Indlæg

/4 Kommentarer/i /af

Det er en borgerpligt at stemme

Valg til kommunalbestyrelser og regionsråd

Det er en borgerpligt at stemme

I dag er der valg til kommunalbestyrelser og regionsråd, så du skal ned at stemme, uanset at du måske skal kravle til valglokalet. Og uanset om du er brun, hvid, blå eller rød. Det er din eneste chance i denne fireårige periode. Hvis du mener noget om noget, og det gør du vel, skal du ned at sætte dit kryds. Det er en borgerpligt at stemme!

Jeg har altid stemt både til valg til Folketinget og til de lokale valg. Jeg kan godt lide stemningen i valglokalet. Den er lidt andægtig og samtidig glad. Det er på en måde en festdag for demokratiet. Prøv at tænke på hvor mange steder i verden, der ikke afholdes demokratiske valg, og hvis der afholdes valg, er der mange steder, hvor kvinder ikke kan deltage.

Måske skyldes glæden en lettelse over, at valgkampen er ovre, så vi kan få de fjollede fotos taget ned af lygtepælene og lige ud for mine vinduer i stuen, selvom jeg bor på 1. sal. Jeg synes, de er spild af ressourcer, men engang læste jeg en undersøgelse, der viste, at “Valgplakater virker”. Jeg vil dog påstå, at de ikke virker på mig, men det kan jeg selvfølgelig ikke vide.

Jeg glæder mig til at tænde for DR1 kl 16:30, der i studiet har nogle af de bedste – blandt andet Jens Ringberg og Stéphanie Surrugue, som jeg godt kan lide.

Boligsituationen i Københavnsområdet har været en del af valgkampen

Jeg bor i hovedstadsområdet på Vestegnen og altså ikke i Københavns Kommune, men det har alligevel været interessant at følge valgkampen mellem de tre kvinder der. Et af emnerne har været boligmanglen/-situationen her. Den er medvirkende til placeringen af mit kryds.

Boligsituationen er fuldkommen forrykt i Storkøbenhavn. Lad mig komme med et eksempel:

Jeg bor til leje, for når man er single, er det svært at spare op i mursten. Da jeg var ung, var lønnen ikke så høj, studiegælden skulle betales, og jeg foretrak at rejse, for de bedste penge, jeg gav ud, var dem jeg brugte på flybilletter til fjerne egne.

Da jeg i 1990 var færdig med at læse og flyttede fra kollegiet, flyttede jeg til en lille lejlighed i Vanløse på 53 m². Jeg havde ikke råd til andet, for jeg var arbejdsløs de første seks måneder; det var helt almindeligt dengang. Ejendommen var bygget i 1935 og ejet af min pensionskasse.

Der boede jeg i 17 år, og det var jeg glad for. Alligevel ville jeg gerne til en bedre lejlighed i et lidt nyere byggeri fra 1950’erne, for de 20 m² ekstra lokkede, og jeg var så træt af, at der var enormt lydt. Ergo flyttede jeg til en anden af pensionskassens lejligheder i 2007. Der var nyt køkken og bad, og det var skønt.

Jeg elsker min lejlighed og flytter ikke, før det er til den etværelses med låg.

Realiteten er også, at jeg ikke kan flytte. Jeg er stavnsbundet til min lejlighed, for jeg vil aldrig nogensinde kunne betale en anden bolig i Københavnsområdet, hvor jeg har boet i 45 år, så det er heldigt, at jeg elsker at være, hvor jeg er. Min lejlighed er ikke længere ejet af min pensionskasse. Ejendommen er flere gange solgt til diverse boligspekulanter. Det betyder blandt andet, at mine unge naboer betaler dobbelt så meget som mig for færre m². Det har de næsten ikke råd til, for de har ganske “almindelige jobs”. Han er brolægger, og hun har en bachelor.

Der findes regler, der bestemmer, hvor meget min leje må stige pr. år. Det er vist noget med fire pct. Så jeg kan heldigvis blive boende, også når jeg om seks år bliver folkepensionist, og min indtægt reduceres en hel del.

Ergo: det københavnske boligmarked er fuldkommen Anders And. Og ingen unge har råd til at bo her, og de, der skal læse på Københavns Universitet eller RUC, kan ikke finde et kollegieværelse.

Line Barfod (Ø) siger, at den rigtige løsning er et huslejeloft. Det er jeg enig i. Det kan ikke være rigtigt, at vores hovedstad skal være for de gamle “boomere” og skyggehoteller i form af airbnb. Så mit kryds ender hos Ø i solidaritet med dem, der bor i Købehavns Kommune. Socialdemokraterne har siddet længe nok på overborgmesterposten.

God valgdag!

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i , , /af , ,

Demokrati er både rettigheder og pligter

Demokrati er både rettigheder og pligter

Valget til Europa-parlamentet på søndag

Demokrati er både rettigheder og pligter

Rettigheder og pligter følges som hovedregel ad. Det gør de i hvert fald i et demokrati som vores, hvor vi netop har fejret grundlovens 175-års fødselsdag. Jeg har ret til at stemme, og jeg synes derfor også, jeg har en pligt til at stemme. Jeg har aldrig undladt at stemme hverken til valg til Folketinget eller til valg til Europa-parlamentet.

Forud for valget på søndag har jeg haft svært ved at beslutte mig for, hvor krydset skal sættes. Jeg har prøvet kandidattesten på dr.dk, og jeg har forsøgt at se de to partilederdebatter, men har opgivet dem begge efter 20 minutter. Jeg kan ikke holde ud at høre partilederne stå at råbe og skrige hurtigst muligt ad hinanden. Det bliver ganske enkelt for usagligt.

De temaer, der tages op er for letkøbte og for langt fra den politiske virkelighed. Det bliver noget, “vælgerne forstår”: Hvor mange minutter må børn dagligt være på sociale medier? Mener Socialdemokraterne egentlig, at 400.000 enfamiliehuse skal energirenoveres eller ej? Hvad kommer først: fred og sikkerhed eller fiskedøden? Skal Danmark i det hele taget være medlem af EU? osv.

Jeg har lidt svært ved at gennemskue valgforbundene, måske bare fordi jeg ikke har sat mig godt nok ind i principperne! Et parti, jeg er positivt stemt overfor grundet deres holdning til spørgsmålet om kvoteflygtninge, er imidlertid i valgforbund med Socialdemokratiet. Så det kan de godt glemme, hvis det er sandt at valgforbundene er sådan en form for “teorien om de forbundne kar”.

Jeg er pro-europæer

Jeg har altid været fortaler for dansk EU-medlemskab, og det vedbliver jeg at være. Et par (letkøbte) eksempler er:

  1. Når mænd ikke selv kan finde ud af, at de altså også har pligt til til at passe deres egne børn, er det fint, at der lovgives på EU-plan.
  2. GDPR er en positiv beskyttelse af vores data. Stille og roligt påvirker GDPR flere og flere områder. Vi er siden maj 2018 i stigende grad blevet opmærksomme på, at det er vores data, nogle får lov at bruge, så længe vi samtykker. Og når vi trækker samtykket tilbage, har vi “retten til at blive glemt”.
    • Uden GDPR ville vi aldrig nogensinde have overvejet, om det er i orden, at de 140.000 “hælprøver” fra nyfødte bruges til forskning, uden at nogen har givet samtykke til det. Jeg er selv alt for gammel til at have fået taget en hælprøve. Havde jeg fået taget en prøve, ville jeg være tindrende ligeglad, hvad den blev brugt til – men det er fint at tage debatten.
    • GDPR har den dybt åndssvage afledte effekt, vi alle sammen skal trykke på en knap, hver gang, vi besøger en hjemmeside. Men det kan åbenbart ikke laves anderledes. Og har man sagt A, må man også sige B.

De højrenationale partier, der siger “danskerne” i hver anden sætning, tror, det vil gå danskerne meget bedre udenfor EU. Hertil er kun at sige “Kig til Storbritannien og se, hvor godt det er gået efter Brexit”. Landet er i dyb krise. Økonomien sejler og arbejdsløsheden er rekordhøj. Flere og flere mennesker er fattigere, end de nogensinde har været.

De blanke stemmer og ikke-stemmerne

Adskillige debattører skriver, at de ikke stemmer eller stemmer blankt, fordi de er utilfredse med alting og ikke kan finde den mindst ringe kandidat. De mener, at de hermed har udtrykt deres utilfredshed. Og det har de da også på en måde.

Realiteten er bare, at at der ikke i hverken Folketinget eller EU-parlamentet er afsat et antal pladser, hvor nogle repræsenterer denne gruppe. Når man ikke bruger sin stemme eller stemmer blankt, har man sat sig selv uden for indflydelse. Det er såre simpelt.

God valgdag!

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.