Til jobsamtale 2
Eftertanker
Det var så i dag, jeg var til jobsamtale hos SKAT København; jeg tog en vogn derud, for jeg ville ikke risikere at punktere på vejen endsige at komme for sent, så jeg var der i god tid.
Det var en underlig samtale, synes jeg. De var rigtig søde og flinke, men det undrede mig, at de ikke havde nogle spørgsmål til mig. Det forløb sådan her: De havde en hel masse information om jobbet og om hvordan arbejdet konkret foregår, og det fortalte de godt og spændende om. Herefter stillede jeg mine spørgsmål og så rundede de af. Jeg spurgte, om de havde nogle spørgsmål til mig, men det havde de ikke.
På en eller anden måde virkede det som om, de bare skulle ‘se giraffen’. Jeg har ingen fornemmelse af, om det er gået godt eller skidt – men måske er det et dårligt tegn, at jeg stod nede på gaden igen efter 20 minutter? Det er en noget flad fornemmelse, når man har sat sig op til det helt store og har forberedt stærke og svage sider osv.
Jeg fik det ud af samtalen, at jeg enormt gerne vil have jobbet; det lyder simpelthen superspændende, også selv om det er hard core-jura, som jeg ikke har beskæftiget mig med i 20 år (som tiden dog går). De giver én en uddannelse som pantefoged og man kommer til at foretage udlægsforretninger på egen hånd efter en vis oplæringsperiode. Det kildrer lidt i maven ved tanken. Et af mine spørgsmål til dem var, hvordan oplæringen konkret vil foregå. Svaret var kurser og sidemandsoplæring, og det lyder rigtig godt. De ansætter løntilskudsmedarbejdere i bundter, denne gang seks, men tidligere har de ansat 25 på een gang; jeg kan ikke lade være med at tænke på, om de ikke udnytter ordningen helt til stregen? Men det vil sige, at de har stor erfaring i at lære op, og det er jo rigtig positivt.
Et andet spørgsmål til dem var selvfølgelig om der var nogen mulighed for at blive der efter de seks måneder. Her var de klare i spyttet: der er ingen mulighed for en fastansættelse. Så er det da på det rene.
Chefen skal gå på ferie på fredag, så jeg får formentlig svar i morgen. Jeg er spændt og jeg håber…
Ja jobsamtaler forløber sjældent som man regner med.
Jeg er dog også ret sikker på at man skal se hinanden an. Og måske er du bare så kvalificeret at du har fået jobbet allerede før de så dig?
Jeg HÅBER det!!!
@ Kong Mor
Ja du har ret i, at man skal se hinanden an, for kemien er jo vigtig.
Jeg håber også.
Vil give dig ret i at det lyder som en lidt særlig ansættelselssamtale du der var til, men håber som alle I andre at det betyder at de har valgt dem ud der er interessante og bare lige skal finde ud af om de har den rette udstråling og energi. Tænker, det er jo ikke de små forsigtige kontormus med højhalsede hvide kraver man sender ud på fogedforretninger.
Håber rigtigt meget at du får det og at det giver dig mulighed for at komme tilbage på arbejdsmarkedet.
Og så læser jeg i et af svarene at du har opgivet det almindelige arbejdsmarked – det på lige vilkår og ansættelser uden tilskud. Det må du ikke opgive. Vi er nogle stykker der kan bevise, at det faktisk kan lade sig gøre at komme ind dér også. Også selvom bagagen er stor og tung og krisen kradser.
@ Overleveren
Ja det var en meget speciel samtale. Og du har ret i, at man nok skal være en særlig støbning for at foretage fogedforretninger; jeg synes selv, jeg har det rette drive, men nu må vi se.
Mht. det almindelige arbejdsmarked: Jeg har næsten opgivet det, fordi jeg har søgt så mange stillinger og ikke engang kommer til samtale. Jeg tror, det er fordi min profil er blevet for speciel; jeg har arbejdet syv år med et specialiseret IT-system, 14 år med statslige resultat- og økonomistyring og et år med jura. På den måde har jeg – i sær med IT-systemet – fået arbejdet mig ind i en niche, som det nu er svært at komme ud af.
@ Alle
Tak for alle jeres kommentarer; det er virkelig dejligt. Jeg elsker at blogge, fordi det giver mig så mange kontakter. Tænk at man kan sidde hjemme ved computeren og være i noget nær nærkontakt med andre mennesker. Nogle af jer har jeg mødt og andre er endnu ukendte. Jeg tænker på at arrangere et blogtræf på et tidspunkt, men er i tvivl om, hvordan jeg får det stablet på benene. Input modtages meget gerne.
Jeg elsker, at I gider tage del i mit liv og hverdagens små og store tildragelser.
De bedste hilsner
Hanne
Min erfaring er at der er utallige måder at holde jobsamtaler på, og det er ikke altid til at fornemme noget som helst. Min bror var for nogle måneder siden, til en jobsamtale. Han ville mægtig gerne have jobbet, men forventede at andre, lidt mere erfarne ville få det. Ha blev ringet op, og han var ellevild, da de sagde jobbet var hans. Han skulle så lige sige op et andet sted først, det vidste de dog. Han er lige startet her 1. maj.
@ Pia
Ja du har ret i, at der er mange forskellige måder at holde samtaler på; men det var bare så mærkeligt, at de absolut ingen spørgsmål havde – jo bortset fra lige hvornår jeg stoppede i Miljøministeriet. Jeg er sikker på, at jeg gjorde mit bedste, og mere kan man som bekendt ikke gøre.
Tillykke med din bror; det er dejligt at høre, at det trods alt lykkes for nogle.
Rasmine kom mig i forkøbet … jeg ville også have sagt, at når det foregik på den lidt tamme måde, så har du næsten fået jobbet. De har jo sådan set ikke noget at tabe, så de skulle bare lige se, om du ville vise dig at være kropumulig. Og det tror jeg ikke var tilfældet 😉
Bortset fra det, synes jeg alstå, at den slags form for beskæftigelsesterapi er under lavmådet. Enten har man et arbejde, eller også har man ikke. At det offentlige kan skaffe sig gratis og oven i købet god arbejdskraft på denne måde er ikke i orden, hvis du spørger mig.
Dette sure opstød er ikke udtryk for, at jeg ikke ønsker, at du får stillingen. jeg krydser stadig fingre for dig!
@ Ellen
Jeg håber og tror på, at du og Rasmine har ret; Du rammer situationen godt med ordet ‘tam’, for det var virkelig det, det var. Jeg var jo forberedt til alle de skrappe spørgsmål, men de kom aldrig. De var kun to personer og det var egentlig en lettelse; jeg er vant til at der sidder fem mand m/k og fyrer løs. De var både søde og flinke, men det var en sær fornemmelse at gå derfra så hurtigt.
Du har ret i, at man godt kan se det som en form for beskæftigelsesterapi, fordi man egentlig intet har ud af det; men jeg trænger til at komme ud og virke, og så vil jeg gerne have noget at skrive på mit CV for 2012. Du har også tidligere skrevet til mig, at det er lettere at få et job, når man allerede har et; jeg behøver jo ikke at skrive i mine ansøgninger at det er et løntilskudsjob, det kan jeg altid forklare til samtalen. Men sandheden er, at jeg næsten har opgivet det ordinære arbejdsmarked. Trist men sandt. Men nu skal jeg bare i gang igen og jeg brænder virkelig for det!
@ Rasmine
Tak for din kommentar!
Jeg tør næsten ikke tro, du har ret, men det kunne være så dejligt. Ja det er rigtigt, at ansøgningen var OK, og jeg har et ret fyldigt CV. Det der måske kan tale til min ulempe er, at de plejer at ansætte nyuddannede jurister i løntilskudsstillingerne, men det blev der sat ord på, for jeg kan jo ikke sidde der med et fyldigt CV og påstå, at jeg er nyuddannet. Til gengæld har jeg ikke børn = barns sygedage, skal ikke pludselig på barsel eller lignende. Jeg kan simpelthen være toptuned fra dag et. Og de vidste det jo allerede da de indkaldte mig.
Jeg har egentlig aldrig haft forestillet mig, at jeg skulle vende tilbage til juraen, men det kan jo være, at skæbnen vil det sådan. Jeg har arbejdet med økonomi i staten i rigtig mange år (14 faktisk) og har nok haft forestillet mig, at det var den boldgade, jeg skulle søge tilbage til; men hvis der kan åbne sig muligheder med juraen, er jeg bestemt også åben for det.
Fortsættelse følger helt bestemt!
Kære Hanne
Ansættelsesssamtaler er vist noget underlige, også denne lader det til, men når de er vant til at ansætte så mange, så kan det godt være at det de ville var at se giraffen.
Ih, hvor jeg håber for dig, at du får den chance.
Hilsen
Kirsten
Kære Kirsten
Ja mit klare indtryk var nemlig, at de bare ville se giraffen; det var rigtig mærkeligt. Jeg håber selvfølgelig, at det er gået så godt, at de gerne vil ansætte mig, men som nævnt har jeg slet ikke nogen fornemmelse af, om det gik godt eller skidt.
Hilsen
Hanne