, , ,

The Next Generation

Sjove fund

Flytningen fra den ene udbyder til den anden har medført, at jeg er blevet opmærksom på alt det, jeg rent faktisk har liggende på nettet. Det er ikke så lidt. Et eksempel er The next generation of genealogy site building.(TNG – et program for slægtsforskere). Der er masser af links til og fra den side, og de skulle jo gerne bevares. Heldigvis fandt jeg en brugelig fil fra januar 2015, der lige kunne læses ind igen. Dvs. alle links er, som de var for 2½ år siden, og det fungerer fint. Og ikke mindst: billederne følger med.

Der er 4.379 personer i databasen, og det har været spændende og udfordrende at finde frem til dem alle, og ikke mindst at dokumentere alle fund med kilder. Jeg har ikke rigtig respekt for folk, der lægger deres slægtsforskning på nettet uden at dokumentere deres fund. Det kan jo ikke bruges til noget.

Billederne

Der ligger 1.094 billeder, som er fremkommet via egne gemmer og er tilsendt af andre venlige slægtsforskere. Jeg har ikke rigtig behandlet dem endnu, men det kommer en dag, hvor der er to torsdage i én uge.

TNG kan lave et slideshow, og det kan du se her. Selv kan jeg bedst lide de gamle brune billeder, da de har lidt ekstra “sjæl”. Dette link fører til en masse gamle brune billeder. Nyd dem nu bare – altså hvis du også er historiefreak.

Bistand

Hvis du nu går og tænker på at lægge din slægtsdatabase på nettet, hjælper jeg dig gerne i gang med TNG, der virkelig har en meget enkel opsætning og mange muligheder “front end”.

Det er en forudsætning, at du har et webhotel, hvor du kan placere databasen og alle billederne.

2 replies
  1. Jørgen
    Jørgen says:

    Det er fint af og til at finde noget på nettet man har lavet engang. I år er det 10 år siden jeg begyndte, og det er blevet til ikke så lidt i tidens løb. I går fandt jeg et indlæg om hvad morgenluft vejer. Det var fordi nogle rejsebureauer vejede morgenluft dengang.
    Tak for tilbud, men det bliver nu ikke aktuelt foreløbig.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Jørgen

      Tænk at “veje morgenluft”. Af og til synes jeg, folk er for dumme, og at de i hvert fald ikke kan bruge en ordbog. Jeg slå rigtig tit op i http://ordnet.dk/ for at være sikker på, at jeg er på rimelig grund – og det er faktisk ikke så svært.

      Skulle du ombestemme dig mht. TNG, ved du, hvor jeg er.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *