Indlæg

389

389 er antallet af e-mails

De opfordrer ret kraftigt til, at man tager så meget hjem som muligt, og en af mine yndlingskontaktpersoner Mona sparkede lidt til mig i morges. Umiddelbart kunne jeg ikke rigtig se, hvad jeg skulle lave herhjemme, for jeg kan jo ikke genoptage mine daglige gøremål på 4½ time, og her trænger ikke til hverken at blive gjort rent eller vasket op.

Alligevel lyttede jeg til hende og tog hjem. Det er så godt at være i mit dejlige hjem, og jeg skal jo lære det igen. Jeg elsker mit hjem, der består af en rigtig egoist-lejlighed, og er indrettet præcist til mig. Gøremålene mangler så ikke: 389 e-mails, der skal tages stilling til. Der er selvfølgelig en del junk, der bare kan slettes, men der er også en del, der skal ageres på. Jeg kan ikke nå dem alle i dag, men så kan jeg jo bare fortsætte en anden dag. Psykologen Ditte mener, jeg skal tage hjem hver/hver anden dag. Det synes jeg nu er lige rigeligt, men det er godt nok at komme ind i rytmen og undgå hospitalskuller – jeg har jo trods alt været der siden den 17. marts…

En af de ting jeg har fået ordnet er en lille snak med Bodil-bisidder om, hvad vi skal have ud af netværksmødet på tirsdag den 5. maj (70 året for Danmarks befrielse). Til mødet er inviteret kommunen, Psykiatrifonden, Mette fra Lænken (mit højt elskede Kristines barselsvikar, der har baggrund i psykiatrien) og Gitte fra DPC (hun kan desværre ikke for hun har 53! patienter). Noget af det, jeg finder allervigtigst, er, at få lavet nogle klare aftaler med kommunen om, at de ikke skal løbe fra allerede indgåede aftaler med Psykiatrifonden. Herudover skal vi have drøftet længden på “rekonvalescensperioden”. Sidst var den otte uger, nu må den skrues nedad. Jeg har drøftet det med Melita, men jeg kan ikke huske udfaldet.

Og så var der lige det med den nye medicin: Vi prøvede med kl. 20 i stedet for 22. Det havde hjulpet en mikro my (læs: meget lidt), jeg var stadig fuldstændig kraftesløs, da jeg vågnede, og lå faktisk lidt og tænkte på, hvad jeg skulle have gjort, hvis jeg skulle op og på arbejde. Måske er det bare forbigående, ligesom det med Parkinsonismen…?

Risperdal

Potent antipsykotisk

Jeg er som tidligere omtalt på vej ud af Seroquel, som jeg har fået i store mængder 700 mg i flere år, og på vej til Risperdal 6 mg.

Listen over bivirkninger er overvældende http://min.medicin.dk/Medicin/Praeparater/1721 Jeg holder lidt fast i, at jeg normalt aldrig får alt det, der står på indlægssedlerne eller på min.medicin.dk. En ting har jeg dog bemærket allerede, og det er, at madrassen klistrer til kroppen om morgenen, og at alle muskler føles fuldstændig kraftesløse, når jeg vågner. I aften prøver vi så at flytte denne medicin frem til kl. 20 fra kl. 22, for at se om det kan hjælpe. En af medarbejderne var obs på, at jeg så noget kvæstet ud i morges, og havde så straks et løsningsforslag. Hun er bare så dygtig og har 25 års erfaring. Det er en fornøjelse, når hun er på arbejde!

Formålet med Risperdal er at fjerne/dæmpe drejebogen, som er ved at gøre mig sindssyg med dens endeløse loop. Samme hammerdygtige medarbejder gav mig så i aftes opgaven med at skabe et fikspunkt: skriv drejebogen ned pr. 1/5 og send den til kontaktpersonerne. Så kan vi om fx fem dage tage den frem igen og se, om der er noget, der har ændret sig. Det er ikke raketvidenskab, men det er smart og effektivt.

Jeg mener, det var “Fruen i Midten”, der kom med forslaget om at udfordre drejebogen, fx få den til at foregå om 99 år og ikke en af de nærmeste dage. Tusind tak for forslaget! Det har jeg kunnet bruge til at kvalificere, hvad det er, jeg gerne vil med en psykolog. Her i systemet kalder de det “omstrukturere tanker”, men pyt med hvad de kalder det, bare jeg kan få noget hjælp, inden jeg bliver sindssyg. Jeg kan leve med at være bipolar, for det har jeg været i mange år, men jeg kan ikke leve med også at være sindssyg/psykotisk. Der er dage, hvor jeg tænker at gøre det forbi bare for at slippe for drejebogen – og så er det, jeg tænker, at det vist er meget godt, jeg befinder mig på en psykiatrisk afdeling

Så vidt jeg har forstået, er det endnu usikkert, om de kan finde en psykolog. Jeg begriber det stadig ikke.

Du må have en god store bededag og 1. maj!