Sagen Rudolph Wilhelm Stegemüller og Ernst Henry Emil Nielsen

Tyverierne af 20.000 hatte fra Dansk Hattefabrik i Skodsborg

Jeg har haft en fantastisk dag på Rigsarkivet, hvor det var lykkedes at bestille de rigtige arkivalier fra Nordre Birk.

Herunder kan du læse straffesagerne mod min farfars bror Rudolph Wilhelm Stegemüller (1910 – 1975) og hans svoger Ernst Henry Emil Nielsen (1905 – 1988).

De stjæler ca. 20.000 hatte og 4 kilometer hattebånd. Hvem skulle nu have troet det om den kønne unge mand?

Der er ikke noget at sige til, at selv de landsdækkende aviser var ivrige efter at fortælle historien. Du finder et udpluk af avisartiklerne i denne artikel.

Det er Rudolph Wilhelm Stegemüller, der får idéen til tyverierne, der står på fra foråret 1932 og ca. to år frem. Formålet er at skaffe penge.

Rudolph Wilhelm idømmes to års fængsel, mens svogeren kan nøjes med et år og ni måneder.

Erstatningen, de i forening skal betale til A/S Dansk Hattefabrik, svarer i nutidsværdi til lige knapt 600.000 kr.

God læselyst!

Man må kun have fem pakker ad gangen, så næste skridt bliver at undersøge, hvad der egentlig var med Walther … Jeg glæder mig allerede til næste tur på arkivet..

Nordre Birks dom den 29/10-1934

L.572. A 190/34
Fol. 506 ff.

Arkivalie: Retten i Nordre Birk, Nordre Birks Kriminalret: Dombog for straffesager (1919-1965) III.e-12: 1934 3 24 – 1935 2 14 m.m.

DOM:

Under nærværende efter Retsplejelovens § 925 be-
handlede Sag tiltales Arrestanten
Rudolph Wilhelm Stegemüller
for Tyveri.

Arrestanten, der er født i Lyngby Sogn den 18′
April 1910, er ustraffet.

Ved uforbeholden Tilstaaelse, hvis Rigtighed be-
styrkes ved det i øvrigt oplyste, er det godtgjort, at Arre-
stanten har gjort sig skyldig i følgende Forhold:

I. Arrestanten, der var ansat som Expedient paa Dansk Hatte-
fabrik i Skodsborg, har i Tiden fra begyndelsen af 1933 til
Februar eller Marts 1934 efter Aftale med og tildels under
Medvirken af sin Svoger Arrestanten Ernst Henry Emil Nielsen –
hvis Forhold ikke paakendes ved nærværende Dom – paa nævnte
Hattefabrik i mange forskellige Gange stjaalet et stort Antal
Hatte, som Svogeren derefter afsatte. Tyverierne er alle med
Undtagelse af en enkelt Gang, jfr. nedenfor, begaaede enten
paa den Maade, at Arrestanten, der deltog i Udbringelse af
Varer til Banegaarden, tog de stjaalne Hatte med sig, naar han
forlod Fabriken, eller saaledes, at han indfandt sig paa Fabri-
ken om Natten, naar der blev arbejdet der, og efter at have
taget Hattene uset bortfjernede sig med dem. Kun en enkelt
Gang, formentlig i Efteraaret 1933, har han stjaalet Hatte en
Nat, da der ikke blev arbejdet paa Fabriken. Ved denne Lejlig-
hed var Svogeren med, og de skaffede sig Adgang til den aflaase-
de Fabrik ved Hjælp af den til Indgangsdøren hørende Nøgle, som
hang i en Vindueskarm saaledes, at Arrestanten kunde naa den
gennem en aabentstaaende Rude. Ved denne Lejlighed stjal de
20 Dusin Hatte.

Det har ikke med Bestemthed kunnet oplyses, hvor
mange Hatte Arrestanten og hans Svoger paa anførte Maade har
stjaalet, men Arrestanten har selv anslaaet Antalet til 600 a
800 Dusin. Værdien af de stjaalne Hatte har været adskillige
Tusinde Kroner.

II. I Foraaret 1932 har Arrestanten efter Opfordring af sin
Broder Walther Robert Stegemüller, hvis Forhold heller ikke
paakendes ved nærværende Dom, paa samme Maade paa Skodsborg
Hattefabrik stjaalet 11 Dusin Herrehatte, 2 Dusin Damehatte
(Capeliner) og ca. 800 m. Hattebaand.

III. Arrestanten har endelig i Tiden fra Foraaret 1933 til For-
aaret 1934 i mange forskellige Gange efter Aftale med Svogeren
Nielsen paa Skodsborg Hattefabrik stjaalet 3 af 4000 m. Hatte-
baand og ca. 150 Dusin Hatteremme, hvilke Varer Svogeren ligele-
des afsatte.

For de af Arrestanten saaledes udviste Forhold
vil han være at anse efter Straffelovens § 285, Sttk. 1 jfr.
§ 276 med Fængsel i 2 Aar, hvori fragaar 50 Dage for udstaaet
Varetægtsfængsel. De borgerlige Rettigheder frakendes ham
for et Tidsrum af 10 Aar. Arrestanten betaler derhos Sagens
Omkostninger, herunder i Vederlag til Forsvareren, Højesterets-
sagfører, Dr. Jur. Hartvig Jacobsen, 100 Kr. Endelig betaler
han nedennævnte Erstatning.

Thi kendes for Ret:

Arrestanten Rudolph Wilhelm Stegemüller bør
straffes med Fængsel i 2 Aar, hvori fragaar 50 Dage for ud-
staaet Varetægtsfængsel. De borgerlige Rettigheder frakendes
ham for et Tidsrum af 10 Aar. Arrestanten betaler derhos Sa-
gens Omkostninger, herunder i Vederlag til Forsvareren,
Højesteretssagfører, Dr. Jur. Hartvig Jacobsen, 100 Kr. I Er-
statning til A/S Dansk Hattefabrik, Skodsborg, betaler Arre-
stanten 13.654 Kr. 85 Øre.

Erstatningen at udredes inden 15 Dage fra Dato,
og Dommen i det hele at efterkommes under Adfærd efter Loven.

[Sign.] Djørup

***

Arkivalie: Retten i Nordre Birk, Nordre Birks Kriminalret: Dombog for straffesager (1919-1965) III.e-12: 1934 3 24 – 1935 2 14 m.m.

Nordre Birks dom den 3/11-1934

L.584. A 190/34
Fol. 520 – 523

DOM:

Under nærværende efter Retsplejelovens § 925 be-
handlede Sag tiltales Arrestanten
Ernst Henry Emil Nielsen
for Tyveri, Hæleri, Underslæb og Overtrædelse af Straffelovens
§ 298 Punkt 1.

Arrestanten, der er født i Søllerød den 25′ Maj
1905, er ustraffet.

Ved uforbeholden Tilstaaelse, hvis Rigtighed be-
styrkes ved det iøvrigt oplyste, er det godtgjort, at Arrestan-
ten har gjort sig skyldig i følgende Forhold:

I. I Februar f.A. henvendte Arrestantens Svoger Rudolph Wil-
helm Stegemüller, der var ansat paa Dansk Hattefabrik i Skods-
borg, sig til Arrestanten og spurgte ham, om han kunde afsætte
nogle Hatte for ham, saaledes at de begge to kunde faa nogle
Penge. Stegemüller – hvis Forhold ikke paakendes ved nærværen-
de Dom – forklarede, at det var Hatte, som var kasserede paa
Fabriken. Arrestanten gik ind herpaa, og i den nærmest paaføl-
gende Tid leverede Stegemüller et par Gange Arrestanten en
Del hatte, som Arrestanten solgte, hvorefter han betalte Ste-
gemüller 1 Kr. for hver Hat. Arrestanten blev imidlertid nu
klar over, at Stegemüller stjal Hattene paa Fabriken, hvilket
Stegemüller ogsaa indrømmede over for ham, men Arrestanten
vedligeholdt desuagtet Forbindelsen med ham og modtog i Tiden
indtil Marts d.A. mange Gange af ham Hatte, som han vidste
var stjaalne, og afhændede dem til fælles Fordel. Hattene
blev leverede ham enten paa Skodsborg Jernbanestation eller
ved Fabriken, hvor Arrestanten efter Aftale mødte med sin
Bil. Kun i et Tilfælde har Arrestanten direkte deltaget i et
Tyveri inde paa selve Fabriken. Dette Tyveri, der formentlig
fandt Sted i Efteraaret 1933, blev begaaet om Natten, og Ar-
restanten og Stegemüller skaffede sig Adgang til de aflaasede
Lokaler paa den maade, at Stegemüller lukkede den aflaasede
Indgangsdør op ved Hjælp af den til samme hørende Nøgle, som
hang i en Vindueskarm saaledes, at han kunde naa den gennem
en aabentstaaende Rude. Ved denne Lejlighed blev stjaalet 20
Dusin Hatte.

Det har ikke kunnet oplyses, hvor mange
Hatte Arrestanten ialt har modtaget gennem Stegemüller og af-
hændet, men han har selv anslaaet det til ca 575 Dusin, og
han mener, at han har betalt Stegemüller ca 6000 Kr. for Hat-
tene. Det maa efter det foreliggende antages, at kun en ringe
Del af Hattene er leveret Arrestanten forinden han var klar
over, at Stegemüller stjal Hattene.

II (III) I Tiden fra Foraaret 1933 til Foraaret 1934 har
Arrestanten paa lignende Maade fra Stegemüller modtaget ca.
4000 x m. Hattebaand og ca 150 Dusin Hatteremme, som sidst-
nævnte efter Aftale med Arrestanten havde stjaalet paa
Skodsborg Hattefabrik. Værdien af det stjaalne er ansat til
ca 1750 Kr.

III (IV) Den 20′ Juni d.A. fik Arrestanten af Herreekviperings-
handler Svend Viggo Larsen, Vesterbrogade 126, en Veksel paa
540 Kr., som han skulde faa diskonteret, hvorefter Larsen
skulde have 300 Kr. af Provenuet. Efter at Arrestanten havde
faaet Vekslen diskonteret, forbrugte han imidlertid hele Prove-
nuet til egen Fordel. Dette Forhold vil være at tilregne Arre-
stanten som Underslæb.

IV (VI) I Juni og Juli d.A. fik Arrestanten under urigtige Fo-
regivender vedrørende Betalingsevne Skjortefabrik Sponer A/S,
Skyttegade 7, København, til paa Kredit at levere sig Varer
for ialt 1676,81, hvoraf dog blev afbetalt 350 Kr.

VI (VII) I Juni Maaned d.A. skaffede han sig ligeledes under
urigtige Foregivender om Betalingsevne Kredit hos Fabrikant
Erik Fallin, Dansk Slipsindustri, Beringsvej 3, Frederiksberg.

For de af Arrestanten saaledes udviste Forhold vil
han være at anse efter Straffelovens § 285 Stk. 1, jfr. §§ 276,
278 og 284 samt efter Straffelovens § 298 Nr. 1 med Fængsel ialt
1 Aar og 9 Maaneder, hvori fradrages 50 Dage for udstaaet Vare-
tægtsfængsel. De borgerlige Rettigheder frakendes ham for et
Tidsrum af 10 Aar. Arrestanten betaler derhos Sagens Omkostnin-
ger og Erstatninger som nedenfor nævnt.

Thi kendes for Ret:

Arrestanten Ernst Henry Emil Nielsen bør straf-
med fængsel i 1 Aar og 9 Maaneder, hvori fragaar 50 Dage
for udstaaet Varetægtsfængsel. De borgerlige Rettigheder fra-
kendes ham for et Tidsrum af 10 Aar. Arrestanten betaler derhos
Sagens Omkostninger, herunder i Vederlag til Forsvareren, Over-
retssagfører E. Krenchel 150 Kr.

I Erstatning betaler Arrestanten:

Til Dansk Hattefabrik, Skodsborg, in solidum med Rudolph
Wilhelm Stegemüller Kr. 13.166,85

Til A/S Skjortefabrik Sponer Kr. 1.326,81

Til Fabrikant Erik Fallin Kr. 309,80

Erstatningerne at udrede inden 15 Dage fra Dato,
og Dommen iøvrigt at efterkommes under Adfærd efter Loven.

[Sign.] Djørup

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

Sjov med aftægtskontrakt

Christiane Catharine Schiøtt fik ikke brændevin, hvis hun blev enke

(Topbilledet forestiller Brande Kirke og er hentet her)

Ved et tilfælde faldt jeg over en skøde- og panteprotokol fra Nørvang-Tørrild Herred, hvor husmand “onkel Vilhelm” er aftægtsyder for sin svigerfar og svigermor på Schiøttsminde i Skærlund, der er en lille lokalitet i Brande Sogn.

Det var ikke min onkel, men min morfars onkel Vilhelm, men det var sådan, vi omtalte ham. Hans fulde navn var Peder Vilhelm NIELSEN (1873 – 1912). Han blev kun 38 år gammel. Carl Frederik KRISTENSEN på billedet herunder er min morfar. Grafikken kan også ses “live” her.

Aftægtskontrakter er fantastiske billeder på levet liv. Hvor skifterne fortæller om mennesker efter deres død, fortæller aftægtskontrakterne om livet før døden. Du kan tilgå aftægtskontrakten i dens helhed, hvis du klikker på enten “Onkel Vilhelm” eller min oldefar Johannes Carl Christian Schjøtt.

Mit erfaringsgrundlag er ikke specielt stort, men i denne kontrakt er der en skøn sætning i afsnit 6: “Dör Manden först bortfalder Brændevinen helt.”

Så min oldemor Christiane Catharine SCHIØTT (1835 – 1916) måtte undvære brændevinen, hvis hun skulle blive enke. Det gjorde hun så ikke – hun klarede den, for hun døde ti måneder før sin mand.

Hendes forældre drev Bogø Mølle, som er vist på frimærket. Mærket blev udgivet i serien Dansk Fredning i 1966. Det var helt tilfældigt, jeg fandt det.

I den gamle slægtsbog vedrørende familien Schiøtt (så spændende som en telefonbog) lå der et julekort fra julen 1966, som var stukket ind mellem siderne. Det var til min morfar fra hans søster Thora. Hun skrev blandt andet: “Læg mærke til frimærket. Det er den fredede Bogø Mølle, hvor vor bedstemor er fra, det er hendes hjem”.

De årlige præstationer – i afsnit 3

Når alle ydelser er nøje specificerede har det den fordel, at parterne ikke i tilfælde af senere uvenskab kan påstå, at det har aldrig været aftalt.

“Til Aftægtsfolkenes aarlige Underholdning leverer aftægtsyderen aarlig følgende Præstationer:

600 pund Rug
4 pund Byggryn
8 pund  Malt
100 pund Flormel
81 pund Klipfisk
8 pund Ost
16 pund Salt
¼ pund Humle
150 Stk friske og gode Hönseæg
6 pund Kaffe
6 pund Cikorie
2 pund Kandis
2 pund skaaaren Melis
20 pund Farin
16 pund Riisgryn
4 pund brun Sæbe
6 pund Soda
16 pund Kartoffelmel
2 pund Riismel
3 Td gode Spisekartofler
3 pund Smør maanedlig (Mejerismør)
40 pund saltet Flæsk fra forenden af et halvt Svin, Hovedet undtagen
Samt 2 pund Flormel
12 Potter Stenolie
8 Potter Brændevin
1 Kalvefjerding/Bagfjerding 2 Gange om Aaret

Alt skal leveres efter justeret Vægt og Maal. Endvidere 2 Potter nymalket uforfalsket Komælk daglig.”

Og lægen og præsten skal hentes – afsnit 5

Jeg undrer mig lidt over, at forpligtelsen til at køre de gamle til kirke ikke er mere vidtgående; to gange om året er da ikke meget.

“Aftægtsyderen skal befordre Aftægtsfolkene til og fra Kirke med Heste og Vogn mindste to Gange om Aaret. Ligesom han ogsaa i Sygdomstilfælde er forpligtet til at hente Læge og Præst til dem naar det forlanges, samt betale Læge og Medicin. Ligeledes skal han ogsaa besörge deres Rug malet og hjemkørt til dem igen. Han skal ogsaa levere dem det fornödne Strösand og Sengehalm, samt befordre dem to Gange aarlig til nærmeste Post eller Jernbanestation.”

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.