Indhold
Morfar fortæller om sine forældre
Fra slægtsbogen om Schiøttfamilien fra Hastrup Mølle
Om faderen Bertel Kristensen (1859 – 1917)
“Han gik i skole i Dørken, lærte landbrug, aftjente sin værnepligt i Fredericia, var en tid kusk hos pastor Barfoed i Sdr. Omme, fik ved giftermålet 54 tdr. land fra hustruen Emilie Rasmine Elisabeth Schiøtts hjem i Skærlund og byggede her ejendommen annekset, gik på arbejde, mens hustruen Emilie Rasmine drev ejendommen, og havde denne indtil sin død, hvorefter sønnen Carl Frederik Christensen overtog den. Bertel var tillige skaffer ved fester og kørte for ved bryllupper og begravelser”.
Om moderen Emilie Rasmine Elisabeth Schiøtt (1862 – 1923)
“Bosat Annekset, Skærlund pr. Brande. Blev opdraget hos en faster og onkel i Skælskør og gik i skole her, uddannedes ved husgerning og havde plads herved indtil sit giftemål, bla. som kokkepige hos Pastor Barfoed i Sdr. Omme, afbrudt af et ophold på husholdningsskole.”
Kirkebogen og slægtsbogen stemmer ikke overens på dette punkt – men ellers er det en bog af høj kvalitet. Kirkebogen ved konfirmationen oplyser, at hun er i pleje hos moderens bror Jens Schiøtt, Hastrup Mølle. Præsten skriver: “1873. Søndag efter Paaske, den 23. April i Thyregod Kirke. Emilie Rasmine Elisabeth Schjøth. Landmand Johannes Carl Christian Schjøth og Hustru Christiane Cathrine Schjøth i Skjærlund i Brande Sogn. I Pleje hos Morbroderen Jens Schjøth i Hastrup Mølle. Vaccineret den 2/5-1863 af Krebs.”
Moderen har denne bror, og han bor Hastrup Mølle. Hun kan vel ikke også bo hos en faster i Skælskør? Det interessante er i virkeligheden også mere, hvorfor hun er i pleje, men det melder historien ikke noget om.
Kirkebogen ved vielsen
“Ungkarl Bertel Kristensen af Skærlund, født 16. marts 1859 i Thyregod. Døbt og konfirmeret samme sted. Pige Emilie Rasmine Elisabeth Schiøtt af Skjærlund, født i København, den 1. februar 1862, døbt i Johannes Kirken, konfirmeret i Thyregod. Forloverne: J. Schiøtt, Hans Kr. Thomsen. Viet den 20. oktober 1888 i Kirken.”
Morfar fortæller selv til bogen (tegnsætning mv. er hans):
“Far og mor blev gift den 20. oktober 1888. De fik da 54 tdr. land fra Mors fødehjem, det var mest hede. Der blev brændt sten til at bygge med, og de fik bygget et hus med stald i den ene ende og lejlighed i resten. Far måtte hele tiden gå ud på arbejde, han fik 25 øre om dagen og kosten, og det var fra 6 morgen til så længe de kunne se om aftenen, så der var ikke meget tid til at lave noget derhjemme undtagen om søndagen, så Mor måtte være med i det hele, selv om søster Johanne var lille på det tidspunkt.
Med flid og sparsommelighed fik de efterhånden et par stude. Mor fortalte om, at når det var varmt, kunne de komme i tanke om at bisse, så kunne hun ikke styre dem. Et stykke stald blev bygget, den gamle stald i stuehuset blev lavet om til bryggers og bageovn. Søster Anna er født, næst efter kom søster Thora og jeg selv 1899. Der er blevet købt et føl, som blev kaldt Nora, hun skal med tiden hjælpe studene i marken. Hun bliver meget forkælet og er meget musikalsk, når far spiller på harmonika, kunne hun næsten optræde som cirkushest. Med tiden er der kommet en hest mere, og det meste af heden er opdyrket, udhuset udvidet et par gange, og i 1909 bygges en lade, så skulle det slå til.
Fra 1909 kan jeg selv huske, hvad der sker, pigerne kommer ud at tjene, jeg er nu så gammel, at jeg skal til at lære de forskellige ting ved landbrug. Far var meget gammeldags, hvad redskaber og brugsting angik, der måtte ikke bruges penge til sådan noget, vi brugte høleen til at slå græs og høste med, den skulle jeg lære at bruge. Allerede som 13-årig var jeg med til at tærske med plejl, lave tag til at tække med, rensemaskine til korn var der ikke noget der hed, det skulle kastes og vejres, man kastede rundt i en halvmåne, så avner gik fra. Jeg fik ikke lov at pløje, det kunne jeg ikke gøre godt nok, mente han, furen skulle være fuldstændig lige, alt, hvad han lavede var fuldstændig perfekt.
Far var ved at være opslidt, ja, det var Mor også, men tiden gik, og alting bliver udført efter en bestemt tidsskala, som næsten altid bliver overholdt, men Fars helbred blev dårligere, og til sidst måtte han på sygehus i Herning og blev opereret for en svulst i blæren, der var desværre gået hul på den, og da det var kræft, ville såret ikke læges, han led forfærdeligt og døde så i august 1917.
Min Mor led af astma, som hun døjede meget med, men 2 år efter Fars død fik hun influenza, hendes astma overgik til tuberkulose. Hun havde besøgt moster Elisabeth, som var blevet gift med Mads Eske, og var så blevet forkølet. Kun et par år efter fik hun spansk syge, der dengang florerede, hun var syg i næsten fire år og døde i 1923.”
Fra kirkebogen ved deres død
Det er to meget almindelige liv, der sluttede i Skærlund ved Brande, men gravstenen står der endnu:
“Husmand af Skærlund, Søn af Husmand Christen Bertelsen og Hustru Ane Iversdatter, født i Dørken 16. Marts 1859. Han var gift med Emilie Rasmine Elisabeth Schiøtt. 58 Aar.”
“Aftægtskone i Skærlund By, Brande Sogn, Nørvang Herred, f. i Sct. Johannes Sogn, København (1/2-1862), Datter af Købmand Johannes Carl Christian Schiøtt og Hustru Christiane Cathrine f. Schiøtt. Enke efter Husmand Bertel Kristensen, Skærlund, Brande Sogn.”
Kilder:
Kirkebog, Sct. Johannes Sogn, 2-10-2, kort 2 af 12
Kirkebog, Thyregod, C 448-6, kort 6 af 8
Kirkebog, Brande sogn 1887 – 1891 side 157 (kort C 449-9, kort 3 af 3)
Slægtsbog for efterkommere efter JOHANNES FREDERIK SCHIØTT, mølleejer i Hastrup Mølle, Thyregod Sogn, født 1800. Dansk Slægtsforskning, Fredericia, 1977
Kirkebog, Brande, 1917, døde mænd, side 214
Kirkebog, Brande, 1923, døde kvinder, side 304
Efterskrift
Morfars forældre var nogle af de første mennesker, jeg kiggede efter i kirkebøgerne. Det kan man tydeligt se af kildeangivelserne! Jeg havde læst alt om, at de skulle med, men det fremgår med al tydelighed, at det varede noget tid, før jeg fandt ud af, hvordan jeg skulle angive dem, så de kunne bruges til noget, og endnu længere inden jeg fandt ud af at gøre det stringent. Dette glimt er derfor også et lille billede af en læreproces, der langt fra er slut.