Webmaster

Nu som webmaster

Jeg fik en henvendelse fra DIS København Nord om jeg ville være være webmaster for dem. Og selvfølgelig vil jeg det, for jeg er nærmest stolt over at blive spurgt .De har allerede en side, der kører i Joomla, så det er sådan set bare at køre siden videre. Det interessante  ved opgaven er, at der kan komme nye udviklingsopgaver til; det er ikke så interessant at føje ny tekst til og at sørge for at nye foredragsholdere mv. kommer på listen.

8 replies
  1. Pia
    Pia says:

    Billedmager og webmaster på kort tid. Det næste må gerne blive et der giver lidt i lønningsposen, gætter jeg på 😉

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Pia
      Ja det kunne nu være nok så rart. På den anden side prøver jeg at finde nogle fritidsaktiviteter, der giver mening og pludselig vælter det ind med opgaver.

      Svar
  2. Kirsten b r
    Kirsten b r says:

    Tillykke med dit nye hverv. Det er du jo super til, så det skal alle nok blive glade for, også du selv om du skal arbejde gratis.

    Hvis du hører noget om, hvor Michael Dupont holder sit foredrag om pasprotokollerne næste gang, må du meget gerne lade mig det vide. Det kunne jeg sikkert få glæde af at høre.

    Mange hilsner
    Kirsten

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Kirsten

      Tak skal du have Kirsten. Jeg glæder mig til at komme i gang, og det gør ikke noget, at det er gratis arbejde. Det er faktisk en af de ting jeg sætter så stor pris på ved slægtsforskerkredse, nemlig at alle bidrager med det, de nu en gang er gode til. Jeg har i sær oplevet det med vores samarbejde om kirkegårdene; Leif Sepstrup tog de første billeder på Thyregod Kirkegård, jeg tastede ind og Per Agerbæk lavede de tre scripts, der var nødvendige for at kunne lægge kirkegården på nettet i søgbar form. Og nu har jeg så selv gang i mit lille projekt med de gamle billeder, som jeg laver, fordi jeg synes, det er udfordrende og fordi jeg kan lære noget af det. På samme måde er jeg sikker på at kunne lære noget af at være webmaster for Dis København Nord. Jeg kender ikke så meget til Joomla, som deres side kører i, men jeg har et par bøger om emnet, fordi jeg på et tidspunkt legede lidt med tanken om at lægge mit eget site over i Joomla. Jeg endte dog med at synes, at mit site er godt nok som det er.

      Hvis jeg hører noget om pasprotokollerne, skal jeg nok lade dig det vide!

      Svar
  3. overleveren
    overleveren says:

    Det lyder rigtigt godt. Joomla har jeg også leget lidt med på et tidspunkt, og jeg synes det kan vældigt meget og vældigt forskelligt, men at indlæringskurven er lige vel høj nok for mig. Så jeg opgav projektet igen. Men at arbejde videre med noget der er i gang – det er et spændende projekt.

    Det skal du nok få noget rigtigt godt ud af at kunne og lære. God fornøjelse. 🙂

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      Jeg har også selv leget lidt med Joomla, på et tidspunkt hvor jeg overvejede at lægge mit eget site helt om, og altså over i Joomla. Når jeg ikke gjorde det alligevel skyldes det, at jeg besluttede at mit site egentlig er god nok som det er. Alle kan se at det er en hjemmelavet hjemmeside, men det gør heller ikke noget; jeg er glad for den, som den er. Det ville selvfølgelig være dejligt med et site, der var dynamisk, men i realitetetn har jeg ikke så meget nyt under solen at sige, så den statiske model er god nok til mig.

      Jeg glæder mig til at arbejde med Joomla, for der er helt sikkert noget at lære, og jeg elsker at lære nye programmer at kende. Jeg købte for et par år siden nogle bøger om Joomla, og dem får jeg sikkert brug for nu 🙂

      Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Kong Mor

      Nej det er helt ulønnet, bortset fra et gavekort til bøger i ny og næ. I slægtsforskerverdenen kører alting gratis og alle hjælper med det, de nu engang kan. Det jeg kan få ud af dette her er, at jeg kan lære lidt mere om CMS-systemet Joomla, og det er ikke af vejen.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *