Da kvinder altid kom sidst
Kirkebøgernes rækkefølge afspejler tiden
Top-billedet stammer fra Vejle Amt, Nørvang, Brande, 1774-1800, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 3 af 97 opslag
Indholdsfortegnelse
Da kvinder altid kom sidst
Kirkebøgernes rækkefølge afspejler tiden, og det er ikke fordi, jeg har noget specifik imod det, og vi, der holder af at rode med slægten, har lært at “sådan er det”.
Det er uhyre nemt at finde rundt i de mange indførsler, når rækkefølgen i århundreder har været den samme. Faktisk er det lidt bøvlet, når man kommer til starten af 1800-tallet – eller bare kigger i Sønderjyllands personregistre – hvor det hele er skrevet kronologisk, det vil sige ud i en køre.
Rækkefølgen i indførslerne er som absolut hovedregel:
- Fødte/døbte drenge
- Fødte/døbte piger
- Konfirmerede drenge
- Konfirmerede piger
- Vielser (de to køn kan trods alt ikke “skilles ad” her)
- Døde mænd
- Døde kvinder
Da kvinder altid kom sidst
Det varede ved helt til indførelsen af Den Ny Kirkebog (DNK).
Efter beslutning i 1996 fra Kirkeministeriet gik de 2.125 kirkebogsførende sogne i Danmark i løbet af 2002 og 2003 over til at føre en elektronisk kirkebog, “Den Ny Kirkebog” (DNK), hvorefter hver borger havde sin egen elektroniske kirkebogsside. Herefter brugte man ikke længere de gamle kirkebøger.
Gad vide hvordan fremtidens slægtsforskere får lov at kigge efter deres forfædre? Hvordan stilles data til rådighed for brugerne?
Det er naturligvis dejligt, at jeg kan sidde hjemme ved PC’en og slå op i de originale kilder. Det betyder, at jeg kan lave mere seriøs slægtsforskning hjemmefra, og kun må gå på arkivet, når jeg vil lave noget, der ligger ud over “Hundetavlerne“.
Et andet positivt aspekt, ved at Rigsarkivet nu har scannet ca. to pct. af deres samlinger begyndende med kirkebøger og folketællinger, er, at der ikke længere er nogen, der bladrer i de originale kilder og derved slider på dem. Det betyder, at der bliver passet bedre på kilderne og på vores fælles kulturarv.
Jeg er ikke klar over, hvornår det blev besluttet, at selv kvinder skulle navngives ved død. Men i tidlige tider var det helt almindeligt (bare fx midt i 1800-tallet), at kvinder ikke blev begravet ved deres eget navn men som fx “Hmd. Hans Christensens Kone i Langkjær, 45 Aar”. Og så må vi selv finde ud af resten; men det er selvfølgelig det, der er sjovt.
Folketællingerne har mange fordele trods det, at detaljerne er usikre. Kvinder har et navn, og det er vældig “praktisk”.
Hvis alt nu bare tastes ind og gøres søgbart
Apropos det sjove: Jeg ser ofte nye slægtsforskere spørge “findes der ikke et register over xyz, hvor jeg kan søge efter xyz”? Nej, alting er da ikke tastet ind.
Og de data, der er søgbare, er ikke kommet ind i databaserne af sig selv. Et eksempel er Dansk Demografisk Database (i daglig tale “DDA”), der rummer stort set alle tilgængelige folketællinger fra 1769 lige til GDPR satte en stopper for at gå videre end til folketællingen for 1916, er blevet til ved hjælp af frivilliges indsats gennem 31 år. Eksempelvis er der to brugere, der hver har indtastet over 1 million poster. Det er helt vildt. Så vidt jeg husker, er der samlet indtastet lidt over 34 millioner poster.
Faktisk ser jeg ofte, at det, der tastes ind på eksempelvis Danish Family Search, er det, der er nemt, som jeg lige så godt selv kan finde frem ved hjælp af de allerede eksisterende folketællinger og lidt logisk sans.
Det, der er svært, skal jeg alligevel selv hygge mig med. På tilsvarende vis synes jeg heller ikke, det vidt berømmede Link-lives fortæller mig noget, jeg ikke vidste i forvejen eller bare kan finde i det, der allerede er søgbart fx på DDA.
Måske har jeg bare ikke har set lyset – og holder for meget af “at bladre”? Efter min ringe mening drejer slægtsforskning sig ikke om at kende de rette hjemmesider.
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.
Og nu kommer der snart gang i Rigsarkivets næste store projekt med digitalisering af de ældste kirkebøger. Det er jeg meget spændt på.
@ Kirsten
Ja, det er meget spændende. Det er et nyt kæmpeprojekt, som jo på en måde ligger i flot forlængelse af de tidligere, hvor de har indhøstet erfaringer om, hvordan det bedst kan gøres.
Jeg må have glemt et kryds eller sådan noget, slet hvis den er en dobbeltpost.
Jeg blev stædig og fandt det: Præstø amt, Tybjerg herred, Vester Egede sogn, Kirkebog 1760 – 1818. De blev altså ved med at skrive i den gamle bog indtil den var fuld et godt stykke inde i 1818 (jeg tror der står 21. Søndag i Trinitatis ved sidste post).
@ Charlotte
Den dobbelte post er slettet. Det kan ske, pyt med det.
Det var sørens. Det troede jeg ikke kunne ske. Du får ret!
Jeg holder også vildt meget af at bladre. Og så fornemmelsen af at søgefunktionerne trods deres mange plusser ikke ser alt, fordi der er fejl i indtasstningerne. Der må være forholdsvis mange, for jeg – med min begrænsede søgen – har allerede fundet (og anmeldt) 5. Det skal siges til deres ros, at de er utroligt hurtige til at rette derinde.
Jeg har så ikke noget imod rækkefølgen mænd – kvinder, men synes jo egentlig at høfligheden dekreterer damerne først … men hvad; bare de holder sig til det samme allesammen, så er jeg glad 😉 De nye kirkebøger med standardiserede rubrikker gør det bare SÅ meget nemmere end de gamle, kronologiske, hvor det er op til præsten (eller degnen) hvad vi får at vide.
@ Charlotte
Ja, det er fedt at bladre – især når man finder noget, man egl. for længst havde opgivet – eller som det er helt sikkert, ingen andre har fundet eller læst korrekt.
Hvad mener du med “derinde”? Tænker du på folketællingerne/KIP?
Det er en god pointe med damerne først! Det har jeg aldrig tænkt over.
Ja, det med de standardiserede felter er virkelig en stor hjælp. Det har du helt ret i. Så vidt jeg husker, sker det fra 1814 ff. Jeg har arbejdet meget med fx Brande Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, så for nogle år siden kunne jeg den næsten udenad. Der har præsten/degnen virkelig sparet på pladsen. Uha det er svært, men glæden, når jeg så finder/fandt noget, er så til gengæld meget større.
Med “Dem derinde” tænker jeg på Danish Family Search – både folketællinger og kirkebøger. Jeg havde en Stine der var blevet til Ane, hun var rettet i løbet af tre dage.
Og ja 1814 eller lige deromkring. Nogle steder på landet var de vist sparsommelige og skulle lige bruge den gamle bog op først 😉 De der sparsommelige degne – de gør virkelig livest surt for én – de huserede også på Sydsjælland. Men så gør det, som du siger, bare glæden ved at finde tante Sophie meget større.
@ Charlotte
Nåh okay – så er jeg med.
Næh, jeg tror altså ikke, du har ret i det med, at man ville skrive den gamle bog ud først. Der må være indført lovgivning om, at man skulle overgå til de nye bøger i 1814. På den anden side set, så så man jo ved ændringen fra patronymer til slægtsnavne (dåbsforordningen af 1828: https://da.wikipedia.org/wiki/Navnelov) at det var meget længe om at slå igennem – især på landet, så du kan selvfølgelig have alligevel have ret.
Ja, lige netop den der med patronymerne har jeg skrevet om på min blog. “Min” Dorthe Madsdatter, døbt 25. november 1843, burde så sandelig have heddet Sørensen som sin far Mads Sørensen, men det var ikke helt nået til Herlufmagle endnu 😉 Og det er da også der et sted i nærheden (kan ikke lige huske præcis hvor – hvis jeg genfinder det, vender jeg tilbage), hvor de lige skulle bruge de sidste par sider og de fine nye bøger først kommer i brug fra omkring engang i 1815. Jeg var nemlig også helt overbevist om, at de SKULLE, men det gjorde de altså ikke – gad vide om nogen fik en skideballe den gang 😀
@ Charlotte
Okay – jeg giver mig 🙂