Indlæg

,

Min jul

Pludselig er det overstået

Jeg har altid syntes, at det var så mærkeligt at vågne op 1. juledag, hvor det hele pludselig er kulmineret – som en eksplosion den 24. kl. 18 og herefter en underlig stilhed. Jeg går ind for – og det er måske lidt gammeldags – at julen varer lige til Helligtrekonger den 6. januar, først derefter kommer julekrybben ned i æsken igen.

Jeg har haft en fin jul med alt, hvad der sig hør og bør i et hjem med både hjerterum og husrum: Julegudstjeneste i Greve Kirke, som var meget bedre end sidste år, hvor handlingen med et Powerpointshow overhovedet ikke var gennemtænkt, og hvor præsten Christian Bering Bryld endte med at stå omme bag et lagen/lærred, fordi han ikke havde tænkt over, hvordan han fik det fjernet, når slideshowet var forbi.

Så hellere præsten Kjeld-Ole Nielsen Munk, der måske nok var lidt traditionel, men som virkede meget mere seriøs. Han lavede en rigtig fin lille gimmick med børnene: Inviterede dem op til alteret, og bad dem finde et stykke stof. Da det var fundet, holdt han det op og sagde, at deres bedsteforældre og oldeforældre kendte til det. Han spurgte dem, om de kendte det, det gjorde de selvfølgelig ikke. Han afslørede herefter for den måbende skare af både børn og forældre, at det hed en ble. Sjov tanke at børn nu til dags ikke kender en stofble – det er blevet til Libero og Pampers. Da bleen var fundet, var der en æske, der skulle pakkes op, og den indeholdt selvfølgelig det lille Jesusbarn, der så blev svøbt i bleen.

En ting, der undrer mig er, at de alle sammen i juleevangeliet er begyndt at sige “der udgik en befaling fra Kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden.” Det hedder da: “Men det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus, at al verden skulle skrives i mandtal.” Forskellen er mandtal ctr. folketælling. Måske er jeg gammeldags og traditionel, men jeg kan nu godt lide, når vi i kirken holder lidt på formerne.

Næste år skal vi altså til Hvidovre Kirke, for der bliver sunget så taget løfter sig juleaften. De sang ikke ret meget med i Greve Kirke, det var lidt underligt, for det var da alle de kendte salmer, der var på programmet.

En masse mad med and og flæskesteg og hvide og brunede kartofler og rødkål, og kan jeg næsten remse mere op? Herefter risalamande som vi næsten ikke kunne få ned ovenpå den tunge hovedret. I øvrigt har jeg også altid ment, at risalamanden faktisk var bedst 1. juledag som en integreret del af morgenmaden 🙂

Og så selvfølgelig gaver! Jeg har altid godt kunnet lide at give væk, men det er også skønt at modtage.

1. juledag: Susanne lavede en fornem brunch, og vi er vist heldigvis begge nogen, der ikke siger så meget om morgenen. Og så blev jeg også kørt hjem igen; bedre fås det ikke.

2. juledag, der også hedder Sct. Stefansdag (det vidste jeg faktisk ikke, før jeg i dag gik over og hørte Pia Sundbøll i Hvidovre Kirke). Man kan læse om Stefanus i Apostlenes Gerninger. Han blev den kristne kirkes første martyr.

Der var ret stille og fredeligt i Hvidovre Kirke i dag, og det var egentlig helt rart. Dejligt frostklart solskin ind ad vinduerne og en rigtig skøn prædiken. Pia er kun 5 pct. hos os i Hvidovre Kirke og så de 95 pct. på Hvidovre Hospital – det kunne være fedt, hvis det var omvendt. Jeg glæder mig over, at jeg har været med til at ansætte hende, for hun er meget dedikeret til sin opgave. Også i dagens prædiken inddrog hun hospitalet: Hvad siger man til forældre, der lige har mistet et spædbarn, når de spørger “Hvor er Gud henne i alt dette her”? Hendes svar er heldigvis “Det ved jeg ikke”. Hun kunne begynde at spille Kloge-Åge, og finde dødssyge bibelsteder frem, men hvad i al verden kan man bruge dem til i den situation? Det rigtige svar er altså “Jeg ved det ikke”. Hun siger også noget andet, men det kan jeg desværre ikke huske.

Efterskrift 5. januar 2015: Jeg har spurgt Pia Sundbøll, om, hvad det er hun siger. Hun har svaret mig således: Når en mor på hospitalet spørger mig “Hvorfor” eller hvor er Gud henne i dette her? svarer jeg  undertiden: Jeg ved det ikke – jeg håber at Han har en god forklaring, når vi engang møder ham. For lige nu forstår vi ingenting.” Men – det afhænger naturligvis meget af situationen, hvad jeg svarer.

Når vi har en “Bordrunde” til menighedsrådsmøderne, har hun også altid noget spændende at fortælle fra hospitalet, så man får et godt indblik i, hvad en hospitalspræst laver. Hun kommer og fortæller i Kvindekredsen i januar, og det skal jeg helt klart overvære.

Hun gør også en anden ting, som jeg rigtig godt kan lide: Hun introducerer altid dagens tekster og prædikenen. Hvad er det overordnede tema på denne dag? og hvad skal man især lægge mærke til? Denne guidance  fungerer rigtig godt, og gør at man forstår gudstjenesten bedre, for det skal indrømmes, at teksterne kan være temmelig uforståelige. Der er også “Biblen på hverdagsdansk” og “Den nye aftale”, men dem har vi åbenbart ikke taget til os – endnu 🙂

Julegudstjeneste

At bruge kirken

Jeg har været til julegudstjeneste i Hvidovre Kirke, og heldigvis kom jeg kl. 9:30, for elles havde jeg ikke fået en plads eller også havde det været på en af de bænkerækker, hvor der blev skubbet fire ind, hvor der normal er plads til tre. Der var stuvende fuldt og måske var vi 150 i den lille kirke.  Jeg elsker, når kirken er fyldt – og salmerne er kendte, så alle synger med, så taget løfter sig. Inge-Hanne Broström forstår at trække folk til huse

Juniorkonfirmanderne opførte krybbespillet, men deres stemmer er desværre bare så spinkle, at man ikke kunne høre det, men pyt man kender jo handlingen ud og ind.

Vi sang bl.a. “Nu tændes tusind julelys” og så kan “Søren Banjomus” altså godt gå hjem og lægge sig. Lad os endelig få nogle nyere salme frem i lyset, så sangskatten kan blive udvidet.

Efter gudstjenesten var der kaffe og juleboller i menighedshuset, og jeg gik da også derover bare for at konstatere, at der ikke var en plads at få. Men pyt børnene og deres forældre skal også have førsteret på sådan en dag.

Tidligere på ugen var der “De ni læsninger”, som er en engelsk tradition, der efterhånden er ved at vinde indpas i den danske folkekirke. Der læses ni små tekststykker fra både Det nye og Det gamle Testamente, og teksterne har alle relation til julens budskab. Ind imellem læsningerne er der musik og salmer, og den del står vores dygtige organist Vibeke Evald for

I eftermiddag vil jeg kl. 15:00 gå over og høre Hvidovre Gospel, for de plejer at være rigtig gode, og der er så meget energi i dem.

Hvidovre Kirke har utrolig mange tilbud og i december måned er det selvfølgelig helt overdådigt. For et par år siden kom jeg til alle gudstjenester, så har der været en periode, hvor jeg har været for sløv til at komme af sted, men nu jeg besluttet atter at være en flittig kirkegænger. Jeg sidder i menighedsrådet, og jeg synes, der medfølger en forpligtelse til at komme i kirken, så man kan være med under det faste dagsordenspunkt der hedder “Kirkens liv siden sidst”. Menighedsrådsarbejdet er meget administrativt og handler om varmeapparater og kontoplaner, som ikke var grunden til, at jeg gik ind i menighedsrådet. Vores rolle som arbejdsgiver, bygherre og andet om søm og skruer, interesserer mig ikke en meter.

Jeg interesserer mig for udbredelsen af det kristne budskab og fx for hvordan vi får dem på 40+ i kirke, og her synes jeg, menighedsrådet har en væsentlig opgave. Vi har fat i dåbsfolkene, vi har fat i konfirmanderne, vi har fat i dem der skal vies, og dem der skal begraves kommer nærmest af sig selv. Fra vielse til begravelse er der et stort tomrum. Vi har en del af den faste menighed, der er godt op i årene, og for hvem kirkegang bare har været en naturlig del af tilværelsen, men denne selvsupplering vil snart holde op, og hvad gør vi så?