Indlæg

,

Wilfa Juicemaster sj-150A

Sundt

Det føles godt at være lidt sundere end i mange år. Jeg øver mig, på alle områder, i at komme tilbage til før mit liv gik i stå for fire år siden.

Lige så længe har jeg slet ikke brudt mig om min morgenmad. Rugbrød med ost ville kræve, at jeg igen kom i gang med at bage mine egne rugbrød, da jeg ikke kan lide de færdigkøbte. Yoghurten “lugtede” på en eller anden måde grimt. Havregryn er kedelige, og jeg kan ikke lide, når de bliver bløde efter at have sejlet rundt i mælken.

Nu har jeg endelig fundet Irmas Livø grødblanding, der udelukkende består af gamle kornsorter, dyrket på Livø. Alle produkter fra øen er 100 pct. økologiske:

En stor mulighed for Livø

Livø drives af Naturstyrelsen med Karsten Kærgård som bestyrer af øens eneste landbrug, Livø Avlsgård, og han er meget stolt over aftalen med Irma.

– Vi er meget glade for dette samarbejde, og vi kunne ikke forestille os en bedre samarbejdspartner end Irma. Med aftalen får vi nu mulighed for at afsætte kvalitetsprodukter til kvalitetsbevidste forbrugere, siger Karsten Kjærgaard, der skal levere kød fra Anguskvæg, mel og melblandinger, grødblandinger og müesli.

Livø blev fredet i 1977. Siden 1991 er alle fødevarer på øen blevet produceret økologisk.

Kilde: http://www.organictoday.dk/irma-kober-alt-fra-livo/

Det er morgenmad, der er interessant og tillokkende. Det tager godt nok 25 minutter at koge grøden, men jeg skal jo ikke nå noget og er alligevel tidligt oppe.

Juice

Aarstiderne har også en juicekasse, der ser vældig indbydende ud. Jeg kunne godt tænke mig at supplere den fine grød med et glas juice hver morgen.

Jeg har bare ikke en »juicer«, som det åbenbart hedder. Aarstiderne sælger en til 1.500 kr… Så er den da vist også betalt!

Jeg har kigget mig lidt for med Pricerunner, og der fås den samme model adskillige steder til 785 kr. Nu har jeg simpelthen skrevet til Aarstiderne og spurgt, hvorfor de skal have noget nær det dobbelte?

Aarstiderne svarer: »Kære Hanne. Tak for din mail. Prisen på denne juicer sælges mange steder til mange forskellige priser. Men prisen på vores hjemmeside er inkl en bog, og prisen kan jeg desværre ikke gøre så meget ved« Det er godt nok en dyr bog… Her er en (sur) smiley undtagelsesvist på sin plads 🙁

Juiceren er en såkaldt slowjuicer – og testvinder hos Politiken i 2015:

»Denne 150 W slowjuicer giver dine juicer en skånsom behandling, der fastholder vitaminerne i juicen i stedet for at ødelægge dem. Det klarer maskinen ved at køre med langt færre omdrejninger per minut. Faktisk kun 75 omdrejninger i minuttet, i modsætning til de 12-14.000 omdrejninger, som en såkaldt centrifugaljuicer kører med..«

Der er en fin lille video her i bunden af billedet.

To typer

Der er grundlæggende to typer af juicere: slowjuiceren og den centrifugebaserede. Begge har fordele og ulemper:

Fordele ved slowjuicer
  • den udnytter frugten bedre – dvs. man får mere juice for pengene,
  • juicen er renere,
  • frugten ender i juicen og ikke i køkkenvasken, og
  • da den kværner, og ikke slynger, kan den klare flere typer frugt, grøntsager osv. fx mandler, ingefær og andre hårde varer.
Ulemper ved slowjuicer:
  • den arbejder langsomt,
  • at den koster mange penge, og
  • at den typisk også fylder meget på bordet.

Kilde: https://www.livingsmarttv.dk/juicepresser-forskel-slow-juicer-juicemaskine/

, ,

Pesticidfund

Dengang det var dyrt

Mens jeg gik på studenterkursus (1981 – 1983), arbejdede jeg nede i vores lille lokale Irma. Det var på det tidspunkt, der så små begyndte at komme økologiske varer på hylderne. Mejerivarerne var nogle af de første. De kostede kassen, vist nærmest det dobbelte af de konventionelle varer. Som studerende havde jeg bestemt ikke råd til den luksus. Det var dengang!

Nu er der ikke ret stor prisforskel på økologiske og konventionelle varer, og det er en uhyre positiv udvikling, fx har Netto et meget flot udvalg af økologiske varer. Udviklingen er positiv for alle: menneskerne, dyrene og naturen – og så kommer vi til det egentlige emne: Drikkevandet (som jo ret beset også er en del af naturen).

Vandværkerne i Odense

I denne uge er to vandværker i Odense lukkede, fordi der er fundet pesticidrester i drikkevandet. Velbekomme!

Det er ikke noget, man dør af, vandet kan drikkes, der er ingen alarmer, det er ikke akut, men: der skal da ikke være den slags i vores drikkevand!

Et af vandværkerne blev lukket omgående, da myndighederne fandt rester af en sprøjtegift, der blev brugt til og med 1996. Nedsivningstiden har så været på 21 år. Den sædvanlige nedsivningstid er mellem 20 og 30 år. I parentes bemærket betyder det, at konsekvenserne af det miljøsvineri, der finder sted nu, fordi det tillades fra politisk hold, først vil kunne mærkes, når de selvsamme politikere for længst er gået på pension.

Philippe Grandjean er professor og ekspert i miljømedicin hos Syddansk Universitet i Odense. Han arbejder blandt andet med at kortlægge konsekvenserne af de pesticidrester, der finder vej til danskernes drikkevand.

Philippe Grandjean har noteret sig, at der den seneste tid er gjort flere fund af pesticidrester i dansk drikkevand. Fundene rejser en række spørgsmål.

– Er det her et øjebliksbillede, der repræsenterer toppen af den bølge, der er på vej ned, eller er det en forløber for det, der er i vente. Det er meget svært at overskue, og jeg tror simpelthen ikke, at der findes undersøgelser, som kan bruges til at forudsige det. Så min konklusion er, det her ser grimt ud, siger Philippe Grandjean. Kilde: DR.dk.

Altså: Ingen kender de langsigtede konsekvenser og ingen kender konsekvenserne af, at giftstofferne bliver blandet sammen. Et andet sted i den citerede artikel fortæller professoren endvidere, at man inden for de givne økonomiske rammer ikke kan teste for alle de stoffer, man burde teste for. Derfor: Ingen kender fremtiden.

Vejen frem og ud

Der er kun en vej frem, og det er økologi, hvis børnebørnene skal kunne tage et glas vand fra hanen. Hver enkelt landmand vi kan overbevise om at omlægge produktionen er et skridt i den rigtige retning. Hvert enkelt gartneri, der lægger om, er et skridt i den rigtige retning. Jo mere du og jeg handler økologisk jo bedre får grundvandet det. Økologisk Landsforening har her en interessant lille oversigt over, hvor meget grundvand du og jeg beskytter ved at vælge det økologiske alternativ. Et par eksempler:

  • 1 liter mælk: 200 liter grundvand.
  • 1 bøf på 250 gram: 750 liter grundvand.
  • 1 æg på 50 gram: 75 liter grundvand.

Velbekomme.

 

I love øko

I love øko
I love øko

Jeg faldt over en artikel fra Økologisk Landsforening, hvor Randers Regionshospital har fået en pris:

Som det første hospital i Danmark har Regionshospitalet Randers opnået det økologiske spisemærke i guld. På hele hospitalet serveres der 90-100 procent økologisk mad – uden det koster ekstra.

Det mest interessante er faktisk det med, at det ikke koster ekstra. Det svarer fuldstændig til mine egne observationer i min indkøbskurv.

Da de økologiske varer lige kom frem – vist i slutfirserne – kunne jeg som studerende på SU og deltidsarbejde ikke købe økologiske varer. Lige nu er der ikke ret mange gode grunde til ikke at købe økologisk. Prisforskellen er udjævnet, og det er rigtig godt, og vi er på vej til mere bæredygtighed. En pudsig lille observation: I min Netto har de rigtig mange økologiske varer, det er muligvis en forretningsstrategi. Hvis man nu skal bruge rosiner, er de økologiske rosiner tre kr. billigere end de de konventionelle.

Fordele ved økologi:
  • Fri for sprøjtemidler
  • Færre tilsætningsstoffer
  • Sundere produkter
  • Rent grundvand
Ulemper ved økologi
  • Det kan være dyrere
MRSA i konventionelle svinebedrifter

For kort tid siden viste DR1 en dokumentar om MRSA i de danske svinebedrifter. Titlen var: “Den dag penicillinen ikke virker”. Konklusionen var, at en voldsomt stor andel af landets 31 millioner svin bærer MRSA i sig – tallet er mere specifikt 70 – 80 pct. Og når dyrene bærer de multiresistente bakterier, kommer de uden hokuspokus over i vores mad.

MRSA i økologiske svinebedrifter

Jeg vil ikke spise resistente bakterier, derfor er valget naturligvis økologisk. Har jeg ikke råd, undværer jeg hellere kødet. I de økologiske svinebedrifter viser flere undersøgelser, at der kun er fundet MRSA i seks pct. af svinene.

Velbekomme!