,

Vedligeholdelses-ECT

Vedligeholdelses-ECT

Vi taler vedligeholdelses-ECT. Det vil jeg gerne

Jeg har været til stuegang med en sød ung læge (Melita er langtidssyg), der luftede idéen om vedligeholdelses-ECT, og det vil jeg meget gerne, da det ikke er en farbar vej at komme her hver femte uge. Vedligeholdelses-ECT går ud på, at man kommer her ambulant fx hver fjerde uge og får behandlingerne, og når man er vågnet tilstrækkeligt op, kan man gå hjem igen. Det, synes jeg, lyder rigtig godt.

Listen over kompetencer

Listen over kompetencerne: De vil hjælpe mig med listen, skønt jeg ikke kan se, hvordan de skulle kunne gøre det. De kender jo ikke mine kompetencer. Hvordan skulle de kunne gøre det, når jeg ikke engang selv kan? Men selvfølgelig tager jeg imod tilbuddet, alt skal forsøges. Det er meget ubehageligt at havne i en situation, hvor man ikke føler, man kan noget som helst. En ting har jeg dog selv skrevet på listen og det er, at jeg kan skrive; det føles bare ikke som en kompetence, der kan bruges til noget.

Senere: De sendte mig en elev til at gennemgå kompetencerne. Det gik ikke, for han kunne ikke kende forskel på et CV og en liste over kompetencer. Vi prøver igen med Kimmie på fredag; måske det så går bedre…

Jeg synes ikke, jeg har ret meget håb

Jeg synes ikke umiddelbart, jeg har så meget håb eller så meget at have det i, men et mikroskopisk sted må det jo være, ellers ville jeg jo ikke søge hjælp; det er logik for perlehøns.

Jeg har fået lov at tage lidt hjem i eftermiddag, da jeg mangler min elektriske tandbørste, noget mere passende tøj til den kommende hedebølge mv. I morgen tidlig er der en ny runde ECT.


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Vil du virkelig vide noget om ECT, skal du læse her hos professor Poul Videbech.

14 Svar
  1. Karina Knudsen
    Karina Knudsen siger:

    Jeg får vedligeholdelses ect en gang hver 14. dag og har fået det i meget lang til og kan slet ikke klare mig uden. I perioder bliver jeg trappet ned og kommer helt ud af det og det er også godt at prøve for man vil jo gerne leve et normalt liv. Jeg har 8 selvmordsforsøg bag mig og får jeg ikke mine behandlinger ret ofte går jeg i seng om aftenen og ligger og tænker: bare jeg ikke vågner i morgen… og jeg har alt at leve for, jordens bedste mand og de 3 dejligste børn på jorden, så forstår simpelthen ikke hvorfor jeg skal leve i evig depression. Men sådan er det bare… men set med mine øjne er vedligeholdelses ect en rigtig god mulighed for selvom jeg får en del medicin er jeg stadig afhængig af de behandlinger.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Karina

      Velkommen til min blog og mange tak for din kommentar, der lige skulle godkendes først, da det er første gang, du kommenterer her. Fra nu af vil du stryge lige igennem.

      Åh for pokker da – du er hårdt ramt! Men vi er så enige om, at vedligeholdelses-ECT er rigtig godt. På mig har det (haft) en mirakuløs virkning. Sidst jeg var indlagt, bestilte de seks gange, men vi stoppede efter fem gange, da det ikke rigtig virkede. Jeg spurgte til. om det kunne miste effekten, og fik det svar, at det kunne det god. Jeg har fået i alt 51 ECT-behandlinger, så der er måske ikke noget at sige til det.

      Det må være svært at ønske at dø, når du samtidig har verdens dejligste familie. Jeg føler med dig.

      Hav en dejlig weekend.
      Hilsen Hanne

  2. Eric
    Eric siger:

    Selvfølgelig er det en kompetence at kunne skrive. Hvordan kunne så mange journalister ellers mangle den? Næh, klø du bare på med at smøre tykt på. 🙂

  3. Madonna
    Madonna siger:

    Kan kun bifalde Kirsten kommentar til Hanne, og hun har SÅ mange kvaliteter, så hun skal bare se og blive rask i sit eget tempo.:-)

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Madonna

      Mange tak for din søde kommentar!

      Det der er,i det er bl.a., at jeg aldrig bliver rask, men skal leve med denne møgsygdom resten af mit liv. Jeg synes, det er uendeligt anstrengende altid at skulle mærke efter, om jeg nu er i den ene eller anden pol. Jeg vil bare gerne i arbejde, vel at mærke et arbejde jeg kan klare x timer om ugen.

  4. Kirsten b r
    Kirsten b r siger:

    Kære Hanne
    Du kan så mange ting, og en af dem er, at du er særdeles DYGTIG til at skrive.
    Du kan billedbehandle med flotte fresultater.
    Du er super systemsutisk og kan skabe overblik, som min hjerne slet ikke kan klare.
    Du kan glæde andre ved at skrive på din blok.
    Du kan meget mere end det. Du skal ikke måle dig med andre.
    Du skal ikke smides ud, som i X Factor, vi vil gerne have dig med i samfundet.
    Hjertelig hilsen
    Kirsten

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Kære Kirsten

      Mange tak for din søde kommentar. De ting du foreslår, ser godt ud og rummer genklang, så dem vil jeg plukke lidt af.

Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end et år gammel.