Thunderbird

Den bedste e-mail-klient

Det er ikke så længe siden, jeg sidst skrev om Thunderbird, der – efter min opfattelse – er langt bedre end Outlook, bl.a. fordi, der er langt flere indstillingsmuligheder. Jeg synes, Thunderbird giver et meget større overblik over mine mails. Det skyldes, at folkene bag programmet har gjort meget ud af søgning, mærkning, meddelelsesfiltre, lynfilteret og arkivet. Og så er der jo det med temaerne, som er udvidelser, der bestemmer hvordan netop din Thunderbird skal se ud. Man kan få lang tid til at gå med at lege med de hundredvis af temaer, der findes.

Jeg er blevet færdig med en guide til Facebookgruppen “Support pc og andet”. Guiden finder du her: Thunderbird – guide

Det er rigtig sjovt og lærerigt at lave disse guides, for selv om det er programmer, jeg har brugt i årevis, dukker der alligevel ting op, som jeg ikke kendte til eksistensen af.

Jeg baserer disse guides på egne erfaringer, og jeg skriver kun om det, jeg selv har prøvet og kan stå inde for.  Jeg vil nødig blive ansvarlig for et systemcrash hos en bruger, der bare har fulgt mine guides. Af den grund beskrev jeg ikke funktionen Clone i Acronis. Clone er en “seriøs” funktion, og kan volde ubodelig skade, så det tør jeg ikke skrive om.

Herudover baserer jeg mig på guides, der ligger på YouTube, så kan brugerne selv se med, og forkaste eller acceptere det, jeg har skrevet. Til guiden om Thunderbird har jeg brugt denne video. Og så fandt jeg også denne.

6 replies
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Susanne

      Velkommen til min blog og tak for din kommentar, der lige skulle godkendes, da det er første gang, du kommenterer her. Fra nu af vil du stryge lige igennem.

      Yes! Thunderbird er bare bedst. Jeg håber med min guide, at flere opdager det 😉

      Svar
  1. Donald
    Donald siger:

    Ja det må jeg sige – som Torben – det er en flot guide. Det rammer lige plet med omtale af mulighederne for søgning, filtre, mærkning, flytning, arkivering. Jeg ved ikke hvad lynfilter er (men jeg læser vejledningen næste week-end når jeg får tid). Jeg har kun mulighed for at markere om de er vigtige eller ej, samt give linien i oversigen en farve (rød! signalerer at her er noget, som jeg ikke er færdig med!)
    Jeg har efterhånden næsten ingen spam-mails på min gmail, fordi jeg bruger en anden mail-adresse til de web-services, som jeg ikke stoler på (allesammen, stort set!) Men på den anden – de andre – kan jeg bruge filtre til at fjerne alle de dumme mail. 🙂

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Donald

      Tak fordi du læser med, og endda også har læst guiden. Jeg glæder mig over, at nogle synes, det er både pænt og brugbart. Det er sjovt at lave disse guides, og så er det vældig lærerigt.

      Jamen det kunne da være, du så skulle forsøge dig med Thunderbird. Det er virkelig det bedste mailprogram, jeg nogensinde har prøvet.

      Spammails er træls. Jeg tror også, jeg har fået has på mine nu; det er rart.

      Svar
  2. Torben
    Torben siger:

    Flot side du har her 😉

    Og sikke nogle flotte guides du laver – flotte i lay-out og design!
    Hvad bruger du af software til det?

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Torben

      Velkommen til min blog og tak for din kommentar, der lige skulle godkendes først, da det er første gang, du kommenterer her. Fra nu af vil du stryge lige igennem.

      Det glæder mig meget, at du kan lide min side og mine guides, for jeg har det jo sjovt med at lave dem.

      Jeg bruger Microsofts Powerpoint til at lave dem i, og har bare valgt det design, der hedder “Visk”, som fås i fire versioner. Jeg har valgt den lyseste version af hensyn til læsbarheden på skærmen – jeg forestiller mig, at de fleste læser mine guides på skærmen fremfor at printe dem ud. Til skærmdumps bruger jeg Snagit, der er et virkelig godt værktøj, som koster lidt, dvs $ 25.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *