At rejse er at leve
Vi kører over Lillebælt, aftensolen glinser i bæltet, mens et par sejlere dovent glider gennem vandet.
Jeg sidder på en hvileplads… og hviler faktisk efter en begivenhedsrig uge i Viborg. Det er helt hyggeligt efterhånden også at kende nogle der oppe. Erik Brejl, Ole Beck Knudsen og Anton Blaabjerg er rigtig søde mennesker, og godt selskab i frokosten (ekspressen til Føtex afgår 11:55:00, hverken før eller senere) – selv jeg har jo da behov for af og til at veksle et ord med levende mennesker!
En af vores jokes over frokosten har været afstanden mellem København og Viborg. Det er nemlig sådan, at der i jydernes optik er fire gange så langt fra København til Viborg, som fra Viborg til København! Sådan ser det da også ud, når man læser på DIS-Danmark om vanskelighederne ved at få hjælp til opslag i Viborg. Selv sidder jeg tit og tænker ”Jamen så tag da op på det arkiv!” Man kan jo samle sammen og lave en alenlang liste, og så tage af sted. En af glæderne ved slægtsforskningen er da netop, at der er behov for at bevæge sig rundt i landet. Den dag vi har digitaliseret det hele, har vi også mistet et og andet. Aldrig har jeg kendt Danmark så godt, som efter jeg blev slægtsforsker. Jeg er så heldig at være venner med Leif Sepstrup, der bor i Snejbjerg, og som gladeligt fragter mig rundt i anernes landskaber,
Hold da op, hvor har jeg fundet meget i den forgangne uge – miraklet indtraf, for jeg har faktisk nået alt det, jeg planlagde og mere til endda. Give Kirkebog var helt utrolig med døde op til 1988. Det er på mange måder praktisk med et sygehus.
Fandt endda min egen kære fars dødsfald. Jeg har kigget efter ham i Brande Kirkebog flere gange, men uden held, og jeg har virkelig undret mig over, at jeg ikke engang kunne finde min egen far. Var jeg i virkeligheden bare ”slægtsfusker”? (I min optik er det dem, der kopierer det hele fra andre, baserer resten på Family Search og aldrig sætter egne ben på et arkiv)
Denne gang bladrede jeg kirkebogens døde igennem bare for at se, om jeg kunne finde nogle andre, jeg genkendte – og sørme, der stod efter de døde kvinder ”Jørgen Stegemüller. Driftsleder, Martensens Allé, Brande by og sogn; f. i Brede, Lyngby sogn, Københavns Amt, d. 17/5 1922; søn af appreturmester Felix Rudolf Reinholdt Stegemüller og hustru Karen Sørensen. Gift med efterlevende Jytte Baunsgaard Kristensen, Martensens Allé, Brande. 50 år. Skifteretten i Kolding d. 22/11 1972. Meddelelse om begr. til dødssognet d. 5/12 1972.”. (Brande, C449 – 15 r, fol. 300, nr. 0). Nu har jeg set mere end 4.000 mennesker i kirkebøgerne, men denne her indførsel er alligevel noget specielt.
Næste sommer vil jeg også bevilge mig selv en uge i Viborg, og der vil jeg skridtet ud over kirkebøger og folketællinger. Jeg kan jo ikke blive ved med at bygge skelet! Det er for nemt at holde sig til det kendte. Men det er næste sommer – hverdagen truer snart
Og nu har jeg fedtet så længe i det, at solens sidste stråler rammer Storebælt med store tankere i det fjerne. Som simpel togpassager får jeg desværre ikke lov at passere broen ”ovenbroes”, men det går også endda og jeg glæder mig over, at ”vi er en nation af brobyggere”.