Indlæg

D for depression

ABC Scandinavia er nået til D, og de andre D’er finder du her.

For mig er det en grå novemberdag klart, at D står for depression, som jeg har lidt af siden 2003. Årstallet er let at huske, for det var det år, jeg blev 40. Jeg har nu indset, at mine er livsvarige. Det skal straks siges, at jeg er velbehandlet og ikke sidder i et sort hul, men det har jeg prøvet op til flere gange, og ønsker på ingen måde at komme til det igen. Jeg har ingen problemer med dagligt at indtage 15 mg Cipralex og 7½ mg Zyprexa, for de to stoffer holder mig kørende på et stort set ganske normalt niveau. Jeg forestiller mig, at det svarer til diabetespatienten, der heller ikke overvejer, om hun skal tage sin insulin. Jeg har ingen bivirkninger, og det glæder jeg mig over.

Vinteren er en vanskelig tid for mange med depressioner; det hele bliver lidt tungt og mørket lægger sig over landet. Det kan være svært at få gjort selv de mest dagligdags ting. For tiden har jeg det som om den lurer på mig, og jeg ved ikke helt, hvordan jeg har det. På den anden side set, ved jeg godt, at når jeg begynder at spørge mig selv, hvordan jeg har det, er det fordi, det ikke er helt godt. Med årene har jeg dog lært, at det er de svingninger, der følger med årstiden og at det er der ikke grund til at gå i panik over. Det kan derimod mane til at tage nogle stille dage og prøve at få styr på tingene og tankerne igen. Denne uge har jeg fx ikke været på arbejde, for jeg kunne ikke overskue at komme ud af døren – nu står den i stedet på weekendarbejde, men bare det, at jeg kan sidde stille og roligt uden at blive forstyrret, hjælper meget.

,

C for computer

ABC Scandinavia er nået til bogstav C, og det første der falder mig ind er, at ”C er for Computer” for “nørderierne” med mine computere bringer udfordringer og glæder – og bidrager ind i mellem til de mange grå hår. Det er bag skærmen, jeg synes, jeg udvikler og udfolder mig bedst. Det er her, jeg lærer nyt og høster erfaringer. Jeg ved ikke særlig meget om hardware og har det bare sådan, at det skal virke hver eneste gang og det skal gå stærkt.

Min maskinpark ser sådan ud:

Computer 1 er den stationære, som er et sandt kraftværk, der starter Windows 7 på en solid state disk på 32 sekunder. Det er min første stationære pc hjemme; jeg har haft sværget til bærbare, fordi jeg også har brug for at kunne tage en pc med på arkivet, når jeg skal arbejde med slægtsforskning. Sidste efterår var den bærbare tæt på sammenbruddet og det gik op for mig, hvor fantastisk en pc jeg kunne få, hvis jeg skød de samme penge i en stationær. Som tænkt så gjort! Her er specifikationerne. Jeg nyder dagligt at have fået en skærm på hele 24″ – den er større end fjernsynet, men det er også den rette prioritering, da jeg tilbringer væsentligt mere tid ved computeren end foran fjernsynet.

Computer 2 er en notebook til at slæbe rundt i verden – 2.700 kr. og ikke noget særligt, men den triller fint af sted med Windows 7 i en 64 bit version og rummer bare en Officepakke og min slægtsforskning.

Computer 3 er mage til nr. 2 og er købt til ren leg med Ubuntu og Linux – ingen Windows her. Jeg ville vide, hvad det var, de alle talte om, når de sagde Linux, så jeg valgte den distribution af operativsystemet, der skulle være den letteste for begyndere. Det er virkelig let, og det er fascinerende at få al den software stillet til rådighed uden at skulle frem med Visakortet en eneste gang.

Jeg har brugt meget tid på at lege med det og føler mig ganske godt hjemme med Ubuntu, som tillige er installeret på en virtuel maskine (VMWare Player) på den stationære. Senest har jeg installeret Ubuntu på en bekendts maskine, og jeg var ikke så lidt tilfreds med mig selv, da det viste sig at virke efter hensigten. Så havde alle mine eksperimenter på min egen maskine båret frugt.

software-siden føler jeg mig ganske stærk. Jeg kan klare de fleste problemer selv og det jeg ikke kan selv, googler jeg mig frem til løsninger på. Det er sjældent, man har et problem, der ikke er en anden i verden, der har haft søgt en løsning på. Vidunderlige internet!

En del af softwaren er sikkerheden, og jeg har for et par år siden valgt Bullguard til at beskytte min pc og mine data. Når først programmet er installeret på pc’en, behøver man ikke tænke mere på sikkerhed eller bekymre sig om spam, og det bedste ved Bullguard er nærmest, at man aldrig hører fra det. Jeg hader de programmer, der hele tiden vil fortælle mig et eller andet, fx hvor mange internettrusler jeg har været udsat for, eller hvor mange spammails jeg er blevet sparet for. Sikkerheden skal være i top, men jeg gider ikke høre om det, med mindre der er et alvorligt problem at tage stilling til. I øvrigt har jeg satte alle indstillingerne til “mest hysterisk” og overladt til programmet at tage stilling til, hvad der skal ske med eventuelt kritiske filer (standardsvaret er “slet dem”), for jeg er overbevist om, at det er Bullguard meget bedre til end jeg.

Og så kan der vist ikke vrides mere ud af et enkelt lille “c” 🙂