En makaber hobby!

Slægtsforskning er egl. en mærkelig hobby, for vi jubler i det stille over drab, selvmord, vold, hestetyve, andre former for kriminalitet, fattiglemmer, slavehandlere og des lignenede. Det er jo klart nok, hvorfor vi gør det, for om disse mennesker, er der interessante arkivalier. De endeløse rækker af husmænd, der blev født og døde og stred sig gennem den mellemliggende periode, hører vi jo ikke om. Det var ikke kun i gamle dage. Det er stadig sådan. Når jeg engang ikke er mere, er det en helt almindeligt kedelig embedsmandstype, der har stillet træskoene, og det var så det…

Næh så er der lidt mere sus over hende her, som jeg faldt over i Brande Kirkebog i dag:

“Fødsel den 26 oktober 1881. Ombragt. Ugift Fruentimmer Karen Kristensen, 19½ Aar gl. af Uhre og udlagt Barnfader Jens Mourids Hansen, ligeledes af Uhre. Barnet kvaltes af Moderen omtrent ½ time efter Fødslen, der skete i Dølgsmål.” (Kilde: Brande, C449-8, kort 1 af 7, fol. ?, nr. 39). Indførslen er foretaget i slutningen af december 1881. Det vil sige, der er gået ca. to måneder mellem drabet på det lille barn og så indførelsen i kirkebogen.

Jeg kan ikke lade være at digte, hvad den unge pige har været igennem i den periode: forhør, undersøgelser, nye forhør – til hun til sidst tilstår og også til sidst fortæller, hvem der var barnets fader. De ville jo bare have en hyggelig aften efter ballet på Brande Kro… Nu er det ikke min familie, så jeg gør ikke mere ved sagen, men indledningen er serveret til andre. Der gemmer sig nok nogle interessante arkivalier.

Mindre drabeligt så sidder jeg og pusler lidt med den dejlige hæfteserie “Brande Gårdhistorie”, og det er egl. meget sjovt for en af morfars søstres sønner gifter sig med en kvinde, hvis morfar ejede det gamle elektricitetsværk i Brande, det var beliggende Matr. nr. 8e.8i.4m i Borup. “Lille Nytoft” Højmarksvej nr. 30. Og så står der blandt andet “Den 23-03-1935 fik Jens Kr. Thomsen skøde på matr. nr. 5i i Borup, som hed “Højmarken”, her plantede han en frugtplantage. Denne jordlod blev i 1961 ovetaget af a/s International Kunstnerhjem og i 1963 af Heine Linnemann Hansen, som startede restaurant “Højmark”. (Kilde; Brande Gårdhistorie, Hæfte 3, Borup, side 112.)

Der var et eller andet med det der “Højmark”, det puslede i hovedet, hvorfor pokker havde jeg hørt det før? Og pludselig var den der. Det var jo der, hvor mine forældre tog ud i slutningen af 1960’erne, når de skulle spise lidt godt, og de lærte Heine at kende, og de tog vist også “Steinhecker” med hjem til ham når de var over grænsen. Det er altså ikke kun de gamle i slægten, der bare skal have et par stikord og lidt tid til at bringe tænkeren i sving.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *