, ,

Videoer og vira spredes

Det er nemt at falde i

I dag kl. 16:10 fik jeg via Messenger en besked fra et menneske, jeg kender virkelig godt. Hun havde vedhæftet en video. Hun skrev “se her Hanne”, sur smiley, vedhæftede link til en YouTube-video. Der var et par fingre der pegede nedad, og der var en lille knap synlig tekst med “Vanessa Viscardi”.

Nu er jeg ikke typen, der klikker lystigt på hvad som helst, så selvfølgelig klikkede jeg ikke. Jeg havde også læst om dette hackerangreb via Messenger, så der var jo ikke noget at tage fejl af.

Dette mere for at sige, at jeg egentlig godt forstår dem, der “kommer til” at klikke, for det ser jo så tilforladeligt ud. Elly kunne da godt finde på at sende mig en video. Men beskeden er, klik aldrig på links, du ikke stoler på, og vær stærkt kritisk grænsende til det paranoide, og er du i tvivl, så kontakt afsenderen først.

Får du beskeden, så slet den med det samme.

Har du alligevel klikket, er det første, du skal gøre at skifte password til Facebook/Messenger. Hvad du dernæst skal gøre, er jeg i tvivl om, men det ved mine venner i “Support PC og andet“. meld dig til og få hjælp.

Livlig aktivitet

Efterfølgende var der mindst fem mennesker i min vennekreds, der udsendte SMS og opdateringer på Facebook om, at det altså ikke var dem, der var afsendere. En skrev “Stol ikke på noget fra mig!” Jeg kunne ikke lade være med at svare “Det har jeg da aldrig gjort 🙂 ” Jeg håber, hun fanger min sære form for humor.

Mange skrev, at det var spam. Gid det var så vel. Spam er træls, men ufarlig. Det er derimod skadelig kode, hacking, der sender sig selv videre til alle dine kontakter.

Som jeg ser det, er der et større angreb lige i øjeblikket, eller også er det først nået til min lille uskyldige iPad/iPhone nu. Jeg er jo altid lidt bagud…

3 replies
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Jørgen

      Ja du har ret. På en eller anden måde er der mange penge rodet ind i det. Jeg kan ikke lige huske hvordan, men Eric kommenterede på et tidspunkt med en lille forklaring om idioternes metoder og motiver.

      Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Jørgen

      Enig. På en eller anden måde er der også penge i det. De gør det ikke kun for at forstyrre dig og mig. Eric forklarede på et tidspunkt, hvordan det hænger sammen, men jeg kan ikke lige huske det.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *