,

Vejene lå rigtigt

I dag lå vejene helt rigtigt og fuldstændig som på mit lille medbragte kort

I følge Endomondo har jeg kørt 31,14 km med et snit på 19,72 i tiden 1:34:44. Cykelcomputeren har en distance på 33,3 km. og et snit på 19,3. De to sæt tal vil aldrig blive ens, bla. fordi cykelcomputeren også medregner tiden hen til stationen, hvor Endomondo ikke er er tændt.

Det var helt dejligt at vejene atter lå, hvor de skulle, og da jeg først var kommet rigtigt ind på ruten kunne jeg faktisk huske den. Kun et par gange måtte jeg stoppe op og kigge på kortet. Forleden dag kørte jeg forkert det første sted man overhovedet kunne køre forkert, og så skal det jo gå galt. I realiteten var jeg de rigtige steder bare skubbet et par kilometer mod øst :-). Det er en rigtig dejlig rute, fordi den er temmelig kuperet og hele tiden bugter sig gennem landskabet. Jeg elsker at køre på bakker, også selv om det slider i de gamle ben.

Det er herligt at komme ud på kulfiberhesten igen, men jeg er samtidig overrasket over, hvor hårdt det egentlig er. Jeg plejer at mene, at min grundform er sikret af at cykle til og fra arbejde, men sådan er det ikke helt længere; måske skyldes det alderdommens uafviselige fremgang? Om det så er “saddeltræning” så kan jeg mærke, at det mangler. Det har jeg da lige godt aldrig haft problemer med før.

Jeg har meldt mig til Tøserunden den 28. maj og jeg skal nok blive klar til de 114 km, som jeg normalt mener, man skal have et handicap for ikke at kunne gennemføre. Jeg er ikke et sekund i tvivl om at jeg kan klare det, men det skal jo også gerne være en fornøjelse og det gør jo ikke noget, hvis man ser sådan lidt “overskudsagtig” ud på bakken i Kongsted.

4 replies
  1. Ellen
    Ellen says:

    Ingen af os bliver jo yngre, men jeg giver Eric ret i, at du er ret sej.
    Du skal nok ikke blive overrasket, hvis du ser mig stå og heppe på dig i Køge. Min søster deltager også i tøserunden, så det giver mig dobbelt grund til at komme og vise min fulde støtte til jer, der godt gider (og kan) den slags 😀
    Vi ses måske i Sverige inden da? Eller?

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Ellen – nej hvor hyggeligt, hvis der er en, der hepper på mig, det har jeg aldrig prøvet før. Du skal være så hjerteligt velkommen i Køge den 28. maj

      Vi ses da klart i Sverige inden da. Aftalen er puttet ind i kalenderen, som jeg følger ganske trofast.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *