Hyret, fyret og fritstillet

by Stegemüller on 13. november 2011

in Job

Det indlæg, der blokerer for resten

Min blog er halvdød, og jeg kan næppe have flere læsere tilbage, for jeg har ikke været produktiv i flere måneder. Det skyldes, at jeg ikke før har haft modet til at skrive dette indlæg af frygt for at potentielle nye arbejdsgivere skulle læse det. Men nu vover jeg pelsen og skriver det indlæg, som har spærret for resten af min kreativitet.

Jeg er blevet afskediget på grund af sygdom (depressioner mv.), og jeg er også blevet fritstillet, hvilket betyder, at jeg får løn i opsigelsesperioden, men ikke skal møde frem på arbejdet. Jeg fik fyresedlen i august og det kom som et mindre chok for mig, selvom jeg selvfølgelig godt var klar over, at mig sygefravær var enormt højt. Men jeg troede, at der først skulle gives en skriftlig advarsel, inden man kunne fyre folk. Sådan er det også i følge min fagforening (Djøf), der derfor fik forhandlet en ekstra månedsløn hjem til mig i forbindelse med opsigelsen.

Nu er chokket ved at have lagt sig, og det hele er kommet lidt på afstand. Jeg har fået regnet på min indtægt på dagpenge, og der bliver ikke meget at slå til søren med, men jeg kan overleve. Her mens jeg stadig har løn, sørger jeg for at spare op til en “buffer”, så der er lidt at stå i mod med til de udgifter, der ligger over overlevelsesniveauet.

Jeg har regnet ud, at der – når de faste udgifter er betalt – vil være ca. 2.000 kr. at leve for pr. måned, og jeg er i tvivl om der overhovedet er muligt at overleve for det beløb! Men det skal prøves, og dybest set kan jeg leve på en sten. Der skal bare ikke være noget der går i stykker i hjemmet, og man skal ikke pludselig stå og mangle en ny vinterjakke. I tankerne har jeg gennemgået alle mine ting og konstateret, at der ikke bør være noget, der går i stykker eller trænger til udskiftning lige foreløbigt.

I forbindelse med opsigelsen fik jeg fra min arbejdsgiver et outplacement-forløb til 40.000 kr. hos en coach, der skal hjælpe mig med at finde et nyt job, hvilket jeg inderligt håber lykkes. Jeg har været der tre gange ud af 22 og hun virker god og solid – lige min type. Sidste gang lavede vi et “værdihjul” som prioriterer værdierne i et job mellem hinanden. Der er tale om følgende værdier:

  • Fysiske rammer
  • Kolleger
  • Leder
  • Opgaver
  • Udvikling
  • Virksomhed
  • Kultur
  • Økonomi/vilkår

Jeg prioriterer opgaverne, lederen og de fysiske rammer højt, mens de andre befinder sig lavere på rangstigen. Jeg er selv lidt overrasket over at lederen kommer ind på en klar andenplads lige efter opgaverne, men det hænger nok sammen med, at jeg er lidt “nørdet”, og trives godt bare jeg har gode opgaver og klar retning for, hvordan de skal løses.

Jeg søger alle de stillinger, der er at søge, men problemet er, at der ikke er ret mange stillinger at søge. I dag var der for en gangs skyld to stillinger at søge, men det er også næsten 14 dage siden, jeg sidst har skudt en ansøgning af sted. Dagens ansøgninger gik til to så forskellige steder som PET og Lægemiddelstyrelsen.

Indtil videre er det ikke lykkedes mig at komme til samtale, hvilket undrer mig lidt, men jeg tror, det er fordi, jeg søger fuldmægtigstillinger medens mit CV er fyldt med special- og chefkonsulentstillinger, så arbejdsgiver kan tro, at jeg er overkvalificeret eller vil kede mig i løbet af kort tid, eller at jeg blot ønsker ansættelsen som led i at kunne søge videre. Men sådan er det ikke! Det forholdes sig sådan, at jeg vil være glad for et hvilket som helst job, jeg kan finde.

I dag har jeg fået oprettet mit CV i databasen hos Jobnet.dk, som er den database man skal oprette sig i for at få dagpenge, når den tid kommer, og “den tid” er ultimo januar, hvor jeg ikke længere får løn.

I morgen skal jeg i gang med at oprette mig i Djøfs Jobunivers, og når jeg ikke har gjort det allerede i dag, skyldes det, at jeg ikke kan finde mit brugernavn, og at databasen ikke kan finde ud af at gensende det til mig.

Det hele ser lidt sort ud for tiden, men alligevel er jeg i godt humør. Jeg forstår det ikke rigtig, men glæder mig over at det er sådan. Det hele ville da være meget værre, hvis jeg mentalt var nede i kulkælderen.

Årh hvor gjorde det godt at skrive dette indlæg; nu håber jeg at have skabt “hul igennem” til andre indlæg igen.

{ 20 comments }

En dyr indkøbstur

by Stegemüller on 22. oktober 2011

in Forbruger,Service

Det koster 575,00 at glemme nøglen.

Kender du det, at man går ud ad døren og smækker den bag sig, og lige i det man gør det, går det op for en at man har glemt nøglen? Naboerne som ellers har en ekstra nøgle var selvfølgelig ikke hjemme, og jeg kunne ikke engang ringe til min ven Gert, der ellers også har en ekstra nøgle, for min mobil telefon lå også herhjemme.

Nu var gode dyr rådne (omsat fra nu var gode råd dyre). På Hvidovre Torv ligger der en låsesmed (Jahn’s låseservice hrmpff). Der var selvfølgelig lukket. Uden for butikken stod to søde unge mennesker, af hvem jeg fik lov at låne en telefon for at ringe efter låsesmeden.

Han stod der efter mindre end ti minutter og det var dejligt. Han baksede længe med låsen og sit klik-klik-værktøj, for at ende med at hente en smart instrument, som han stak ind igennem brevkassen og låste så at sige op indefra med det. Det havde form som en arm og for enden sad der en holder som lige nøjagtig kunne tage fat i låsen og dreje den. Det er ikke et værktøj, der skal falde i tyveknægtes hænder!

Det kostede mig lige 575,00 kr. Han arbejdede vel ca. 20 minutter, og så synes jeg også, det er betalt. Men glad var jeg, da jeg kunne smutte ind efter nøglen og så fortsætte med mine lørdagsindkøb. Måske skulle man nedsætte sig som låsesmed. Jeg tror, jeg kan slå mig op med konkurrencedygtige priser.

{ 16 comments }

Æblekage

10 oktober 2011

Det er sæson for friske æbler og derfor får du opskriften på min favorit-æblekage, der smager rigtig godt både kold og lun. Hannes Franske æblekage Ingredienser: •    6-8 faste æbler •    100 gr. smør •    1 dl eller 80 gr. sukker •    Saften af en ½ citron •    125 gr. mandler (men den er faktisk [...]

10 comments Læs artiklen

Telendos

1 oktober 2011

En herlig ferie er desværre slut Jeg bryder mig ikke om at pakke ud efter en ferie, for når man pakker ud, er turen endegyldigt slut. Så jeg udskød udpakning og vask til i dag… Årets tur bragte mig endnu engang til Telendos i Grækenland, som jeg lærte at kende sidste år via Erics rejsebeskrivelser. [...]

13 comments Læs artiklen

Vejret

14 september 2011

Inspireret af Ellen bliver jeg nødt til at skrive en post om vejret. Jeg skal til Grækenland fredag morgen og glæder mig til at gense kendte steder og nogle nye (i år tager jeg mine vandrestøvler med, så åbner der sig nye muligheder). Jeg glæder mig også til to uger i dejligt vejr – prøv [...]

4 comments Læs artiklen

Opdatering uden kvaler

14 september 2011

Turen går om ganske kort tid til Grækenland, nærmere bestemt Telendos, der er en lille bitte ø i det Dodekanesiske øhav, som jeg virkelig glæder mig til at gense. Jeg tager primært billeder, når jeg er på rejse, og jeg lægger dem gerne i mit webgalleri for at få feedback og for måske at inspirere [...]

2 comments Læs artiklen

Kantareller og lidt til

11 september 2011

Kære læser Allerførst må du have mig undskyldt at jeg svigter dig for tiden; men jeg har mange andre ting i hovedet og synes ikke jeg oplever noget, der er værd at blogge om. Denne weekend har det dog været anderledes dejligt, for jeg har været i Sverige sammen med Ellen og John, som jeg [...]

13 comments Læs artiklen

Skal/skal ikke

27 maj 2011

Vejret må bestemme I morgen er der Tøserunden, som er det store cykelløb på 112 km. kun for kvinder, der afvikles med start og mål i Køge. Jeg er meldt til sammen med ca. 40 kolleger fra Miljøministeriet. Problemet er, at som vinden er, er jeg ikke sikker på, at jeg kan komme hele vejen [...]

10 comments Læs artiklen

En dejlig store bededagsferie

22 maj 2011

Jeg har været hos Ellen og John for at male Ellen og John ejer den skønneste plet land i Sverige og på den står en ødegård, hvor det hvide maling på balustraden omkring terrassen trængte til at blive slebet ned og frisket op med ny hvid maling. Det havde de inviteret mig til at komme [...]

8 comments Læs artiklen

Resultater af blogland

20 maj 2011

Livet i blogland kan skabe resultater Jeg har ofte spurgt mig selv, hvorfor jeg blogger. Nu har jeg fået et af svarene: Det skaber kontakt til andre mennesker. Jeg traf Ellen i blogland for et par år siden og siden har vi udvekslet mange kommentarer, og nu er jeg med hende og hendes man John [...]

8 comments Læs artiklen