Frederik Albrekt Jens Schiøtt
Heidi Larsen sendte et billede

Det er altid så dejligt at få fat i gamle billeder, for de gør nemlig mennesker til det, de var engang og ikke bare tørre facts i et slægtsforskningsprogram. Da jeg startede med at slægtsforske, havde jeg næsten ingen billeder, men samlingen er vokset støt, fordi der er så mange mennesker, der har været søde til at sende til mig. Mange tak for dem alle sammen. Skibet øverst i denne post er det, han sejlede til USA med.
Jeg ville så gerne vide, hvordan det gik Frederik Albrekt Jens Schiøtt i det forjættede land. Døde han hurtigt, stiftede han familie, hvad arbejdede han med osv? Jeg har haft efterlyst ham i mange forskellige slægtsforskerfora, hvor der sidder nogle meget dygtige detektiver, men han er som sunket i jorden, og alle søgninger har været resultatløse.
Det er ikke så meget, jeg ved om ham. En lille detalje der dog meget er meget sjov: ved hans konfirmation skriver præsten: “Kundskab og Opførsel: ug og mg.”, så han har altså været en kvik fyr.
