Thunderbird
E-mail-klient
Jeg har i mange år brugt Thunderbird til at styre mine mails, og jeg har også skrevet en guide til programmet.
Programmet styrer selvfølgelig også kontaktpersoner, men jeg var nået op på 1.000, og jeg kender jo ikke 1.000 mennesker, så det var på tide at rydde op.
Jeg startede med en backup 🙂 ! Klog af skade…
Programmet kan eksportere og importere CSV-filer, det vil sige filer, hvor værdierne/felterne er adskilt af et komma. Når man trykker på “Eksporter” får man tre CSV-filer:
- Personlig adressebog
- Indsamlede adresser og
- Hentede adresser
Og så er det egentlig bare at gå i gang. Man kan lette processen ved at sortere rækkerne i alfabetisk orden. Det gør det fx meget lettere at finde dubletterne. Dem har jeg en del af, uden jeg rigtig ved, hvordan de er opstået.
Apropos dubletter:
Thunderbird har rigtig mange tilføjelser/udvidelser, så man kan designe det præcis, som man ønsker. Kim Ludvigsen gjorde mig opmærksom på, at der findes en udvidelse, der kan håndtere dubletterne. Den hedder “Duplicate Contact Manager”, hvor filen, der skal hentes, hedder “duplicate_contact_manager-0.9.2-tb.xpi”. Nu har jeg sat det i gang, men jeg er i tvivl om, hvorvidt der er nogen fremdrift, nu hvor det har kørt i 40 minutter.
PS: Jeg prøvede to gange og lod det køre en time. Jeg kunne ikke få det til at virke. Den udvidelse kan således ikke anbefales.
Manuelt
Jeg kunne ikke rigtig finde et andet plug-in, der kunne håndtere dubletter, så jeg gjorde det den hårde vej. Det var alligevel ikke så galt, når de nu var sorteret alfabetisk. Jeg kom ned på 150 kontakter, hvilket er meget mere realistisk.
Herefter var jeg klar til at importere, men jeg kunne ikke få det til at fungere, skønt det er en relativt banal proces. Kim Ludvigsen måtte på banen igen. Han så lige igennem det hele og fik øje på, at mit Tema (Udseende) Walnut2 nok var det, der spærrede for importen. Han havde fuldstændig ret, for idet jeg slog Walnut2 fra, kunne importen køres.
Nyt tema
Gennem tiden har der været for meget bøvl med det tema. Jeg vil gå i gang med at finde et andet, der ser pænt ud.
Uafladeligt må man rydde op …
@ Jørgen
Nemlig – det er lidt træls, men det er dejligt, når det er gjort.
Hej Hanne, lige et lille tip til hvordan du i et hug kan tage backup af Thunderbird, ved jo ikke om det er samme metode du benytter, men here goes… Du har en mappe der ligger sådan her på din maskine (nok ikke martin, og den sidste mappe har nok et andet navn end mit, men det korte af det lange indholdet i den mappe C:\Users\martin\AppData\Roaming\Thunderbird\Profiles\1g6thzie.default er alle dine mails ,kontakter og kalendere. Hved at kopiere den mappe har du i et snuptag lavet en total backup….;-)
Kære Martin
Jeg bruger MozBackup, og det fungerer glimrende.
@ Martin
Tak for tippet.
Jeg kender godt metoden, men jeg kan bedre lide MozBackup.