Sneet inde – det var trist… :-)

Jeg kan simpelthen ikke huske, hvornår man sidst i København har kunnet ringe til arbejdet og sige: “Jeg kommer ikke i dag, jeg er sneet inde”. Men sådan er det. I morges 06:16 var meldingerne fra Københavns Radio, at metroen kun kørte til Frederiksberg (hvor den skal op til jordoverfladen igen), at ingen busser kørte osv. YES jeg kunne også lige bruge en flexfridag (naturligvis for egen regning). Hvis jeg nu er rigtig heldig så gentager historien sig i morgen…

Sådan en helt uventet fridag er godt for galleriet – følg lidt med de kommende dage. Jeg sidder selv og er helt glad over at se alle min billeder igen. Da jeg startede på slægtsforskningen, havde jeg ikke et eneste billede, men en ihærdig jagt på det, der gør datoer til mennesker, har ført til resultater.