,

Tour de Medicin? Exit Michael Rasmussen TdF 2007

Årets Tour er det rene doping-helvede. Michael Rasmussen er smidt ud, fordi han har løjet om, hvor han trænede. Han er set i Italien på det tidspunkt, hvor han selv har oplyst, han var i Mexico. Det kommer efter, han ikke oplyste, hvor han befandt sig, efter han fumlede med datoer om hvornår han ringede til en dame, der endnu ikke var ansat. Vinokurov er taget for bloddoping, Cofidis har trukket sig på grund af en positiv doping-test – hvad bliver det næste?

Serien “190 narkomaner på cykel” lakker mod enden, og det er måske meget godt. Situationen er snart værre end 1998, hvor det hele også ende i kaos på grund af det top-dopede Festina hold. Verdens smukkest sport er besudlet og trukket ned i sølet.

Modstræbende må selv jeg erkende, at det er forståeligt, at Rabobank har bedt Michael Rasmussen forføje sig. Det har været nævnt, at det er mærkeligt, at en mand, der planlægger alt i detaljer, vejer hvert havregryn, afkorter frempinden for at reducere cyklens vægt mv. ikke har haft omhu med sine where-abouts. Det er sørgeligt, og den samlede affære rejser efterhånden tvivl om, hvorvidt han er til at stole på. Men det er vigtigt at holde fast i, at manden ikke er blevet taget med fingrene i EPO-beholdningen, med for høj en hæmatokritværdi, med andres røde blodlegemer rodet sammen med sine egne eller lignende. Retssikkerheden gælder altså stadig også for idrætsfolk.

Måske er jeg vældig naiv, men jeg har aldrig forstået, hvor de ikke bare alle kan komme komme ca. 10 minutter senere frem til dagens målstreg. Hvis nu ingen snød med det ene og det andet, ville de alle køre lidt langsommere, og hvad så? Forestiller man sig, at alle kun kørte på pasta, müsli og ren råstyrke, ville styrkeforholdet vel være det samme, bare på et lavere niveau. Det er svært at forstå, hvad det er, der får dem til at lege med livet og deres karrierer. Er det ussel mammon? Var alle rene, ville der straks være en, der forsøgte at snyde for at komme foran de rene.

6 replies
  1. Hanne B. Stegemüller
    Hanne B. Stegemüller says:

    Hej Maltesen

    Tak for din kommentar.

    Det har du ret i. Jeg er i øvrigt selv jurist 8)

    Jeg så lige Merete Stagetorn, der meget fornuftigt sagde, at hvis det står i kontrakten, at man skal fortælle, hvor man er, har man en ret dårlig sag., hvis man ikke gør det (sandfærdigt). Det kan næppe siges tydeligere.

    Jeg tror faktisk ikke, man fyrer nogle, fordi de er i Italien. Det må være den samlede mistillid og mistro der har gjort udslaget.

    Men samlet set: en sort sort dag!

    Svar
  2. maltesen
    maltesen says:

    Hej Hanne.

    Nu er der kun tale om påstande, som kan være svære for Michael Rasmussen at modbevise. Hvorvidt han (den italienske medkommentator) taler sandt, må stå for hans egen regning. Hvis Michael Rasmussen selv taler sandt, må han mane sig op og få kørt en retsag mod Rabobank, deres hovedsponsor med samme navn og dem, som slynger om sig med injurier. For sidst jeg tjekkede efter, levede vi i et retssamfund, hvor alle er uskyldige indtil det modsatte er bevist.

    Svar
  3. Hanne B. Stegemüller
    Hanne B. Stegemüller says:

    Hej Thor

    Tak for din kommentar.

    Jeg tror, du har ret! Der er mere i det her; der er noget, vi ikke ved. Det kan ikke passe, at man fyrer verdens bedste cykelrytter, for han ikke var i Mexico, men i stedet i Italien. Det er jo ikke forbudt at være i Italien. I givet fald er jeg også kriminel ind imellem.

    Uanset hvem der lyver om hvad, synes jeg dette er en meget meget trist dag.

    Lykke til med Hushoud og Arvesen (jeg håber du er fra Norge, ellers er dette ikke så kvik en kommentar 8)

    Svar
  4. Thor Jensen
    Thor Jensen says:

    “Kan man virkeligt fyre en enestående atlet, som Michael Rasmussen, på en italiensk journalists udsagn om, at han har set ham i Italien?”

    NEI – det kan man ikke. Rabobank som er i ferd med å vinde Touren hadde ikke under noen omstendigheter gjort det om de ikke visste noe mer. INGEN hadde sparket han fra en seier bare på bakgrunn av ETT vitenutsagn – derfor MÅ det ligge noe mer under!

    Svar
  5. Hanne B. Stegemüller
    Hanne B. Stegemüller says:

    Hej Søren

    Tak for kommentaren.

    Jeg er fuldstændig enig med dig. Det kan kun være penge, det drejer sig om. Men jeg synes, menneskejagten er forfærdelig. Tænk hvis Michael Rasmussen virkelig ikke har gjort andet end at skjule sig? Det virker underligt, men det er jo faktisk det eneste, vi ved indtil videre.

    Hanne

    Svar
  6. S. Larsen
    S. Larsen says:

    Der vil altid være folk der har haft nallerne for langt nede i “slikdåsen” For så længe tv-selskaberne betaler høje priser for at få en vare, hvor det gælder om at komme først, og jo hurtigere jo bedre, vil der være folk der er villige til at tage en risiko. Selv samme selskaber kan jo så samtidig få gode historier, ved at jage evt. syndere. Så har man både tjent på gyngen og karusellen.
    Nu er Rasmussen ude, så nu kan jagten begynde på den næste, stod han ikke på en liste.

    Sørgligt, sørgligt at denne dejlige sport, er blevet ødelagt af griske folk, hvis eneste mål her i livet kun kan være usel mammon.

    Søren

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *