Nu er jeg derfor begyndt helt systematisk at notere, hvad jeg har forsøgt for ikke at lave det samme arbejde igen. Havde jeg dog bare altid gjort det.

I notatfelterne i Legacy er jeg også begyndt at datere noten. Det er af mange årsager praktisk.

Da jeg bruger Salldata og open source-browseren Firefox, er det uhyre nemt at danne noget som nedenstående, som jeg sætter ind i forskningsfeltet i Legacy:

Hansine Dorthea Pedersen ikke død:
Holbæk Amt, Ods, Nykøbing Sjælland, 1932-1939, KM, Døde
Holbæk Amt, Ods, Nykøbing Sjælland, 1940-1951, KM, Døde
Holbæk Amt, Ods, Nykøbing Sjælland, 1951-1959, KM, Fødte, Døde

Her er et eksempel fra en vielse, jeg ikke kunne finde i to sogne. Så der behøver jeg (og andre) ikke lede der igen:

Ikke-fund er også resultater. Notér hvad du har forsøgt

Kilderne er konsistente, de har altså samme struktur, de er præcise, og de er sorteret alfabetisk, dvs. efter sted og år. Det klarer det gratis Notepad++ som en mis vha. Rediger > Linjehandlinger > Sorter linjer alfabetisk (A til Å). Det eneste, jeg selv gør, er – af æstetiske årsager – at rette “amt” til “Amt”. Nu kan både jeg og andre, der måtte søge i mine data, lynhurtigt se, hvad der allerede er forsøgt. Det reducerer spildtiden.

Ikke-fund er også resultater. Notér hvad du har forsøgt

Jeg markerer, som billedet viser, kopierer vha. CTRL C , går til Notepad++ og trykker CTRL V for hver kirkebog, jeg gennemser. Det er er uhyre enkelt, og det tager ingen tid.

(Jeg er ikke klar over, om man kan markere på tilsvarende vis i andre browsere. Du må prøve dig frem).

Sådan kan kilder noteres, hvis der er gevinst

Jeg kan godt lide, at mine kildeangivelser er konsistente, uanset om det drejer om Nykøbing, Højby eller Thyregod. Det er også nemt med salldata og Firefox.

Her vil jeg gerne gemme henvisningen til opslag nr. 12 af 16 i den viste kirkebog. Jeg markerer lidt mere end før, trykker CTRL C, går til Notepad++ og sætter ind vha. CTRL V.

Det resulterer i “Holbæk amt, Ods, Nykøbing Sjælland, 1870-1888, KM, Døde mænd – opslag: af 16 opslag”.

Tallet 12 mangler, men det skriver jeg selv før ordet “af”.

Det tager ingen tid at få resultatet “Holbæk amt, Ods, Nykøbing Sjælland, 1870-1888, KM, Døde mænd – opslag: 12 af 16 opslag”. Mere præcist kan det vist ikke gøres. Og det har ydermere den fordel, at det ikke senere ændres.

Ikke-fund er også resultater. Notér hvad du har forsøgt

 

Mænd lever typisk kortere end kvinder

Skal jeg fx finde et ægtepar døde, begynder jeg derfor som oftest med at lede efter mandens død, (hvis de er født nogenlunde samtidig). Er der gevinst, vil det ofte være noteret om kvinden er død, hvor og hvornår, eller hun er efterlevende. Så har jeg noget at gå ud fra. Det sparer også meget tid.

Herudover har jeg opdaget, at jeg har for vane at ville “slå folk ihjel” for tidligt. Så når jeg skal lede efter kvindens død, begynder jeg med kirkebogens sidste side og læser bagud i tid. Det kan også spare tid.

Scanne – ikke læse

Når jeg bladrer, hvilket jeg elsker, blandt andet fordi det udfordrer den logiske sans – for hvor skal man overhovedet bladre? – forsøger jeg at indprente navnet i hjernen og rense den for alt muligt andet end fx “Hansine Dorthea”. Kunsten er at scanne kirkebogssiderne ikke læse dem.

Undervejs er det som om, navnet forsvinder, men så må jeg tilbage til Legacy og se, hvem det egl. er, jeg leder efter. Nu er “Hansine Dorthea” selvfølgelig nemmere end “Jens Jensen”. Men ved de lidt specielle navne er det en effektiv metode. Prøv selv.  At være straight udelukker selvfølgelig tilfældighedsfundene, men sådan må det så være.

Ikke-fund er også resultater. Notér hvad du har forsøgt

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

Slægtsforskere har brug for det gratis Notepad++

Slægtsforskere har brug for det gratis Notepad++

Notepad++ kan alt det, du behøver

Slægtsforskere har brug for det gratis Notepad++

Notepad++ er egentlig et program til at kode i, så det har også en masse funktioner, du ikke har behov for, og som jeg ikke kender.

Her gennemgår jeg de vigtigste funktioner, der gør livet lettere for slægtsforskere, fordi de sparer en masse tid, men leg med det og se, hvordan det kan gavne lige netop dig. Der er virkelig mange interessante funktioner, og jeg er enormt glad for det. Langt hovedparten er selvfølgelig på dansk!

Jeg transskriberer alle indførsler fra kilderne så bogstavret, jeg kan. Dvs. jeg har utrolig mange ord, som det – uden Notepad++ – ville tage meget lang tid at skrive.

Denne artikel rummer mange billeder, da de ofte siger mere end ord, og det ellers kan være lidt svært at forklare. Har du spørgsmål, så sender du en kommentar til artiklen nederst.

Genbruge eller genkende ord

Hvor tit har du ikke siddet og skrevet “Husmand”, “efterlevende”, “Kirkegaard” eller måske “Nykøbing”, som alle er lange ord, der er lidt besværlige at skive gang på gang? Nogle gange har du måske endda lavet en tastefejl, så det er blevet forkert? (Egne tastefejl er selvfølgelig umulige at genkende fra dem, der skal være i den bogstavrette transskription).

Fordelen ved Notepad++ er, at det slår op efter ord, du allerede har skrevet i det samme faneblad. Når programmet slår op for mig, uden jeg behøver gøre noget for det, behøver jeg kun skrive de første 3-4 bogstaver, så foreslår programmet selv resten. Det sker en gang imellem, at det ikke genkender ordet, men jeg er ikke klar over hvorfor. Altså behøver jeg kun skrive fx “Husm”, så foreslår Notepad++ selv “Husmand”. Jeg er nødt til at få m’et i Husmand med, for ellers kunne det jo være alle versionerne af “Hustru”.

Programmet kender forskel på store og små bogstaver, så “August” er ikke det samme som “august”. Det bevirker, at det er en god måde at blive opmærksom på egne tastefejl. Jeg har dog aldrig fundet ud af, hvordan man fjerner ord, der er skrevet forkert (enten i kilden eller af en selv).

Eksempelvis stod der en dag “Parcelist” i en folketælling, men det skulle have været “Parcellist”. Så nu skal jeg være opmærksom på at vælge det rette forslag. Det er lidt irriterende:

“1-2-1921
Familie nr.: 171. Matr.nr.: -. Kildehenvisning: Folketællingsskema

649, Jens Jensen, Mand, 51, 1870, Ugift, Husfader forh Træskomager Parcelist
650, Line Johansen, Kvinde, 58, 1863, Ugift, Husholderske Tjenestepige”

Ombryd tekst

Husk at vælge Vis > Ombryd, så teksten ikke løber ud til højre i én lang linje.

Det har fx den konsekvens, at hele linjen, som det jo reelt er, markeres som en blok. Her er det eksempelvis hele linje 2.248, der er markeret. Det ér kun en linje, men på grund af tekstombrydningen ser det ud som om, der er to, men det er “snyd”.

Slægtsforskere har stærkt brug for det gratis Notepad++

Du behøver ikke gemme

Du kan gemme dit faneblad, men du behøver ikke, for det er der også næste gang, du åbner programmet.

Der er store fordele ved at fortsætte med at skrive i det samme faneblad, for så har Notepad++ en masse at slå op i. Lige p.t. har jeg 2.274 linjer i den fil, der hører til mit aktuelle projekt “slægt-temp.txt”. Men pyt med det, jeg skal jo ikke sidde og se på dem. Jeg ruller bare ned, så de ikke vises.

På billedet er fanen “slægt-temp.txt” vist med en rød diskette. Det skyldes, at denne fane rummer indhold, der ikke er gemt. Den orange streg til højre for linjerne 2.270 – 2.274 viser det nyeste indhold.

Slægtsforskere har brug for det gratis Notepad++

 

Notepad++ kan ligge ovenpå kilden

Hvis du bruger det almindelige Notepad/Notesblok, der følger med Windows, og du vil transskribere, skal du sidde og skifte frem og tilbage mellem de to programmer. Det er både besværligt og irriterende.

Med Notepad++ lægger du bare fanen ovenpå kilden, så du kan se begge dele på en gang. Så er det langt hurtigere at transskribere.

Slægtsforskere har brug for det gratis Notepad++

Tekst og tal kan farvelægges

Det kan være vældig praktisk midlertidigt at farvelægge ord, tal eller hele linjer, så man kan finde dem igen. Prøv at se dette eksempel, hvor der er flere datoer i en ret lang tekst, jeg skal taste ovre i Legacy. Det kan være svært hurtigt at genfinde dem i en så lang tekst, så jeg har farvelagt dem.

Bemærk at der kan bruges forskellige farver. Man kan også definere flere/sine egne. Det har jeg ikke eksperimenteret med.

Slægtsforskere har brug for det gratis Notepad++

Du farvelægger vha. Søg > Mærk enkelte.

Hvis du lukker enten programmet eller fanen, forsvinder farvelægningen. Det er altså noget midlertidigt, men du har jo heller ikke brug for dem senere, så det er i orden.

Notepad++ husker søg og erstat

Når man henter folketællinger fra fx Danish Family Search, er de ikke ret kønne. De er fyldt med tabulatortegn. På billedet herunder har jeg farvelagt et par af dem.

Linjerne 27 – 29 er den oprindelige tekst. Linjerne 31 – 33 viser teksten, som den ser ud, efter jeg har kørt søg og erstat. Jeg synes, den er meget pænere, og den sætter jeg ind i Legacy, så den pæne tekst også vises i slægtsdatabasen TNG på min hjemmeside.

Slægtsforskere har brug for det gratis Notepad++

Som altid kommer du til Søg og erstat vha. CTRL H. Det smarte ved Notepad++ er, at det husker, hvad du senest søgte efter og erstattede med.

  • Prøv fx at markere et “hul” bestående af en tabulering
  • Tast CTRL H, så kommer du automatisk til søg og erstat
  • Tabuleringen/”hullet” vises automatisk i det øverste felt “Søg efter” som en blå “blok” (det kan desværre ikke gengives på billedet herunder).
  • Da jeg senest søgte efter tabuleringer, erstattede jeg med: komma mellemrum Det husker Notepad++
  • Tryk på knappen “Erstat” (men gem gerne fanen inden du går i gang. Der er vist ingen vej tilbage, hvis du får lavet noget forkert).
  • Nu er min folketælling pæn, og det har taget to sekunder.

Slægtsforskere har brug for det gratis Notepad++

Det praktiske

Slægtsforskere har brug for det gratis Notepad++

  • Slægtsforskere har brug for det gratis Notepad++For at sikre at txt-filer altid åbnes med Notepad++ fremfor med det sædvanlige Windowsprogram (Notepad/Notesblok) skal du hente og installere den gratis Notepad Replacer.
  • Du klikker simpelthen på den enormt store knap “Download now”.

Så er du kørende. God fornøjelse med Notepad++

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.