, ,

To pct.

Arrig

Jeg kan blive så arrig, når jeg læser dette indlæg ovre hos Lene. Hun arbejder som sygeplejerske på et trombolyseafsnit, hvilket vil sige, at hun tager sig af mennesker, der har forskellige former for hjerneskader – og vist nok også mennesker, der er i risiko for at blive ramt. Når man kommer til hendes afsnit, er man derfor rigtig dårlig, og den medicin, man spiser, er ikke bolcher. Prøv at læse hendes indlæg for at se, hvordan hendes hverdage kan se ud. Jeg synes, det er rystende.

Eric kommenterede ved at spørge, hvad det er statsministeren mener, når han taler om “kernevelfærd”; det er åbenbart ikke noget, vi skal vente at se i sundhedssektoren, og den slet skjulte hensigt kan være at fyre lidt mere op under privathospitalerne.

Psykiatrien

Jeg genkender det; godt nok kun fra den anden side af bordet. De løber også stærkt i psykiatrien. Psykiatrien er alvorligt udsultet, måske mere end det somatiske område, og der er ingen tegn i sol, måne og stjerner på, at der bliver gjort noget ved det. De hellige to pct. skal nås hvert år. Hvad pokker (jeg kan også værre ord, men de ser ikke godt ud på skrift) er det, der foregår?

Når jeg kan se, at medarbejderne har rigtig travlt, kan jeg ikke lide at “forstyrre” med fx et ønske om en snak. Og det er jo helt galt, når det er sådan. Måske gælder det især på et psykiatrisk afsnit, at patienterne har brug for en snak måske for at jage dårlige tanker væk, få afløb for diverse bekymringer om fremtiden eller jage stemmerne væk mv. Selvom medarbejderne ikke har tiden, er der flere af dem, der tager sig tiden.

Et enkelt eksempel på udsultningen: Det “gamle” 808 havde 18 åbne sengepladser, hvilket blandt andet betød, at man stoppede fire alvorligt syge mennesker ind på én stue. Er man indlagt i dagens Danmark, er man virkelig syg. Jeg har altid bedt om en kugledyne, men de tidligere kugler larmede helt enormt, så når jeg bevægede mig i sengen, kunne mine stue-medpatienter ikke sove, og de beskrev lyden som et tordenvejr.

Der var bad og toiletter på gangen.

I forbindelse med en fusion mellem Glostrup og Hvidovre, flyttede 808 op ad gangen til mere tidssvarende forhold med som hovedregel enestuer med eget bad og toilet. Dog er det stadig sådan, at når man får det lidt bedre, er der risiko for, at man bliver flyttet ind på en tosengsstue, fordi der kommer en ny patient, der har det værre. Det er ikke værdigt.

Før var der 18 åbne pladser. I forbindelse med fusionen og flytningen er der nu skåret ned til åbne 13 pladser. Optageomåderne er: Albertslund, Brøndby, Hvidovre, Høje Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk. Nu kender jeg ikke lige befolkningstallet for disse kommuner, men enhver kan sige sig selv, at 808 er voldsomt underdimensioneret. Hvor længe skal det vare ved? Lige til en hænger sig lysekronen?

Tilføjelse: Jeg har undersøgt befolkningstallene pr. kommune: Albertslund 27.780, Brøndby 20.000, Hvidovre 52.027, Høje Taastrup 48.853, Ishøj 21.675, Rødovre 37.540, Vallensbæk 15.727. Det giver i alt 223.602 – til 13 sengepladser. Det holder altså ikke.

Kræftområdet

Hvis man kan sige, at nogle patienter har det bedre, så er det på kræftområdet. Det betyder ikke, at jeg ikke mener, det er en forfærdelig sygdom, men der er en massiv spiller med indflydelsesrige kræfter: Kræftens Bekæmpelse. De er simpelthen så dygtige, og de har en kæmpe politisk gennemslagskraft. Jeg mener, at der er vedtaget fem kræftpakker, der er behandlingsgarantier, som blandt andet betyder, at behandling skal iværksættes inden for ganske korte frister mv. Der er brugt milliarder af kroner.

På det psykiatriske område er der hverken behandlingsgarantier eller poser med penge. Og det er så heller ikke helt korrekt: Der blev for et par år siden sendt 200 millioner kr. til psykiatrien, men den tidligere sundhedsminister (2015 – 2016) Sophie Løhde anede ikke, hvor pengene var blevet af!

God søndag!

7 replies
  1. Sanne Henriksen
    Sanne Henriksen says:

    Kommer lige med en rettelse til teksten. Et trombolyseafsnit er et sted hvor man opløser blodpropper. I hjernen skal dette helst ske indenfor 4.5 time hvor at undgå varige mén i form af.en hjerneskade. Har ikke læst Lenes blog. Blot et lille indspark, for at forstå hvad det reelt drejer sig om. og rammerne alvoren på et sådan afsnit.

    Svar
  2. Jørgen
    Jørgen says:

    Jeg læste indlægget hos Lene for lidt siden og mente der er stor risiko for at personalets arbejdsevne svækkes i længden. Det er vel ikke det der er meningen med sundhedsvæsenet. Det var nu også godt at læse at andre dage kan være bedre.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Jørgen

      De knokler, det kan der ikke være tvivl om – både i somatikken og psykiatrien. Det kan ikke blive ved. For mig stod det helt klart, da jeg kom i tanke om følelsen af, ikke at ville “forstyrre”. Hvis man patient på psyk. får den følelse, er der altså et eller andet galt.

      Svar
  3. Anette
    Anette says:

    Så sandt… desværre
    og at fyre en som er syg af kræft er noget der sjællent gøres, fordi det stresser og hindre helbredelse … super dejligt socialt tænkt. Men er du syg med ptsd, så det helt ok at fyre lige når et afklarings forløb fra kommunen skal sættes igang på egen arbejdsplads….
    der en skævvridning i dk, samtidig med at sundhedssystem et er sygt, det lider vi alle under
    har fået fortalt af sidste læge at hvis psykiatrien kørte lige så godt som nogle dele af den somatisk, så havde jeg nok idag kunnet arbejde bare lidt, istedet for at være blevet kørt mere ned og få pension …. tankevækkende.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Anette

      Jeg synes tit, at kommunerne er fæle overfor deres medarbejdere (og kunder), men de arbejder vel bare ud fra nogle direktiver, der kommer fra nogen, der er højere oppe i systemet.

      Hvor er det forkert, at du kunne have fået bare et “lille” fleksjob men havnede på pension, alene fordi der ikke er tilstrækkeligt med ressourcer i psykiatrien. Det er udtryk for en vanvittig kortsigtet tankegang. Set fra min stol er det altid godt for et menneske at have en eller anden form for tilknytning til arbejdsmarkedet, fordi det faktisk kan øge ens selvfølelse.

      Svar
      • Anette
        Anette says:

        Ja begge dele er tankevækkende…
        forøvrigt var min arbejdsgiver og bopælskommune den samme… letter tragikomisk
        det jo ikke sikkert jeg havde kunne arbejde nok, men det havde været rart at have fået en chance.

        Svar
        • Stegemüller
          Stegemüller says:

          @ Anette

          Selvfølgelig skulle du da have haft chancen for at se, om du kunne arbejde bare nogle få timer pr. uge. Er du på gammel eller ny ordning (før eller efter 1. januar 2013)? Efter den nye ordning skal man jo nærmest være mere død end levende for at få pension. Alle dem, der gerne vil have det, kan ikke få det, mens dem, der ikke vil, blive skubbet ud i det.

          I mit forløb havde jeg rigtig god sagsbehandler i Hvidovre Kommune. Hun var omhyggelig, dygtig og ville mig det bedste. Min bisidder, der selv er socialrådgiver, sagde, at hun aldrig før havde mødt så dygtig en sagsbehandler. Nå men til sagens kerne: Hun foreslog mig adskillige gange at droppe tanken om fleksjob men i stedet arbejde på at få en pension. Det ville jeg bare ikke. Jeg har brug for at komme ud at se andre mennesker og gøre nytte på arbejdsmarkedet.

          God weekend.

          Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *