Våbenhvile blandt tastaturkrigerne
Miljøsvin, klimatosser, Israel og Gaza
Indholdsfortegnelse
Våbenhvile blandt tastaturkrigerne
I aftes hørte jeg en fremragende podcast i DR Lyd; jeg kunne end ikke fald i søvn fra den. Den stammer fra serien “Klog på sprog” den 12. april i år og hedder “Miljøsvin og klimatosser”. Afsnittet beskriver sig selv således:
Kan ord bygge bro mellem klimaaktivister og landbrugere? Kan en kop grøn dialogkaffe give næring til en spirende samtale mellem dem, der sørger ved Vejle Fjords begravelse, og dem, der spiser pølser til Inger Støjbergs CO2 Rally? Og er “bonde” egentlig et skældsord?
Gæster: Özlem Cekic, generalsekretær for og stifter af foreningen Brobyggerne – Center for Dialogkaffe.
Merete Juhl, administrerende direktør i Landbrug og Fødevarer.
Sabine Kirchmeier, privat sprogkonsulent, tidligere direktør for Dansk Sprognævn.
Vært: Adrian Hughes.
Den første våbenhvile, der er behov for i Danmark, er den blandt tastaturkrigerne, der beskyttet bag skærmen, fyrer ord-missiler af mod hinanden. De holder deres ord-luftforsvar op og skyder alle fjendens ord-droner ned med de mest sindsforvirrede argumenter – ofte helt ude af kontekst.
Skriver fx statsminister Mette Frederiksen om et regeringsinitiativ eller et statsbesøg, svarer muslimerne, at hun har blod på hænderne, fordi Danmark eksporterer nogle dimser til israelske kampfly. De slutter med at vise det palæstinensiske flag og skrive et af deres mantraer enten “Free Palestine” eller “From the River to the See”. Sidstnævnte forstår jeg ikke helt.
Der bliver skrevet de vildeste ord i begge konflikter, fx at havde det været 100 år siden, ville man have opstillet en galge og underforstået altså hængt modparten. Rent historisk skulle man nu nok have været mere end 100 år tilbage, idet lex.dk blandt andet skriver:
“For Danmarks vedkommende var hængning fra middelalderen og frem til 1771 alene foreskrevet som dødsstraf for tyveri med en kort afbrydelse i perioden 1683-1690. Dødsstraf for tyveri blev ophævet i 1771.” Kilde: Jørgensen, Jens Ulf: hængning – straffedom i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 14. april 2024 fra https://denstoredanske.lex.dk/h%C3%A6ngning_-_straffedom.
Der er behov for en våbenhvile blandt tastaturkrigerne både om situationen i Israel og Gaza samt debatten om landbrugets CO2-udledning her i landet og mange andre konflikter. Begge nævnte konflikter viser med al u-ønskelig tydelighed, at intet flytter sig med de nuværende metoder. Det hjælper simpelthen ikke at forsætte, som vi er begyndt; det er for længst bevist. Altså må der noget andet til.
Fra krigen i Israel til klima-debat i Danmark
Der er selvfølgelig umådelig langt fra klima-debatten i Danmark til krigen i Israel, men der er også mange fællestræk.
Et af dem er, at debatten er så overophedet og polariseret, at ingen lytter til modparten. Det kan man overbevise sig om ved at høre den fremragende udsendelse. Özlem Cekic taler om, at der mangler et “uenighedsfællesskab”, altså at parterne er enige om at være uenige. Det kunne være et sted at starte.
Begge aktuelle debatter graver kun grøfterne dybere.
Formanden for Danmarksdemokraternes ungdom taler fx om at “landmænd har jagttegn”, mens han varmer op til Inger Støjberg, hoppeborgene og de gratis is og pølser. Hvad er det egentlig, man siger, når man taler om et “jagttegn”? Ja, man bringer våben ind i debatten, og hvad skal man med et våben? Det er jo typisk for at dræbe nogen. Det var umådelig uheldigt, at han sagde det i sin tale. Efterfølgende siger han, at det bare var en vittighed. Personligt mener jeg ikke, det var sjovt, men min humor er jo også neurodivergent.
Jeg holder mig i videst mulige omfang ude af debatten om situationen i Israel, for uanset hvad man skriver til og/eller om både den ene og den anden part, bliver det vendt og drejet og dernæst saboteret i det lys, hver part mener er det rigtigste.
Et eksempel: For kort tid siden skrev jeg alligevel et eller andet om “… krigen i Israel …” og at det forhold, at et par muslimer udeblev fra en middag i Tingbjerg, ikke bragte mad i de stakkels sultne og sultende børns maver 3.000 km. væk. Ca. 20 sekunder efter var svaret “Der er ikke tale om en krig, for ordet “krig” indebærer, at der skal være tale om to ligestillede hære, men her er tale om en besættelsesmagt …”. Det står der nu ikke noget om i Den Danske Ordbog (DDO) men jeg kan godt se idéen.
Modangrebene lød også “Ville du spise middag med en nazist?” Det ved jeg faktisk ikke, og spørgsmålet er også så hypotetisk, at jeg har svært ved at forestille mig svaret. Jeg synes, det kommer an på situationen: er krigen og/eller besættelsen aktuel? Er nogle af mine nærmeste berørte/døde/torturerede? osv.
Debatten – eller hvad man nu skal kalde den – udviklede sig til en diskussion om, hvorvidt man har indflydelse på Folketingets arbejde, hvis man stemmer blankt ved valg til Folketinget.
Eftersom vi jfr. grundloven har et repræsentativt demokrati, har man naturligvis ingen indflydelse, hvis man stemmer blankt. Der er jo ingen stole i salen, der er forbeholdt nogle, der sidder der, fordi ingen har stemt på dem. Det simple argument måtte jeg gentage mindst fem gange. Til sidst gad jeg ikke bruge mere tid på det. Sådan noget får mig til at synes, at folk er mentalt mindrebemidlede.
Sammenhængen til den oprindelige diskussion var, at jeg oprindeligt skrev om middagen i Tingbjerg, at man er sikker på ikke at have indflydelse, hvis man bliver væk. Sikke en udvikling i en samtale.
Lidt ud ad en tangent
En langt-ude-forbindelse – min fars første kones næste ægtefælles bror … – Eduard Frederik SOMMER blev i august 1944 skudt af Gestapo i Lauringe Mose ved Osted. Han blev kun 21 år. Drabene på de 10 unge mænd er velbeskrevet. Det gjorde stort indtryk på mig i foråret 2023 at høre genfortællingen om genbegravelsen i Mindelunden i august 1945 fra min fars ungdomskæreste, der havde deltaget.
Så måske ville jeg faktisk ikke spise middag med en nazist?
Jeg er ikke selv for god
Jeg må – fsva. miljødebatten – gribe i egen barm, selvom den ikke er så stor: Jeg tilhører dem, der mener, at der uden videre skal lægges en CO2-afgift på landbruget for at begrænse den kvælstofudledning, der dræber alt liv i fjordene. Jeg lytter mere til Danmark Naturfredningsforening end til interesseorganisationen “Landbrug & Fødevarer“, som jeg synes/tror/mener/tænker, bare er en lobbyvirksomhed.
I udsendelsen taler Merete Juhl om “kloge løsninger”. Og jeg kan næsten ikke holde ud at høre det, så jeg skruer ned for de imaginære høreapparater og skruer først op igen, når en klimaaktivist udtaler sig. Det er helt forkert af mig.
Nu vil jeg skrue op for de imaginære høreapparater igen og høre udsendelsen en gang mere, for den er god at blive lidt klogere af. Du bør også prøve.
Rammer mine artikler dine interesser?
Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig. Hvis du er interesseret, kan du se de hidtidige resultater, ved at klikke på knappen “Vis resultater” nederst. Når du holder musen over en af cirklerne, kan du se antal respondenter bag procentangivelserne:
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.
Skriv en kommentar
Vil du deltage i debatten?Du er mere end velkommen!
“From the River to the See” må være en stavefejl for “From the River to the Sea”, hvor der menes at Palæstina skal dække området fra Jordanfloden og ud til havet.
Jeg holder mig totalt ude af Israel/Palæstina/Ukraine/Rusland/Syrien/Sudan osv. diskussioner. For hvis man ikke ser det hele totalt sort/hvidt, bliver man bare beskudt fra begge sider.
Mht- CO2 udledningen, er jeg lettere ambivalent. Jeg går absolut ind for at bringe CO2 udledningen ned – også med afgifter på højde med Eiffeltårnet – men hvis afgifterne i samme omgang smadrer det økologiske jordbrug, fordi de ikke kan holde dyren inde på stald året rundt og fodre dem med kemi, siger jeg altså nej tak til afgifter.
@ Charlotte
Du har helt ret: Det er en stavefejl fra min side (God damn it).
Du har også helt ret i, at man skal afholde sig fra at drøfte alverdens frygtelige konflikter. Det nytter alligevel intet. Har du hørt udsendelsen? Den er virkelig god.
Vi er helt enige om CO2-afgifterne, hvis de smadrer det økologiske landbrug. Jeg bruger mange penge på at købe økologiske varer, fordi jeg mener, det er det rigtige valg, både for mig selv og de kommende generationer. Min mad er heller ikke fløjet hertil, fordi miljøbelastningen er både voldsom og unødvendig. Når jeg til sommer skal på en planlagt tur til anerne i Frankfurt (Oder), tager jeg “Snälltåget” om natten, selvom det koster mere end det dobbelte af at flyve. Jeg synes ikke, jeg vil bidrage til en unødvendig miljøbelastning. Det ville ikke hænge sammen med at spise økologisk – og jeg hader inkonsistenser.