13-årige Filippa er fundet “ved bevidsthed”

Når børnelokkeren er gift med mor

Det er kun de mest uempatiske, der er ikke de seneste 24 timer har fulgt med i 13-årige Filippas forsvinden fra sin avisrute, og den fantastiske politimæssige indsats, der har betydet, at pigen er fundet “ved bevidsthed” og at en mand på 32 år er anholdt og vil blive fremstillet i grundlovsforhør i morgen.

Formuleringen “ved bevidsthed” siger en del! Men selvfølgelig er det langt bedre end morgenens udmelding om, at politiet frygtede, at “der er sket en forbrydelse”; det plejer de stort set kun at sige, når de er næsten sikre på, at alt håb er ude.

Jeg så netop politiinspektøren i TV Avisen 18:30, og selvom det ikke er så professionelt, er det forståeligt, at han dårligt kunne “holde gråden fra sin stemme og tåren fra sit øje” (hvor stammer citatet fra? Er det noget med besættelsen?).

Man må forstå, at manden mangler søvn, har knoklet i 24 timer og har koordineret en enorm – effektivt og succesrig – indsats. Så bliver man mere sårbar og “sprød”. Også politiinspektører har følelser. Og det har de ret til.

Og politiet skal nu bruge aftenen og natten på sikre flere spor og beviser, så de har nok til, at de er sikre på, at en dommer kan varetægtsfængsle den 32-årige i morgen.

Da jeg engang i forhistorisk tid var barn, lærte vi, at vi skulle passe på “børnelokkere”. Det ret milde udtryk blev brugt om voksne mænd, der ikke ville små piger noget godt. Det var nogle, man skulle være bange for at møde på gaden eller nede i anlægget. Det var nogle, der lokkede med slik eller andet, vi gerne ville have. Det skulle vi sige “Nej tak” til.

En dygtig Facebookskribent skrev i dag et tankevækkende indlæg om, at vi, hvis vi har børn, skal lære dem, at de skal skrige højt, og blive ved med det og løbe væk, så snart de kan, når de mærker, at noget er helt galt. Og det har hun ret i. Der er grund til at passe på pigerne, for der for mange mænd, der er underligt skruet sammen i hovederne.

Der var imidlertid ingen, der lærte os – dengang – hvad vi skulle gøre, når børnelokkeren var gift med mor.

Sagen med Filippa får mig til at tænke tilbage

Når Filippa er “ved bevidsthed”, trives hun ikke i bedste velgående! Hun har ikke været til sodavandsparty i 24 timer. Der er sket noget forfærdeligt. Det gjorde der også, da “min mor” giftede sig med psykopaten. Han var sådan set “min børnelokker”. Til forskel fra en “almindelig børnelokker” havde vi bare samme adresse seks år fra 1974 – 1980.

Den første tid ville jeg så gerne have en ny “far” som erstatning for ham, der døde. Men der gik ikke lang tid, før jeg som ikke engang 11-årig var klar over, at noget var helt galt.

• Jeg kunne ikke lide, at han ville give mig penge for at gå i bad med ham
• Jeg brød mig ikke om, at han kælede mig i håndfladerne, når vi holdt i hånd tværs over parkeringspladsen i Vollsmose
• Og jeg brød mig ikke om hans åbenstående morgenkåbe – med udkig til samtlige genitalier – hver eneste eftermiddag, når han var tidligt hjemme efter sit job som skolelærer … Den cerutlugtende morgenkåbe har jeg vendt 500 gange med psykologen.

Det var min klare fornemmelse, at noget var galt. Jeg vidste på en eller anden måde, at sådan gør en far ikke. Sådan havde min afdøde far i hvert fald aldrig gjort.

Jeg henvendte mig til “min mor”. Men det var mig, og ikke ham, der blev “forhørt” ved det cirkelrunde køkkenbord med den storblomstrede, orangefarvede voksdug. Bevisbyrden var vendt om. Og det var ham, hun efterfølgende giftede sig med.

Sådan startede det hele, og det eskalerede, til jeg kunne flytte hjemmefra som 16-årig og begynde at skabe et normalt liv på egen hånd.

Der er i sandhed grund til at passe på pigerne. Også dem på samme adresse!

---

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.