En verden til forskel

Sædvanligvis tænker jeg ikke over det.

Sædvanligvis går jeg ikke og tænker på, hvor god min kære stationære computer herhjemme er, endsige hvor meget “guf”, der er i min lille billige bærbare. Jeg har jo sådan set bare købt noget isenkram, som jeg forestiller mig at passe godt på, at have i mange år og at kunne udvide, når der bliver behov for det. Min stationære scorer 6,9 ud af 7,9 mulige på Windows Experience Index, mens den stationære ikke når længere end til 2,8 på grund af processoren.

I dag havde jeg anledning til at sammenligne med min pc på arbejdet, hvor jeg også har installeret Ubuntu på en virtuel maskine (skulle da bare lige se, om det kunne lade sig gøre). Det gik simpelthen så langsomt at starte VMware med Ubuntu, at jeg troede, at jeg havde lavet en fejl ved installationen. Herhjemme flyver det bare af sted.

Jeg forstår sådan set godt min arbejdsplads! En almindelig bruger skal bruge Outlook og Officepakken og det behøver man ikke så meget regnekraft til – jeg er bare vant til at have creme de la creme. Noget andet er så at det undrer mig, at det tog så lang tid at starte Ubuntu, for det burde være et “letvægtsprogram”, som kan afvikles på næsten en hvilken som helst pc. Måske har jeg alligevel gjort et eller andet forkert…