, ,

The Next Generation of Genealogy Sitebuilding

Bakserier

For søren da hvor det driller at få The Next Generation of Genealogy Sitebuilding (TNG) integreret med WordPress. Jeg har efterhånden fået etableret et fungerende testmiljø, hvor WordPress og TNG fungerer fremragende hver for sig. Men sammen…

Jeg fører mig sædvanligvis frem med, at jeg elsker læreprocesserne ved sådanne ting. Lige nu har jeg dog lært rigeligt, uden at der er kommet nogen resultater. TNG har et fint community med blandt andet Roger, der har udviklet det relevante plug-in. Jeg synes, jeg følger alle hans råd, men det virker ikke for mig. Det er skønt at have en testside, hvor jeg kan ødelægge alting uden konsekvenser.

Indholdet

Det hele drejer sig om, at jeg gerne vil vise min slægtsforskning på min hjemmeside. Der ligger mange års sjov og arbejde i det, så hvorfor ikke dele?

Jeg har aldrig syntes, at datoerne var specielt interessante. Det er menneskerne bag datoerne, jeg vil kende. Det er historierne, der gør menneskerne levende. Datoerne er bare en forudsætning.

Det hele startede med min indvandrende oldefar, der kom til Brede Klædefabrik (J.C. Modeweg & Søn) i 1890 fra Frankfurt an der Oder. Jeg ville finde ud af, hvad der lå bag mit efternavn. I den forbindelse satte jeg mig ret grundigt ind i historien bag Daverkosens patriarkalske fabrikssamfund på Brede. Det er et vigtigt stykke industrihistorie, der ofte kaldes “Industriens vugge”. Der findes meget trykt materiale, ligesom der sidder en hamrende dygtig forsker ude på lokalarkivet i Kgs. Lyngby. Navnet er Jeppe Tønsberg, og han har skrevet en stor del af det materiale, der findes.

Det var fantastisk at grave i historien på denne måde. Jeg var ret tidligt i processen ude at lave et interview med ham; desværre var det før, det blev almindeligt, at man optog samtaler, men noterne har jeg stadig her 15 år senere. Det var også spændende for ham at træffe en efterkommer af de mennesker, han havde beskæftiget sig så meget med gennem mange, mange år.

Brede Klædefabriks hatteafdeling blev oprettet i 1890, det år oldefar kom hertil, og da produktionen blev for omfattende – man gik meget med hat på den tid – flyttede afdelingen til Skodsborg under navnet A/S Skodsborg Hattefabrik.

Konkrete personer

I aftes fandt jeg ud af at koble Google Maps sammen med TNG, og det ser egentlig meget godt ud.

Her er historien om min far Jørgen STEGEMÜLLER.

Her er historien om min oldefar Wilhelm Rudolf STEGEMÜLLER. Hvis det af en eller anden grund skulle interessere dig, finder du her en lidt mere episk version af historien om oldefar.

Oldefar og oldemor i Skodsborg med motorcyklen

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *