En dyrlægehistorie – Josephine er nu steriliseret

Det er ikke så nemt at køre i taxa med en kat

En taxachauffør, der ville have katten i bagagerummet, en meget utilfreds Josephine hos dyrlægen og en nøje planlagt rekonvalescens, der holdt i cirka to timer. Nu er Josephine steriliseret og hjemme igen – og gensynet med direktør Jason viste med al tydelighed, hvor tæt de to banditter er knyttet til hinanden.

Da mine kattetransporter foregår i taxa, og det står ikke til diskussion, havde jeg selvfølgelig bestilt en vogn til kl. 8:15, idet vi skulle være på klinikken kl. 8:30 i går. Chaufføren blev sur over, at jeg ikke skulle længere end de 0,750 km. “Nu har jeg ventet en time, og så får jeg en tur til 70 kr.”. Det kunne jeg jo ikke rigtig gøre for, da Avedøre Dyreklinik ligger, hvor den ligger. Og også med denne chauffør skulle jeg argumentere om, at min kat altså ikke skulle stå i vognens bagagerum.

Da jeg var henne med Jason for en uge siden, havde jeg bestilt via appen og skrevet i feltet “Skriv til chaufføren”, at jeg medbragte en kat i transportkasse, at den skulle stå hos mig, at den var renlig, og at der ikke ville ske “uheld”, da den havde tisset af hjemmefra.

Jamen han så ikke beskederne. Hvorfor kan jeg så skrive til dig? Han krævede, at transportkassen skulle stå i bagagerummet, og at jeg burde have bestilt vognen på en anden måde – med en attribut, når jeg skulle have en kat med. Glem det. Jeg ringer til centralen og får en anden vogn.

Da jeg var hjemme igen, ringede jeg til centralen og spurgte, hvordan jeg bar mig ad med på korrekt vis at bestille en vogn via appen, når jeg skulle have en kat i transportkasse med? Der var en attribut. Nej, jeg har ingen attribut. Nå, jamen så må du ringe til centralen, når du skal bestille … Så er det, man får lyst at skifte taxaselskab, når de åbenbart ikke vil have mine penge.

Problemet er bare, at 4 * 35 sidder på det hele i København, efter de har opkøbt Dantaxi. Jeg forsøgte at ringe til Uber for at høre, hvordan man medbringer en kat hos dem. Men der er ikke et telefonnummer på deres hjemmeside.

Endelig på klinikken

Nåh men vi kom da hen til Avedøre Dyreklinik også denne gang. Og Josephine hadede det af et godt lille hjerte. En af sygeplejerskerne kom ellers med et lille “Feliway-hjerte”, som hun hængte på kassens låge, og som skulle berolige katten lidt, og måske hjalp det en anelse. Jeg er i tvivl.

I det lille galleri herunder kan du se, hvor “begejstret” Josephine var, da vi kom ind til dyrlægen, Maja, som vi jo efterhånden kender ret godt. Billederne er taget af klinikken for at de måske kan dukke op på deres Facebookside på et tidspunkt.

Det sidste billede med det røde lys viser klinikkens særlige store opvågningspladser kun til katte, hvor de opererede dyr kan vågne stille og roligt. Det røde lys modvirker stress, reducerer smerter og fremmer sårhelingen.

Klik på billedet viser billederne i fuld størrelse.

(Teksten fortsætter under galleriet).

Prev 1of5 Next

Jeg var klar med rekonvalescensplads

Jeg havde forberedt en fin og sikker hvileplads i mit soveværelse til Josephine, som jeg hentede 14:40. Jeg havde gennemtænkt det hele.

Formålet med hvilepladsen var for det første, at hun kunne hvile i fred og ro de første 24 timer og komme sig efter narkosen. For det andet at sikre, at hun de første 7-10 dage var sikret mod vilde lege med hop, dans, spring, “kaninspark” og 50 km i timen rundt i stuerne, ud i entreen og ind i soveværelset – og så en omgang mere. Såret skulle jo sikres mod at springe op. Og det skulle sikres, at der ikke opstod blødninger. Hun er barberet på et godt stykke af maven, så det er nemt at se.

Maja fortalte, at Josephine overhovedet ikke havde været glad for at være på klinikken. Det kunne jeg nu godt have fortalt på forhånd. Josephine kaster sig ikke uden videre ud i nye eventyr.

Hun vejede sådan set 100 gr. for lidt, men da alt andet (puls, blodtryk, hjerte, lunger) var, som det skulle være, havde de alligevel vurderet, at det var fuldt ud forsvarligt at operere. Så min Fine-mis kom hjem uden ovarier men med livmoder, som de kun fjerner, hvis den ikke ligger for dybt.

Det lille plaster på poten efter venflonet fik vi nemt af.

De bruger ikke krave eller den lille “frakke”, da deres erfaring er, at det bare gør operationssåret endnu mere interessant for katten at slikke i. Man må som ejer selv holde øje med, om katten er for interesseret i såret. Og så må man komme hen efter en krave. Josephine viser heldigvis ingen interesse for såret.

Nu havde jeg ikke lige en autoriseret ekstra bakke til sygestuen, men i en håndevending kunne opvaskebaljen vel bruges? Direktør Jason var helt enig og tog sig en længere lur der efter at have sparket en stor del af gruset ud på gulvet. Senere viste det sig, at de begge var begejstrerede for opvaskebaljen og godt kunne være der sammen (hvis den ene lå ovenpå den anden gik det lige an).

Hun var så glad for at komme hjem igen. Hun afsøgte hver en krog, før hun kastede sig over mad og vand. Det var som om, hun skulle tjekke, at alt var, som det plejede. Hun slyngede sig om mine ben og ankler, og jeg fik ikke lov at gå nogen steder. Min kære lille mis …

Det lykkedes at holde dem adskilt i ca. to timer. De sad i hver deres værelse med flere døre imellem – og mjavede, mjavede, mjavede og mjavede. Til sidst kunne jeg holde det ud mere og gav op. Min tanke var, at den stress jeg påførte hende med adskillelsen var værre for sårhelingen end samværet med den elskede store bror (mellem rummet er ingen fejl – han er større). Jeg er jo ikke dyrlæge, men jeg har læst flere artikler om, hvor skadeligt stress er for en kat.

De faldt nærmest hinanden om halsen, da de atter sås. De lagde poterne om hinanden og vaskede hinanden. Det var rørende. Jeg forsøger at holde dem fra de vilde lege, men det lykkes ikke rigtig. De er simpelthen for glade.

Nu tjekker jeg det barberede område flere gange dagligt, og der er ingen blødninger eller hævelse. Jeg tror, Maja har syet hende grundigt sammen i de tre lag. Hvis der var noget galt, ville hun vel heller ikke lege? Hun får ganske vist de smertestillende dråber, men alligevel …

Så vidt jeg ved, har de også sovet fint i nat, så der har hun i det mindste kunnet hvile.

Forsikringerne er også ordnet

Når man har ordningen VetPlan for en kat, får man fem pct. rabat for en killing på de 1.800 kr. – men kun det første år …) hos forsikringsordningen kaldet Dyrekassen Danmark. Det kræver imidlertid, at man tegner forsikringen inden for de første 16 uger. Jeg modtog først kattene, da de var 14 uger, og jeg må sige, jeg havde andet end forsikringer at tænke på i min “barselsorlov” på to uger, hvor man skal være hjemme hos dem.

Andre kan have det anderledes, men for mig var det en stor ændring i mit liv at få sådan et par banditter, og jeg synes, der var temmelig meget, der skulle ordnes og tænkes over. Dyrekassen Danmark var hverken til at hugge eller stikke i. Hun gentog sig selv mange gange “Jamen du havde 14 dage”. Og nej – jeg havde ikke modtaget en mail fra hende, og nej den ligger ikke i mit spamfilter (hvor er jeg dog træt af, at folk altid tror, man ikke har styr på sit spamfilter).

Så det blev Djøf-forsikring i stedet. De skulle også “kun” have 1.600 kr. pr. kat pr. år, og så vidt jeg kan gennemskue, er dækningen bedre, men det viser sig jo altid først, når skaden er sket.

Nu mangler der kun …

Nogle hylder på en væg, så de kan komme allerhøjst på reolerne samt børnesikring til gaskomfuret. Jason har nemlig fundet frem til, at når man nu ikke kan få potefæste på et køkkenbord, så er komfurristene glimrende til formålet: at komme op og se, hvad jeg skal have til aften, og om det er noget, der falder i hans smag.

Og så lidt opfyldning på kontoen for uforudsete udgifter.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.