Min tip-2-oldemor Anne Dorthe Jensdatter havde en bror ved navn Ole Jensen. Gad hvornår jeg finder en direkte ane med lidt kød på? Igen er der tale om, at en bror til en direkte ane blev til noget og udmærkede sig ved flid og kløgtighed. Fra bogen: “Frederikssunds og købstaden Slangerups historie” af Arne Sundbo, 1937 (bind 2) har jeg udvalgt følgende passager til at beskrive en virksom mand:

• Side 19: 03-11-1843: Udnævnt af Generaltoldkammeret til Havne- og Brofoged
• Side 58: 1860: Blev Dannebrogsmand
• Side 76: 26-03-1862: Valgt til Komité, der paa Byens Vegne skulle søge Audiens hos Indenrigsministeriet for at få tilladelse til at bygge en Pontonbro. Kongen overvejer sagen i flere omgange

Side 58:

Tidens Interesse for Fiskeriet fik et andet udslag i det store Jydetogt til Roskildefjorden nogle Aar senere. En halv Snes jyske Fiskere udvandrede 1871 pr. Jernbane med deres Baade til Roskilde og drev Fiskeri med Pulsvaad og eller Børtvaad, som det hed i Isefjorden, til stor Forargelse for Fjordens egne Fiskere, da Pulsvaadet tilintetgjorde Fiskeynglen, som Fjordens Fiskere i øvrigt selv havde næsten ødelagt med deres Bøtvaad. Fiskere fra hele Fjorden samledes den 12. August 1871 i et Antal af 60-70 og drev Jyderne ud forbi Pontonbroen ved Frederikssund, og efter Slaget tog de ind hos den gamle Lods i Frederikssund, Havnefoged Ole Jensen.

Efter Sjællændernes store Gilde hos den gamle Lods, kom Jyderne imidlertid igen og meldte til Politiet, hvad der var sket. Der blev idømt Bøder og Skadeserstatninger til et Beløb af 657 Rgd.

Havnefoged Ole Jensen var et Samlingsmærke for folkene omkring Fjordens Midtparti. Han var kendt over hele Landet som Baadebygger. 1856 havde han bygget sin egen Lodsbaad, Sluppen “Den gamle lods” (21½ Tons), og siden havde hans Baade “Falken” og “Havhesten” taget Præmie i adskillige af de Kapsejladser, som Myndighederne afholdt rundt i Landet for at fremskaffe den bedste Fiskerbaad. Ole Jensen udnævntes 1860 til Dannebrogsmand. Han var havnefoged til sin Død (23/8 1877) og havde været Lods siden 1815.

Han havde sit Baadværft i Bløden tæt indenfor Skibbroen, hvor der var Baadehavn, og flyttede først derfra 1870, da Bløden skulde udtørres, og da der derfor en ny Baadehavn byggedes ved Skibbroens Sydside. Krydstoldvæsenet købte 1866 2 Baadde af ham. Hans Søn, Jens Jensen, hos hvem han boede paa sine gamle Dage, blev ogsaa Lods. De drev tillige noget Fiskeri.

Side 95: 8. Kapitel. Det større Frederikssund. 27. Blødens indvinding

Da Udesundby Landsby var indlemmet i Købstaden, betegnede man en kort Tid den indlemmede Bydel som Ny-Frederikssund. Man følte aabenbart Byens Forøgelse som en Fornyelse. Det store inddæmningsarbejde i Bløden har vel bidraget dertil. Thi dette Arbejdes Fuldendelse blev iværksat samtidig med Landsbyens Indlemmelse.

Snedkermester Laurids Jensen, der 1835 af Gaardmand Anders Nielsen (Ejer fra 1800) købte Gaarden Amsterdam, hvortil Kalvøen hørte, ansøgte 1846 under den 16. Juli om Koncession paa at udtørre Farvandet fra Kalvøens Nordspids til Udesundby Gade paa Aaens Sydside og en tilsvarende Dæmning fra Kalvøens Sydspids til den sydlige Kant af Gaarden Amsterdam, altsaa ligeledes til Jensens egne Marker.

Denne plan fik saavel Naboernes som Frederikssund Borgerrepræsentations Anbefaling. Fyrinspektør Leth og de lokale Sagkyndige, Lods Ole Jensen og Sognefoged P. Hansen, Udesundby, støttede ligeledes Projektet, og Laur. Jensen opnaaede da kgl. Koncession den 30. Marts 1848 saaledes, at den indvundne Jord blev Skattefri, men Koncessionen bortfaldt, saafremt Inddæmningen ikke blev færdig inden udgangen af Aaret 1850. (Og det blev den ikke blandt andet pga. 1. Slesvigske Krig 1848-1850; red. anm.)

Kilde:
Frederikssunds og købstaden Slangerups historie, af Arne Sundbo, 1937 (bind 2)