Josephine på nattevagt og Jason i sin nye sandkasse
Natarbejde og andre kattefornøjelser
Josephine på nattevagt og Jason i sin nye sandkasse
Josephine har fået nattevagt, Jason har fået en kattebakke i størrelse XXL, og jeg har fået endnu et teknisk projekt. Et lille overvågningskamera skulle afsløre, hvad Josephine foretager sig, når jeg sover. Det lykkedes – efter en del besvær. Og imens har den nye kattebakke vist sig at være meget mere end et toilet. Den er også en glimrende legeplads.
Hvad laver Josephine egentlig om natten?
Jeg har længe været nysgerrig efter at vide, hvad Josephine foretager sig ved sit aktivitetslegetøj, når jeg sover.
Jeg ved, at hun er dygtig til det. Meget dygtig endda. Hun har en særlig evne til at finde ud af, hvordan de forskellige rum og mekanismer skal betjenes, så hun kan få fat i godbidderne.
Men hvor meget arbejder hun egentlig om natten? Legetøjet er tomt om morgenen.
Det spørgsmål har nu fået mig til at investere i et lille Tapo C110-kamera med nattesyn.
Det lød så enkelt: Sæt kameraet op, indsæt et microSD-kort, og se næste morgen, hvad der er sket.
Så enkelt var det ikke.
Et lille kamera og et stort installationsarbejde
Først skulle kameraet forbindes til Wi-Fi. Det viste sig at være en disciplin for sig, blandt andet fordi kameraet skulle bruge 2,4 GHz-netværket.
Derefter skulle jeg finde ud af, hvordan det skulle optage. Hele tiden? Kun om natten? Eller kun når der var bevægelse?
Jeg valgte det sidste. Der er ingen grund til at gemme timevis af film af et tomt gulv.
Så skulle natindstillingen sættes til automatisk, microSD-kortet bringes i funktion, og kameraet placeres, så det kunne se Josephine og hendes legetøj.
Det kom op på væggen med Nano Power Tape. Jeg kan ikke betjene en boremaskine!
Og endelig skulle optagelserne overføres til computeren og behandles i Shotcut. Jeg ville gerne forstørre billedet til 150 procent, så man bedre kunne se, hvad Josephine lavede.
Det lykkedes også.
Jeg er altså ikke teknologisk analfabet, men jeg synes godt nok, det var mange indstillinger for at få lov at kigge på en kat, der spiser godbidder om natten!
Heldigvis kunne ChatGPT hjælpe mig.
Nattevagten er mødt
Den første optagelse er nu i hus.
Det er næsten fascinerende at se Josephine arbejde i det grå infrarøde lys. Hun sidder ved legetøjet og undersøger det med poterne og snuden. Hun virker optaget af opgaven og bliver ved med at interessere sig for de forskellige muligheder.
Hun er en helt anden type end Jason.
Han går gerne til opgaverne med stor fysisk entusiasme. Josephine er mere undersøgende og metodisk. Hun behøver ikke gøre så meget væsen af sig for at få noget fra poten.
Og det er jo ganske morsomt, at jeg nu har fået dokumentation for, at der også arbejdes på matriklen, når direktøren og jeg holder fri.
(Teksten fortsætter under videoen).
En kattebakke i størrelse XXL
Der er også sket noget andet stort her i huset.
Meget stort, faktisk.
Vi har fået en ny kattebakke i størrelse XXL, beregnet til selv store katte som Maine Coon.
Den måler 71 × 56 × 25 cm.
Jeg havde glædet mig til at se, hvad de ville sige til den. Og især til, at der nu kunne komme et ordentligt lag grus i, så de rigtig kunne grave.
Jason var naturligvis straks interesseret.
Allerede inden der kom grus i, havde han indtaget bakken og lagt sig godt til rette. Det er det, man ser på artiklens topbillede.
En tom kattebakke kan åbenbart også være en glimrende opholdsstue.
Gruset er helt rent – og vidunderligt!
Da bakken blev fyldt, var der endnu mere at undersøge.
I filmen ser man Jason grave og rode i det rene grus, mens Josephine kommer forbi og undersøger, hvad der foregår.
Man skulle næsten tro, at jeg havde købt en indendørs sandkasse.
Det er selvfølgelig også en stor fornøjelse for katte at kunne grave, skrabe og undersøge underlaget. Og når gruset er helt nyt og rent, er der tilsyneladende særlig meget at tage stilling til.
Jeg havde forestillet mig, at den store bakke også ville løse et lille praktisk problem.
Jason har nemlig af og til den besynderlige vane, at han står med begge forpoter uden for bakken, mens han tisser.
Man skulle tro, at en bakke i størrelse XXL ville gøre det overflødigt.
Men nej.
Selv med masser af plads kan direktøren åbenbart foretrække sin helt egen arbejdsstilling.
(Teksten fortsætter under videoen).
To forskellige katte – og to forskellige arbejdsmetoder
Det morsomme er, at filmen også viser noget af det, jeg holder så meget af ved de to.
Jason er travlt optaget af at undersøge den nye bakke. Han graver, vender sig og afprøver mulighederne.
Josephine er også til stede, men hun har sine egne interesser.
Og sådan er de næsten altid.
Jason er den store, nysgerrige direktør, der helst skal undersøge alt med det samme.
Josephine tager tingene i sit eget tempo. Hun er blevet mere modig, men hun bestemmer stadig selv, hvornår noget skal undersøges.
Jeg synes, det er spændende at følge deres udvikling og se, hvordan deres forskellige personligheder kommer til udtryk i selv de mindste hverdagssituationer.
Hun har en kær lille vane, når hun vågner af en lur: Hun siger “miv, miv”, jeg svarer (selvfølgelig), og så kommer hun løbende og kræver mave-nus; og helst meget. Nogle gange er det som om hun tror, hun er efterladt alene, når hun vågner. Så er det lille “miv, miv” mere indtrængende, og hun bliver så glad, når hun opdager, vi ikke bare har efterladt hende helt alene.
Man kan få meget glæde af to små katte
Det er utroligt, hvor meget underholdning der kan komme ud af en kattebakke, lidt grus og et aktivitetslegetøj.
Og hvor mange tekniske anstrengelser man kan finde på at gøre sig for at få lov at se, hvad der foregår, mens man selv sover.
Men nu fungerer kameraet.
Josephine kan passe sit natarbejde.
Jason kan fortsætte sine undersøgelser af den nye sandkasse.
Og jeg kan glæde mig til næste morgen, hvor jeg skal se, hvad nattens optagelser afslører.
Der er efterhånden ikke meget på denne matrikel, der ikke drejer sig om de to katte.
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.


Stegemüller
Skriv en kommentar
Vil du deltage i debatten?Du er mere end velkommen!