Tanker ved 50

Bjørn Afzelius udgav i 1997 “Tankar vid 50”, der handler om at se tilbage.

Jeg har haft besøg af et par venner og i solen på torvet delte vi tankerne om, at vores næste runde fødselsdage netop er 50. Selv kan jeg mærke, at det er et emne, der tiltagende optager mig.

Min far blev netop 50, og bliver jeg ikke ældre end ham (hvad jeg da stærkt regner med) har jeg 3½ år tilbage, og på en eller anden måde tænker jeg altid, at hvert år, jeg får yderligere er “bonusår”. Da jeg var barn, opfattede jeg min far som enormt gammel (han var også ældre end de andres fædre) – nu nærmer jeg mig selv og synes jo, at jeg er helt den samme indeni, som da jeg var 22. Jeg føles ikke som en snart 50-årig!

Mit ydre liv ser stadig ud som dengang: Jeg bor stadig til leje, jeg står stadig op kl. 06, jeg cykler stadig afsted, og jeg løber stadig rundt og nyder sommeren og livet. Lejligheden er blevet større, cyklen bedre, vækkeuret mere avanceret og rulleskøjterne er kommet til – men det grundlæggende koncept er det samme.

Vennernes børn er imidlertid blevet døbt, konfirmeret, studenter og starter på universitetet. Det er på dem, jeg kan mærke, at jeg bliver ældre – det er ikke på mig selv.

Det der sætter tanker ved 50 i gang er bevidstheden om forgængeligheden, viden om at vi ikke er her evigt. Det er bare andre ord for dødsangst. Det er dødsangsten, der holder os i live, får os til at bestige bjerge og rejse ud til det yderste punkt, vi kan se på globussen. Det er dødsangsten, der får os til at synes, det er mærkeligt, at der findes mennesker, der har et cpr-nummer, der viser, at de er født i 1980’erne.

Det er dejligt at dele den slags tanker på en café i sommersolen – dejligt at vide, at andre tænker noget lignende. Og for nu at citere (vist nok Mark Twain):

Jeg har haft mange bekymringer i mit liv. Heldigvis var det de færreste, der blev til noget.

Loading comments...