Liget i jydepotten afsnit 3

Jens Mavrits Hansen forklarer sig til politiet

Aar 1881 den 5te November Aften kl: 9½ blev Politiretten sat paa Herredskontoret i Veile og betjent af den ord. Dommer Overauditør Monrad med Vidnerne Stephensen og Petersen ___ d a.

Forhør blev optaget i Anledning af en iaften modtaget Melding om at en Pige ved Navn Karen Christensen skal have født i Dølgsmaal i Branduhre i Brande Sogn og at en Karl, Jens Mavrits Hansen har ___ hende behjælpelig med at nedgrave Fosteret. Dommeren fremlagde en Rapport fra Politibetjent Petersen af Dags Dato med et Bilag. Anholdte Jens Mavrits Hansen blev fremstillet løs og fri og navngav sig som anført. Han medgik at han sidstafvigte Mandag den 31te f.M. om Aftenen har været Barnemoderen behjælpelig med at nedgrave Fosteret, men forsikkrede, at han ikke kan give videre Oplysning om, hvorledes det er til gaaet med Fødslen. En aften vidst engang i forrige Uge, da Karen Christensen var ude at gjøre hans Seng istand i Karlekammeret, spurgte hun ham om han ikke kunde see, at hun var blevet kleinere, hvilket han bejaede, og da han derefter spurgte hende naar det var sket, svarede hun, at det var sket “den anden Nat” men inden hav hun ikke meddelt ham, og navnlig hav hun ikke sagt om Barnet hav været levende født eller ikke og han hav heller ikke spurgt hende derom. Han gjentog at han han for en Maaneds Tid siden, havde fortalt hende, at naar Tiden kom maatte hun endelig ikke skille Barnet af med Livet hvad hun end saa siden gjorde. Oplæst ___. Anholdte afgivet til Bevogtning. Forhøret udsat. Politiretten hævet.

A. Monrad
Vidner: Stephensen og J. P. Pedersen

Liget findes og anbringes i Jydepotten

Illustration af findestedet No 293/81 Forhøret kontinuerede. Dommeren fremlagde en Rapport fra Politibetjent Pedersen af g.d. Dommeren bemærkede, at han igaar Nat havde sendt Politibetjent Pedersen til Hammerum Herred for at faa Pigen Karen Christensen anholdt og transporteret hertil, og Pedersen havde da bragt hende iaftes til Brande Kro. Anholdte Jens Maurits Hansen var ligeledes transporteret dertil. Fra Brande Kro begav Dommeren i forening med Distriktslæge Feilberg sig hertil Otto Sørensen Gaard i Branduhre, hvor de Anholdte ligeledes vare bragte tilstede. Disse paaviste derefter en Sandhul paa en Grønager c. 300 Alen herfra Gaarden, hvor de angave at have nedgravet Liget af det i Sagen ommeldte Barn d. 31 s.M om Aftenen efter at Folkene her i Gaarden vare gaaede til Ro. Liget fandtes nedgravet i Sandhullet c. 3/4 Alen under Grønsværdet, indsvøbt udvendig i et gammelt mørkt Tørklæde og uden derover et Stykke af en Mandsskjorte. Fundet blev med forsigtighed bragt hertil Gaarden og undersøgt af Distriktslægen i Forening med Dommeren. Foruden Liget og den ved samme vedhængende Efterbyrd fandtes i Tørklædet en Strimmel Linend af godt ½ Alens Længde og et Par Blodcoageler. Efter Distriktslægens Skiøn er Liget af et fuldbaarent Drengebarn; [funden ___ og har paa Siderne] fandtes en større fordybet Fure i Huden uden Misfarvning af denne, men i øvrigt fandtes ikke paa Liget Spor af ydre anvendt Vold. Fundet blev derefter nedlagt i en Jydepotte, der overdækkedes, tilbandtes og forsynedes med Dommerens Segl.

Karen Christensen forklarer sig til politiet

Anholdte Karen Christensen, der var tilstede ved Forretningen, forklarede derefter under Sandheds Løfte saaledes:

Hun har siden November f.A. hyppigt havt Samleje med Karlen Jens Mavrits Hansen i Karlekammeret her paa Gaarden. Hun antager at være besvangret i Febr. d.A., da hun sidste Gang havde sit maanedlige i den sidste Halvdel af Januar Maaned. Hun mærkede Liv i Fosteret i Foraaret eller i Forsommeren; hendes Husbond og Madmoder have nok i Somme slaaet paa, at hun var paa ___; men hun har afvist det. Til Jens Mavrits Hansen har hun nok i Sommer talt om, at hun var frugtsommelig, men de havde dog ikke talt nærmere derom før en Maanedstid, inden hun nedkom. Hun havde da sagt, at hun ikke vidste Udveje for, hvordan hun skulde bære sig ad med Barnet, og han havde da svaret, at hun maatte da ikke skille det ved Livet, hvad hun saa siden gjorde. En otte Dages Tid før hun nedkom talte han til hende om, at han ville drage til Østerig hen, da han var bange for at være her omkring, men hun bad ham da om at blive, og han lovede hende da ogsaa at blive. Den 25 f.M. i Mørkningen begyndte hun at føle Veer, og da hun var kommen i Seng om Aftenen blev Veerne stærkere og stærkere, og hun antager, at klokken var 12½, da hun fødte barnet. Under Fødslen havde hun klaget sig stærkt, saa hun syntes, at Folkene i Huset maatte have kunnet høre det. Hun tog barnet op til sig og lagde det i sin Arm, og som hun antager en 3/4 Times Tid efter at Barnet var født, gik Efterbyrden fra hende. Barnet havde givet Lyd i det Øieblik, at det blev født og græd ogsaa lidt senere, medens det laa hos hende. Ved at beføle Barnet kjendte hun, at det var et Drengebarn. Hun havde ikke før Fødslen tilberedt Barnetøi og havde haabet, at Barnet skulde komme for tidligt og være dødfødt. Hun vidste nu, da det levede, ikke hvorledes hun skulde bære sig ad, og i sin forknytte Tilstand bestemte hun sig saa til “at undlive det”. Hun stod saa op og rev en Strimmel Linned af et Kropstykke eller Særk i sit Skab og efter igjen at have lagt sig ved Siden af Barnet lagde hun den linnede Strimmel om Halsen paa Barnet og undlivede det, hvorefter hun svøbte Liget med Efterbyrden i det mørke Tørklæde, hvori det er fundet indsvøbt og lagde det ved Fødderne af sin Seng under Klæderne i Halmen, hvor det blev liggende til mandagen d. 31 f.M. Andendagen efter at hun havde født, talte hun om Aftenen med Jens Mavrits Hansen, om han ikke kunde se noget paa hende; han svarede bekræftende og han spurete, hvornaard det var sket, hvortil hun svarende “den anden Aften”. Han spurgte saa, om det dødt og dertil svarende hun ja og sagde ham ogsaa, at hun havde gjemt det i sin Seng, Mandag Aften d. 31 f.M. Kl 7 ´ 8 bad hun ham være hende behjælpelig med at nedgrave Barnet, senere naar Folkene vare gaaede til Sengs, og Kl 9 samme Aften tog hun da det i Tørklædet indsvøbte Lig, svøbte et stykke af en af hans Skjorter, som hun havde liggende i sit Skab udenom, gik ud i Karlekammeret til ham og derefter med ham ud paa Marken, hvor de nedgravede Liget der, hvor det i dag er fundet. O. R. Afført.

Husbond og Madmoder udtaler sig til politiet

Gaardmand Otto Sørensen fremstod derpaa og forklarede under Sandhedsløfte. Pigen Karen Christensen havde tjent hos ham i 1 Aar fra 1 Novbr f.A og Karlen Jens Mavrits Hansen i 2 Aar fra 1 Novbr 1879. han har været helt tilfreds med dem begge to i hele deres Tjenestetid. Han og hans Kone mærkede nok, at Karlen og Pigen vare blevne gode Venner i sidste Vinter, og i Forsommeren mærkede de ogsaa nok, at hun var bleven frugtsommelig, men naar de slog derpaa, viste hun det af, og de haabede, at hendes Tjenestetid vilde udløbe, inden hun nedkom.

Saa fremstod forrige Kps Hustru Dorthea Jensen og tiltraadte sin Mands foranstaaende Forklaring.

Begge erklærede, at de ikke have talt til Pigen om, at hendes Nedkomst vel maatte være nær forestaaende, og navnlig erklærede Kp-inden paa given Anledning, at hun ikke har spurgt Pigen, om hun havde lavet Børnetøj til, eller hvor hun tænkte paa at gjøre Barsel; hun tænkte, at Pigen nok vilde gaa den Tid over hun skulde være her, og Kp-inden var ikke for at tale til hende om hendes Svangerskab. Paa Dommerens Spm. til Kp og Kp-inden om de ikke havde mærket til, at Pigen havde klaget sig om Natten mellem d. 25 og 26 f.M., hvilket Pigen har ment, at de har maattet kunne, i hvilken Hens. bemærkes, at Pigekammeret kun ved en Dør er skilt fra det Kammer, i hvilket Kp og Kp-inden sove, men ___nok i den modsatte ende af dette 3 Fags Kammer, erklærede Kp-inden, at hun slet Intet har hørt; Kp bemærker, at han den Nat nok engang, da han efter at have været ude paa Naturen Vegne havde lagt sig igjen, hørte en klagende Lyd inde fra Pigens Kammer, hvilket foranledigede ham til at sætte sig op i Sengen og sidde lyttende en Stund, men da Klagen saa hørte op igjen, lagde han sig til at sove uden at vække sin Kone. Den næste dag stod Pigen op som sædvanlig og spiste og drak som sædvanlig, og det faldt hverken ham eller hans Kone ind at anstille Undersøgelse i Pigens Kammer. Kp havde lovet sin Nabo Peder Pedersen at være ham behjælpelig med Kartoffelopgravning, og Pigen skulde hen til dette Arbejde; Kp sagde den Morgen til Pigen, at det syntes ham, at hun havde klaget sig om Natten, men dertil svarede hun blot med et Smil, at hun havde havt lidt ondt i Maven; han ytrede, at hvis hun var syg, skulde hun ikke gaa ud og grave Kartofler op, men hun svarede, at det kunde hun godt, og hun var derefter beskjæftiget med Kartoffelopgravning hele Onsdag og Torsdag samt Fredag Form. I de følgende Dage syntes Kp og Kp-inden nok, at Pigen var noget bleg, men det forekom dem ikke, at hun var blevet mindre svær, og Søndag Aften d. 30 f.M. dansede hun lidt med de andre Folk, da de beværtedes i Anledn. af Høsten.

Anholdte Karen Christensen fremstilledes derpaa atter løs og fri. Otto Sørensen og Hustru foranstaaende forklaring oplæstes; de ratihaberedes af dem, og Pigen bekræftede ogsaa deres Rigtighed for sit Vedkommende. Paa given Anledning erklærede Anholdte derhos, at hun i Dagene fra Onsdag til Mandag havde bundet en tyk lang Strømpe op under sit Skjørt paa Maven, for at hendes Omgivelser ikke skulde mærke, at hun var bleven mindre svær.

Naboen som vidne

Husmand Peder Pedersen her af Branduhre fremstod tilligemed hans Tjenestekarl Niels Peder Pedersen og hans Datter Bodil Marie Pedersen. Disse erklærede, at de ikke havde bemærket noget usædvanligt ved den tilstedeværende Anholdte i Dagene fra d. 26 til d. 28 f.M., da hun var dem behjælpelig med at opgrave Kartofler, og Peder Pedersen tilføjede, at hun havde spist og drukket godt og forrettet sit Arbejde ligesom de andre.
Hun har virkelig født!

Distirktslæge Feilberg bemærkede paa given Anledning, at han idag har undersøgt Anholdte Karen Christensen at han ved Undersøgelsen har fundet Tegn paa, at hun for kort Tid siden har født et Barn.
Barnefaderen vidste slet ingenting

Anholdte Jens Maurits Hansen fremstilledes derpaa løs og fri og erklærede, at han ikke har været vidende, om det af Anholdte Karen Christensen om Natten mellem d. 25 og 26 f.M. fødte Barn har levet efter Fødslen eller ikke, og at hun navnlig ikke har talt til ham derom, heller ikke den Aften da de i Forening nedgravede Liget af Barnet. O.R.

Thi eragtes

Da anholdte Karen Christensen efter foranstaaende har gjort sig skyldig i Fødsel i Dølgsmaal og Aflivelse af Fosteret, og da Anholdte Jens Maurits Hansen er mistænkt for Meddelagtighed i førstnævnte Forbrydelse, ville de være at fængsle.

Thi eragtes:

De anholdte Karen Christensen og Jens Maurits Hansen bør fængsles.

Efter at denne Kendelse var dem foreholdt, blev de afgivne til Bevogtning.
Forhøret udsat.
Politiretten hævet.

A. Monrad

Vidner: ___: P. Pedersen og J. P. Pedersen.

Kilder:
Nørvang-Tørrild hrdr. Politijournal: 1-3-1876 – 12-9-1883
Vejle Byfoged Arrestantprotokol 1879-1883, fol. 190-191
Vejle Købstads Politiprotokol. Aar: 1881-82. B 69-3238