Kongenshus Mindepark for hedens opdyrkere

Thomas Mathiasen og Johanne Margrethe Jensen

Fornylig (august 2007) var jeg i Kongenshus Mindepark for hedens opdyrkere. Jeg fandt en mindesten over en person, jeg bestemt mente at have i min slægtsdatabase, og skrev herefter til Hedeselskabet for at høre om de kendte lidt mere til Thomas Mathiasen og hans hustru. Og det gjorde de – endda med et billede. Lad dette være en opfodring til altid at følge alle små spor.

Jeg har endnu ikke fået sat Thomas Mathiasen og hans hustru Johanne så meget i forbindelse med mig selv, som jeg gerne vil, men det skal nok komme! For jeg har masser af personer i Grarup pr. Brande ved navn Mathiasen.
“Redegørelse for forannævntes arbejde og indsats i hedesagen”

“Thomas Mathiasen blev gift d. 27. Oktober 1892 med Johanne Jensen fra Brandlund. Efter Brylluppet overtog de hans Fødegaard i Grarup og begyndte et større Plantnings- og Kultiveringsarbejde paa de cirka 120 Td. Ld., der paa den Tid tilhørte Gaarden.

Thomas Mathiasen var Medstifter af Brande Plantage, da denne oprettedes i Firserne og kom der i nærmere Samarbejde med den kendte Hans Sønderholm, hvis Valgsprog var: “Vil du bo lunt, saa plant i din Ungdom”.

Det er vel tænkeligt, at denne Sætning har gjort Indtryk paa den unge Bonde, da ogsaa han nærede samme Ønske. Ved sin Interesse for Plantning lykkedes det ikke alene for ham selv at bo lunt, men ogsaa hans Efterkommere kan glæde sig over den Nytte og Hygge, Plantningen har skabt. Ogsaa de Hjem, der senere er udstykket fra Gaarden, nyder Gavn af hans Arbejde.

Foto af sten i Kongenshus Mindepark Gaardens Haveanlæg er paabegyndt af Moderen, der i mange Aar var Enke, før Thomas Mathiasen og Hustru overtog Driften af den gamle Slægtsgaard. Vestenvinden havde dengang frit spil over saavel Mark som Have, derfor anlagdes der straks en Plantage paa en Bakkeknude vest for Gaarden. Denne tilplantedes i faa Aar og groede ret hurtigt op. Det gode Eksempel, her vistes, virkede til Efterfølgelse for andre, saa Beviset for Plantningens Værdi smittede i Omegnen, og flere fik Lyst til at forsøge Lignende anlagt.

Det var i de Aar, Give og Omegns Plantningsforening oprettedes, hvilket ogsaa var en medvirkende Aarsag til, at Plantningssagen fremmedes. Det var ikke faa Medlemmer, Th. Mathiasen fik indmeldt i Foreningen, samtidig forøgede han selv sine Bestillinger af Planter til eget Brug, der i Særdeleshed anvendtes i Marken til Læhegn.

Det var derfor med Glæde, at Bestyrelsen for Plantningsforeningen senere tildelte Thomas og Hustru en Anerkendelse i Form af to Sølvskeer for vel udført Arbejde.

Th. Mathiasen blev ingen gammel Mand, han døde temmelig pludselig d. 19/2 1922, før hans nærmeste Familie tænkte, at hans Manddomsgerning var saa nær sin Afslutning.

I al sin Væremaade var han en beskeden og forekommende Mand, der efterlod sig et godt Minde og mange Venner.”