Tag Archive for: Apple-TV

Netflix

Fagre nye verden

Jeg har købt et abonnement på Netflix – bare det mindste, da jeg jo kun skal se på én enhed ad gangen. Det er genialt, og jeg undrer mig over, at jeg ikke har gjort det noget før. Jeg har set min første film: “Good Will Hunting” på min iPad. Billedet står superskarpt og lyden er perfekt. Jeg bliver også mere og mere glad for min iPad, som jeg finder flere og flere anvendelsesmuligheder for.

Jeg havde en billig CD-afspiller, men den gik i stykker, da den var lige over to år gammel, svindelfirmaer! Netflix er meget billigere og giver langt flere anvendelsesmuligheder. En måneds abonnement koster mindre en DVD-film, som jo er uinteressant, når man har set den én gang.

På Facebook er der flere, der har anbefalet mig at også at få Apple-TV. Det lyder rigtig smart, og jeg kan sagtens se anvendelsesmulighederne. Jeg har dog én hurdle, og det er, at jeg er en idiot til hardware og det især til TV, så jeg kan garanteret ikke finde ud af, at sætte det op; jeg ved jo ikke engang, hvad et HDMI-kabel er…  Per, som jeg kender fra Facebook, har dog tilbudt at guide mig telefonisk, så mon ikke Apple-TV bliver en realitet her på matriklen?