,

Hvilket Danmark?

Hvilket Danmark?

Hvad ønsker Danmark at være kendt for om 50 år?

Der er netop (20. december 2018) kommet en rapport fra Ombudsmanden, der har været på uanmeldte tilsynsbesøg på Udrejsecenter Sjælsmark flere gange.

1) Han konkluderer: ‘Børn i Udrejsecenter Sjælsmark lever under svære forhold’, som er det nærmeste han kan komme uden at træde lovgiver i haserne, eller hvad det nu hedder.

2) En anden konklusion: ‘Forholdene for børn i Udrejsecenter Sjælsmark er egnede til væsentligt at vanskeliggøre børnenes opvækst og begrænse deres muligheder for naturlig udvikling og livsudfoldelse. ‘

Ordene ‘egnede til væsentligt at vanskeliggøre’ (min udhævning) er vel det nærmeste, han kan komme på at udtrykke alvorlig kritik og give lovgiver i et los i rumpen. De 93 børn skal simpelthen have et bedre liv. Hvorfor skal de undgælde for, at far og/eller mor af en eller anden årsag ikke vil/tør/kan rejse tilbage?

3) ‘uro, ensomhed og uoverskuelighed i betydeligt omfang synes at karakterisere børnenes hverdag’

Kan vi byde dem det?

Nej det kan vi ikke. De legetøjsløse børn sad midt i min hjernebark i to måneder, men det var værre for dem end mig. Jeg kunne bare sluge et par Abilfy. De havde fortsat intet legetøj.

‘Ombudsmanden peger samtidig på mere konkrete forhold i centeret, der ville kunne ændres for at styrke børnenes trivsel. Det drejer sig bl.a. om spiseforhold og fritidsaktiviteter for børnene.’

Jeg så forleden en video med Morten Østergaard, der talte med Dua (vel 7 – 8 år), der ikke vil have kammerater med hjem, fordi de ikke skal se de dårlige forhold, hun lever under.

Ôzlem Cekich og Bent Melchiot har været i lejren med forslag til ‘sikrede’ fritidsaktiviteter. Alt bliver afvist. Det kan ganske enkelt ikke have sin rigtighed.

Hvorfor må de ikke gå i en ganske normal skole og få en del af den hverdag, som en dansk dreng eller pige har? Jeg forstår det ikke.

Hvilken historie er det, der skal skrives om 50 år?

Børnenes valgkamp?

I den igangværende valgkamp er der ikke det parti, der ikke vil være ‘Børnenes statsminister’. Mette Frederiksen (S) går foran og går på sine flyers ned i børnehøjde for at tale med de små pus. Jeg brækker mig med mindre, det fører noget konkret med sig. Morten Østergaard (R) er også ude med riven. Ham har jeg dog mere sympati for. Det er som om, der er mindre udenomssnak.

Med alle de gode hjerter må der hurtigt kunne gøres noget for de 93 børn på Udrejsecenter Sjælsmark. De må også have en god jul!