,

Undgå at skrive forretningsmæssigt

Undgå at skrive forretningsmæssigt

Start med en følelse

Undgå at skrive forretningsmæssigt

Når jeg skriver e-mails, ved jeg som oftest, hvad jeg vil skrive, før jeg går i gang. Jeg sidder ikke og “broderer” undervejs. Af en eller anden dum årsag – som ikke en gang jeg kender – prøver jeg at spare på ordene: Jeg skriver, og herefter fjerner jeg de ord, der er overflødige. Jeg forestiller mig, at modtageren ikke gider læse alle de ord, der ikke er absolut nødvendige for at forstå budskabet.

Som bekendt bruger jeg ikke “figurer”/emojis, da jeg ikke ved, hvad de betyder. For mig ville det svare til at skrive noget på kinesisk eller med kyrilliske bogstaver. Jeg er klar over, at jeg er den eneste i denne verden, der ikke forstår dem, men sådan må det så være. Jeg er vant til at stå alene.

Jeg læser som oftest også korrektur og prøver at fange de værste “sprogforbistringer” (Bix’ ord – og tak for det).

Slutresultatet bliver temmelig “forretningsmæssigt”, siger psykologen, som derfor har lært mig nogle højst brugbare tricks. Jeg har lagt dem ved skærmen, så jeg husker dem.

Nummer 1 er “Start med en følelse”. Det er en god idé og det virker ret godt. Jeg tror, det bevirker, at modtageren er klar over, at jeg er et menneske, der er ham/hende venligt stemt og at det gør modtageren interesseret i budskabet.

Psykologen siger også, at det er håbløst gammeldags at starte med “Kære” og at slutte med “Kærlig hilsen”. Jeg synes, det er en noget modstridende melding, for det er da netop en implicit følelse sådan lidt a la: “Jeg kan hammergodt lide dig og det bliver jeg ved med at kunne”, som det jo ville være lidt sært at starte med. Nåh, men da hun tit har ret, så øver jeg mig nu i at skrive “Hej”, selvom jeg synes, det ser helt galt ud.

Jeg bakser med “det relationelle”

Lige p.t. er regel nummer 1 bare ikke tilstrækkelig. Jeg startede med en følelse og fik ditto retur, og det er selvfølgelig fint. Responsen var tydeligvis uhyre velovervejet og havde taget meget tid med masser af på den ene side og på den anden side. Jeg er bare i tvivl om konklusionen bortset fra, at den vist mest hælder til, at jeg på nogle områder er en stor idiot. Og det er sikkert sandt, for sådan er det vel for os alle en gang imellem?

“Folk” – og det indbefatter bl.a. min fantastiske kontaktperson i Distriktspsykiatrien – fortæller mig, at “relationer er bare bøvlede”. Det har “folk” nok ret i, men så tror jeg faktisk, jeg stiger af “det relationelle” og passer mine arkivalier i mit skønne nye hjemmekontor. Når jeg er sammen med mig selv, hvilket jeg er ret god til og har det rart med, gør/er/siger jeg ikke noget forkert.

Jeg er uendeligt træt af at gætte på, hvordan jeg skal være, for jeg kan ikke gætte det, og når jeg bare er mig selv sammen med andre, er jeg forkert. Selv hæfter jeg det op på autismen, som jeg synes bliver mere og mere fremtrædende (bliver jeg bare mere og mere mig selv?), men min kontaktperson siger “psykodynamisk”, som jeg ikke helt ved, hvad er for en størrelse.

Inden jeg stiger af det relationelle, har jeg dog fået skubbet en ekstra tid ind hos psykologen. Det er nok en god idé.


Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det. Tillader du det ikke, kan besvarelsen ikke indsendes.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

6 Svar
  1. Henny Stewart
    Henny Stewart siger:

    Jeg tror ikke på, at du er “forkert”. Du er dig selv, og det må sq da være godt nok! Der skal nok være nogen, der har en anden opfattelse, men man kan jo ikke være alle tilpas.

    Efter din seneste post om “det relationelle” gav jeg mig til at tælle mine venner op. Det var hurtigt gjort. Bortset fra manden og kattene er der lige præcis 0, som jeg ser regelmæssigt. Det er som om man har haft sin omgangskreds i forbindelse med jobbet, og der har jeg ikke været god nok til at holde disse relationer ved lige. Men sådan må det nok være. Jeg kan i hvert fald ikke se mig selv styrte mig ud i foreningslivet for at gøre noget ved det. Det plager mig heller ikke noget særligt, undtagen når jeg bliver gjort opmærksom på, at 0 nok er lige i underkanten, men det er jo andre folks mening om sagen, ikke nødvendigvis min egen. Jeg har jo dog også folk, som jeg skriver med af og til, og de tæller vel også med til “det relationelle”, skulle jeg mene.

    En ting, jeg meget nødig vil, er være til ulejlighed for folk, der stadig arbejder, har hjemmeboende børn og måske aldrende forældre, de skal tage sig af. De har sq nok at lave uden at skulle høre på mine jeremiader også.

    Ellers har vi jo vores streamingtjenester. Det er også en slags selskab.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Henny

      Tak for din kommentar! Og tak for indholdet af den! (Se det er også en form for at starte med en følelse 🙂 (undtagelsesvist)).

      Havde jeg nu bare kone og kat, ville jeg da i det mindste tale med nogen – konen ville tage for meget tid, og jeg ville kede mig inden ret længe, så jeg nøjedes med katten, hvis det ellers var tilladt her; men det er det som bekendt ikke.

      Det er sådan set okay bare at være mig og passe mine højtelskede data. Men når humøret vender den gale vej, så følger disse logiske tanker:

      Tanke 1) Når man lever alene, er der stor risiko for, at man også dør alene. Jeg er bange for at ligge alene på dødslejet og spørge mig selv, om jeg forvaltede min tid her på jorden korrekt og at vide, at svaret er “nej”.

      Tanke 2) Hvis livet består af relationer, så har jeg stort set kun professionelle relationer, hvilket ikke er noget liv. Jeg bliver valgt fra og jeg vælger selv fra, fordi jeg er så f*** besværlig/mærkelig/sær/speciel osv. Og så er der egl. ikke nogen grund til at være i den verden, der ikke vil være et ringere sted uden mig.

      Når tanke 1 og 2 er tænkt nogle dage, booker jeg en tid hos “Oraklet”, for at få humøret til at vende rigtigt igen.

      • Henny Stewart
        Henny Stewart siger:

        Jeg styrer lige uden om reglerne og ret ind på regel nr. 2., som jeg vil tillade mig at dele op i to dele. Jeg tror nemlig, at _alle_ uden undtagelse kommer til at dø alene. Det er simpelthen et grundvilkår. Ja, det kan da godt være, at der opholder sig nogle personer i lokalet, når det sker, men jeg tror ikke, det har nogen særlig betydning. De kan jo ikke delagtiggøres i det alligevel. Hvad den anden del af det angår, så har du da så godt og grundigt passet dit i det omfang, du har fået lov til det. Du har endda nogle gange arbejdet så hårdt, at du er blevet syg af det. Så meget skal man ikke forlange af folk, og det skal man heller ikke forlange af sig selv. Vi kan ikke alle have gjort så meget forskel i andres liv, som Jimmy Stewart gjorde i julefilmen “It’s a Wonderful Life”, men der skal da nok være en og anden ting, man har afstedkommet, som har haft betydning for nogen, og jeg er ganske sikker på, at det også er tilfældet for dig. Jeg tror for resten heller ikke på nogen regelbog, hvor man kan slå op og se, om man har forvaltet sit liv korrekt … Det kommer næppe som en overraskelse for nogen.

        Jeg er heller ikke enig i, at professionelle relationer ikke kan udgøre et liv. Det er jeg ret så sikker på, at de kan. Mine to absolut bedste venner, der begge var meget ældre end jeg, og er draget til de evige jagtmarker, fandt jeg i det professionelle liv.

        Nu kommer jeg så til noget, hvor jeg er enig med dig: Det er en god ting (TM) at booke tid hos oraklet, når du har været hjemsøgt af sådanne tanker et stykke tid. Helst ikke et alt for langt stykke tid.

        • Stegemüller
          Stegemüller siger:

          @ Henny

          Du er en klog kvinde Henny – men det har jeg nu så ofte tænkt

          Ja, du har jo selvfølgelig ret i, at vi skal dø alene, men jeg kan ikke lide frygten for det og tankerne om det!

          Næh, u-flittig har jeg ikke været. Nu kender jeg ikke filmen, du omtaler, men det er da rigtigt, at vi alle sætter et eller andet aftryk i verden; nogle dage er det bare svært at få øje på aftrykket. Når man ikke har familie, betyder det selvfølgelig heller ikke så meget.

          Det, jeg mener med professionelle relationer er, at det ikke er helt nok (for mig) kun at have psykologen og kontaktpersonen plus en veninde 450 km. væk. Det er for skrøbeligt. Den ene koster penge og den anden udskriver mig nu nok snart, hvilket er helt rimeligt, da andre har mere behov for hende end jeg har i en psykiatri, der kører på pumperne. Men jeg vil gøre mit for at hænge på længst muligt.

          Hvad betyder TM? Jeg kender det kun som ”Trademark”.

          Jeg ser frem til at lette hjerne og hjerte på tirsdag kl. 14 & 15 …

          • Henny Stewart
            Henny Stewart siger:

            Det er sådan en lidt meningsløs internetvits at skrive God Ting (TM). TM Står ganske rigtigt for Trade Mark, og skal egentlig skrives med versaler i hævet skrift, men jeg kan ikke lige huske, hvordan man koder den slags mere, så jeg snød med en parantes!

Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end et år gammel.