Hjernen arbejder med Aspergers syndrom
Indholdsfortegnelse
Jeg går
Hjernen arbejder med Aspergers syndrom.
Jeg prøver at få gået nogle ture, da alle siger, det er så godt for mig. Min kontaktperson i distriktspsykiatrien har sagt det så ofte – men ikke på den irriterende måde. Fx i forbindelse med ugeskemaet nævnte hun helt en passant, at der også kunne stå “gå tur”.
Så nu prøver jeg at gå ture, og det viser sig, at jeg kan lide det. Jeg har fundet en (for) lille firkant, men den bevirker, at jeg kommer afsted, fordi halvdelen er gennem en park, nærmere bestemt Vigerslevparken. Det er kun 2,7 km. og langt fra de lovbefalede 10.000 skridt, men det er bedre end ingenting, og jeg kommer afsted.
Det ideelle ville selvfølgelig være at gå omkring Damhussøen. Vejen – Hvidovrevej – derop er bare så uendeligt kedelig. To km. nærmest ad landevej hver vej. Turen om selve søen er dejlig – og en lille café til et hvil, hvis det skulle være nødvendigt.
Det kunne være dejligt, hvis jeg kunne få så meget styr på balancen igen, at jeg kunne cykle derop, og så gå omkring søen. Det er flere år siden, jeg har cyklet, for jeg tør ikke. Jeg håber sådan, jeg kan komme over det denne sommer.
Mens jeg går, hører jeg musik
Jeg skal have lavet en database over alle de Cd’er, der står i stuen og venter på at blive smidt ud. Databasen skal bruges til at downloade alle de tilsvarende albums på Spotify. Jeg er sikker på, de findes der alle sammen.
Så har jeg dem altid med mig, når jeg spadserer. Det er godt at spadsere til musik, men det er forbudt i foråret, når fuglene pipper! 🙂 Der er kun tre måneder til. Vi fejrede kyndelmisse i går: candellarum missa. Kyndelmisse er lig midvinter; altså er vi halvvejs gennem det.
I dag kom jeg i tanke om ‘Tracy Chapman’, der er musik fra min ungdom. Tracy Chapmann blev især kendt for sine singler “Fast Car”, “Talkin’ ’bout a Revolution” og “Baby Can I Hold You”. Alle kendt fra det brune album, som vist ikke har noget navn. Fordelen ved at lytte på Spotify er, at jeg så får en masse med, som jeg ikke kender i forvejen fx nyere albums. Der skal nu heller ikke meget til…
Hjernen arbejder med Aspergers syndrom
Jeg gør ikke noget for at huske noget af det, men hjernen arbejder af sig selv for mig, inden jeg for anden gang skal til speciallægen på fredag den 8. februar (min kære, dejlige mormor kunne være blevet 108 år den dag).
Speciallægen, Pia Bohn Christiansen, vil gerne høre om min skolegang. Hjernen har fundet frem til:
- at jeg agerede hjælpelærer i otte måneder, da jeg gik i 3. klasse på Sanderumskolen i Odense, 25/4-1973 – 31/-1974. Det var ikke kun fedt at skille sig ud på den måde. Jeg blev jo ‘hende den kloge’ og var også af den grund udenfor.
- at jeg på den næste skole, Abildgårdsskolen i Vollmose, 31/1-1974 – 29/12-1975, helst tilbragte min frie tid nede hos Fru/Frk. Kristensen på biblioteket. Jeg skulle sætte nye stempelkort bagi bøgerne og sætte dem på plads, hvilket jo selvfølgelig krævede, at jeg kunne alfabetet til fingerspidserne, men det kunne jeg åbenbart. Fru/Frk. Kristensen var simpelthen så sød, og vi havde det så hyggeligt.
Lægens spørgeteknik har gjort, at hjernen har arbejdet af sig selv. Det er i sig selv en fascinerende proces at være vidne til. Da jeg var der sidst, talte vi lidt om min om oplevelse af, at jeg kan koncentrere mig om at arbejde meget længe, hvis jeg selv er aktiv, men at jeg kun klarer en TV Avis på 25 minutter. Hun forklarede, at sådan arbejder hjernen simpelthen. Hvad hun mere sagde om det, kan jeg (selvfølgelig) ikke huske. Tænk at hjernen er noget af det sidste, vi ikke kender til. Vi ved ikke præcist, hvordan den arbejder. Fx. mht. ECT ved vi ikke, hvorfor det virker, men vi ved, at det virker, og det kan jeg jo så skrive under på. Antageligt er det noget med, at der er nogle neurotransmittere, der (gen)finder hinanden.
Excel: jeg har givet op
Jeg har været i gang med et langvarigt, lærerigt og sjovt online Excelkursus. Jeg kom til “arrays”, hvor der hele tiden blev refereret til “lektion x, y, z”” og “det kan du nok huske”. Jeg kunne ikke huske noget som helst. Jeg vendte tilbage til øvelserne og til de ark, jeg selv havde opbygget ovenpå øvelserne. Det hjalp ikke. Jeg kunne ikke. Jeg har lavet alle øvelserne, og jeg har lavet alle tænkelige overbygninger.
Nu har jeg givet op. Jeg kan ikke, og jeg ærgrer mig over al den tid, jeg har brugt, selvom det selvfølgelig har været sjovt. Men hvad hjælper det, når man ikke kan huske det to måneder senere? Øv!
Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.
Det er dejligt at høre du finder behag ved at gå en tur, og heldigvis er der ingen lov der siger hvor langt man skal gå. At nogen anbefaler et eller andet er dog kun en anbefaling. Måske ender det med at du går ruten to gange en dag, måske at du går gennem parken til Damhussøen, rundt om den og tilbage gennem parken, hvorved Hvidovrevej kan favælges.
@ Jørgen
Du har helt ret; der er anbefalinger og så er der lovbefalinger!
Jeg gik i dag gennem parken, og rundt om søen og 2 * til Kvickly. Så skønt. Jeg elsker at gå. Jeg havnede på 10.835 skridt, 7,7 km. og 1:57 t. Da jeg havde rundet søen, var jeg træt og hoppede på linje 22 i stedet for at finde parken igen. Men det gør jeg næste gang…
Hukommelse er et kapitel for sig. “Array” betyder helt enkelt “tabel”, og et array kan have to (rækker + kolonner) eller flere dimensioner. Jeg bruger ofte arrays, når jeg programmerer i VBA. Jeg synes, det er pærelet, og er ret sikker på, at jeg kan hjælpe dig til at forstå, hvis det altså er VBA, vi taler om.
@ Eric
Kommunen har været så søde at købe et VBA-kursus til mig, men for at jeg kan komme dertil, skal jeg komme over det “grundlæggende udvidede” Excelkursus og her bliver jeg gang på gang banket tilbage af, at jeg ikke kan huske det jeg burde kunne huske. Og det gør mig lettere trist.
Skal jeg forstå din kommentar som en eller anden form for tilbud? Hvis det er sådan, så siger jeg tusind tak, men jeg er som nævnt ikke nået til VBA endnu, så du må ikke spilde din tid!
Jeg er ikke dum mht. Excel, men dette går over min forstand.
Nu har jeg aldrig følt noget behov for at lære arrays, og jeg ved slet ikke, om det er menneskeligt muligt at mestre denne kunst (vits).
Du siger selv, at din hjerne sætter i gear, når du laver noget. Med det mener du formodentlig “noget meningsfuldt”. Hvis du nu havde en eller anden opgave, hvor du faktisk skulle bruge eller havde nytte af disse “arrays”, så ville det måske hjælpe?
Jeg har ikke i nyere tid lært noget, som jeg ikke havde umiddelbart behov for at lære. Html og css er gode eksempler. Men selv i de tilfælde kan jeg ikke gå og bare huske, hvad jeg har lært. Men i det øjeblik, jeg sidder med noget, jeg vil have løst, så vender evnen til at google de rigtige steder tilbage til mig.
@ Henny
Tusind tak for at du fortæller, at det er en vits. Hvordan skulle jeg ellers vide det 🙂
Jo arrays har man ofte behov for spørg bare Eric, og så ville jeg jo også bare gøre mine kurser færdige i stedet for at sige til Jobcenteret “Jeg kan ikke finde ud af det”.
Ja på en måde har du ret mht. at arrays ville give mening, hvis jeg skulle bruge dem “i virkeligheden”. Pdas. har jeg jo lavet “virkelige øvelser” med alle Excels øvrige funktioner uden at stoffet sidder fast af den grund. Jeg har taget mine egne ark og tilføjet dem de nye funktioner – mere virkelighedsnært kan det næppe blive. Alligevel kan jeg ikke huske det. Så trist. Jeg har virkelig kæmpet for at kunnet lære stoffet, og jeg synes jo Excel er sjovt, så det har været en leg ikke en sur pligt.
Jeg kender godt det til at kunne Google fordi man pludselig kan de rette termer; alligevel er jeg lost.