To gange ud af sengen

Hvor uheldig kan man være?

1. gang

Sidste lørdag var jeg hos en veninde og spise hummus og dele en flaske gode bobler, fordi vi skulle fejre udgivelsen af min selvbiografi. Vi var fem timer om det, så vi kunne have kørt bil bagefter. Jeg var ikke beruset.

Da jeg kom hjem, så jeg TV-Avis og andre almindelige sysler. Herefter gik jeg i seng, og vågnede sammen med min kugledyne på gulvet, hvor jeg lå 12 timer dels sovende, dels kæmpende for at komme på benene. Det lykkedes ikke.

Jeg mangler kraft eller rettere sagt, jeg er en slapsvans. Jeg havde enormt ondt i ryggen, men regnede med, at det bare var slaget.

På en eller anden måde fik jeg fat i min telefon og ringede til 1813, for jeg vidste ikke, hvad jeg ellers skulle gøre, selvom deres opgave vel ikke er at samle gamle damer op fra gulvet og køre dem til hospitalet.

Falck kom og rekvirerede en låsesmed. De var alle tre vældig søde. Jeg blev lagt i en seng på skadestuen for at komme mig lidt og blev undersøgt for om der var sket nogle brud eller noget andet. Det mente man ikke, der var, så jeg blev sendt hjem igen. En veninde kunne heldigvis køre mig.

Problemet med låsesmeden var, at at han ikke han gjort sit arbejde rigtigt. Så min veninde og jeg måtte tilbage til hospitalet og undersøge, hvilken låsesmed, der var tale om. Hun kørte mig hjem, da hun selv skulle på arbejde, og så kunne jeg sidde lidt ude på trappen og vente på låsesmeden.

2. gang

To dage senere skete det samme igen: pludselig lå jeg på gulvet uden at vide, hvordan jeg var havnet der. Denne gang lå jeg der vist kun seks timer.

De to falckfolk var usympatiske og tvang mig til at bevæge mig ude i gangen og låse op for dem i stedet for at ringe efter en låsesmed. Det var knap, jeg kunne det, idet jeg ikke har nogen kræfter (det skal der gøre noget ved!) Jeg følte mig ydmyget. Jeg skulle selv definere, hvorfor jeg ville køres på hospitalet. Jeg fortalte dem, at jeg havde ondt i ryggen efter to fald. Det synes jeg ikke, der er noget sært i.

På endokrinologisk afdeling

Efter at have ligget nogle timer i skadestuen og have fået taget nogle røntgenbillede, kom der to læger og fortalte, at de ville beholde mig et par dage, for at undersøge mig for knogleskørhed, to brud på rygsøjlen og gøre en tidligere undersøgelse for forhøjet stofskifte færdig. Den ene læge var så utrolig flink og behagelig. Han kiggede på min hals og sagde: ‘Du har jo struma’.

Efter alle mulige undersøgelser konstaterede de, at jeg har forhøjet stofskifte, men ikke knogleskørhed og nok ikke to brud på rygsøjlen.

En ting er sikkert og vist, og det er, at jeg er træt af at være syg.

2 replies
  1. Eric
    Eric says:

    Du må sandelig så meget ondt igennem!
    For nu at komme med et forslag af praktisk natur: Er det ikke muligt at montere en sengehest på en eller anden måde? Så falder du i det mindste ikke ud, mens du sover.
    God bedring med det hele.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Eric

      Du kan stole på, at jeg også har tænkt på en sengehest af en eller anden karakter. så jeg ikke skal se på enten sure elle søde Falckfolk eller komme på hospitalet og få endnu flere diagnoser. Jeg ved bare endnu ikke, hvordan jeg anskaffer en sengehest. Det kan Google sikkert hjælpe med.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *