,

Tanker om min skoletid fra 1970 til 1980

Tanker om min skoletid fra 1970 til 1980

Ritts død vækker minder til live

Tanker om min skoletid fra 1970 til 1980

Det er underligt, men det er ofte sådan, at andres død sætter ens eget liv i relief. Det gælder også for mig i forbindelse med Ritt Bjerregaards (1941 – 2023) død i lørdags. Ritt var undervisningsminister i en del af min skoletid.

Enhedsskolen kom i 1975; den var ikke god for mig, der gik i folkeskolen fra 1970 – 1980. Det er længe før, man “opfandt” begreber som autisme og “inklusion” (med mindre man kan betegne enhedsskolen som datiden inklusion? Ved nogen af mine læsere det?). Når jeg nu til dags læser om klasser for børn med “særlige behov”, drejer det sig altid om børn, der har vanskeligheder i skolen, aldrig om børn der har (for) let ved skolen og gerne vil have flere udfordringer. Eller det drejer sig om børn, der foretrækker praktiske fag, aldrig om børn der foretrækker boglige fag.

En af mine mest trofaste læsere gennem lige knapt 10 år har inspireret mig til denne artikel grundet hendes kommentarer til artiklen om, at Ritt var en skrap kælling. Min læser er uddannet folkeskolelærer og lidt ældre end mig.

Først og fremmest: Jeg elskede at gå i skole i de boglige timer, men ikke i frikvartererne, ikke i håndgerning, ikke i sløjd, ikke i husgerning mv. og slet ikke i gymnastik, hvor jeg overhovedet ikke kunne noget af alt det, man skulle kunne.

Tanker om min skoletid fra 1970 til 1980

I håndgerning var jeg et helt skoleår om at strikke én sok, for jeg skulle have hjælp, hver gang der skulle skiftes pind på hælen, og så tager det sin tid. I sløjd bankede jeg et enkelt grimt metalaskebæger ud.

Jeg kunne fx heller ikke finde ud af at hoppe i sjippetov, fordi jeg ikke kunne finde ud af at hoppe ind, når der stod en og svingede i hver ende (legen havde et navn, jeg ikke kan huske) og det gik aldrig op for mig, hvordan man i højdespring skulle kunne hoppe op i den frie luft for dernæst at parallelforskyde kroppen henover barren. Jeg landede for det meste på asfalten foran dels barren, dels måtten, og det gjorde pokkers ondt. Jeg har vist aldrig ramt bolden i rundbold. Det gik dog nogenlunde i “Høvdingebold”.

Jeg har gået på fem forskellige folkeskoler og det er hårdt for et barn, for det når aldrig at danne relationer. Jeg “tog tiende med”, fordi de, det sted, jeg boede, ikke kunne finde på andet end at sende mig på en af de hedengangne fiskefiletfabrikker i Rønne. Så var det alligevel bedre at være ensom i den danske folkeskole. (Jeg har et ret belastet forhold til sild.)

Skoletiden med “Læs og forstå”

Jeg kunne læse små lette bøger (Troldepus, Peter Pedal, en serie om katte m.v.), før jeg kom i skole. Jeg føler mig overbevist om, at det skyldes, at mine forældre – indtil min far døde i november 1972 – læste højt for mig både ved sengetid og når det ellers var belejligt. Vi brugte biblioteket i Brande som det naturligste i verden, og der var medlemskab af “Unions bogklub” og abonnement på “Lademanns Leksikon” i en endeløs række af bind. Det var ikke det højeste intellektuelle niveau, men det var bøger! Information har her en artikel om bogklubbernes storhedstid (ingen betalingsmur).

En af de få positive ting, jeg husker om “min mor”, er, at hun var meget dygtig til at læse højt. Hun kunne med sin intonation gøre figurerne levende og holde dem ude fra hinanden. Det er mit indtryk, at de ønskede at introducere mig til bøgernes og læsningens univers. Det lykkedes for dem.

Som voksen har jeg, “against all odds”, dels taget en boglig uddannelse, dels har jeg, indtil jeg blev syg i 2014, altid været i gang med mindst én bog. En af mine stuer er fyldt med skønlitteratur fra 1981 og frem til 2014. Det er en sorg ikke længere at kunne læse, men jeg har tænkt mig at udfordre det. Det må da kunne lade sig gøre.

I min skoletid fandtes en lærebogsserie, der kaldtes “Læs og forstå”, og som jeg elskede. Jeg kunne godt lide konkurrenceelementet; det var sjovt at blive færdig, før de andre. Som jeg husker det, drejede det sig om dels at læse nogle små tekster, dels om at skrive forskellige småord. Det kan være forkert, eftersom seriens titel kun drejer sig om læsning og at forstå det læste.

Jeg var altid færdig med hæfterne før de andre. Det var bare ikke udelukkende rart eller godt, for jeg blev ofte udnævnt til “hjælpelærer”, og det var ikke rart. Når man bliver udnævnt til “hjælpelærer”, stikker man af fra de øvrige. Et var, at jeg var anderledes, et andet var, at rollen som hjælpelærer cementerede anderledesheden. Jeg husker ret tydeligt, at jeg skulle gå rundt og hjælpe dem, der sad med fingeren oppe. Havde jeg været lidt kvikkere, havde jeg ikke gjort hæfterne færdige så hurtigt, og så havde jeg måske kunnet undgå udnævnelsen.

Statens Kursus til Studentereksamen

Det var en lise i 1981 at starte på studenterkurset. Nogle tror, at det ikke er en rigtig studentereksamen, når den kun er berammet til to år. Men det er det! Huen er nøjagtig lige så rigtig derfra, som andre steder fra. Kravene var store, men lærerne levede og åndede for deres fag og formidlingen af det. Derfor kunne det lade sig gøre. Jeg husker dem alle som utrolig dedikerede.

Mens jeg stadig boede på det lejede værelse i Dagmarsgade 5 på Nørrebro, var jeg til informationsmøde på Metropolitanskolen på Jagtvej. Efter mødet var jeg fuldkommen sikker på, at der skulle jeg ikke søge ind, for de potentielle klassekammerater virkede uhyre umodne. På det tidspunkt havde jeg masseret gulve i De Gamles By i ca. ni måneder, mens de andre kom lige hjemme fra moaars kødgryder. Det ville aldrig gå, og derfor flyttede jeg til Amagerkollegiet og blev student fra kursus.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

6 Svar
  1. Berit
    Berit siger:

    Jeg gik i enhedsskolen, men vi blev nu stadig delt op i “grundkursus” og “udvidet kursus” fra 8. klasse i matematik og fremmedsprog. Jeg husker ikke den deling som noget positivt. For det første blev deltagerne på grundkurset stigmatiseret; for det andet var niveauet på udvidet kursus fortvivlende lavt, så man som “bogligt begavet” kedede sig bravt det meste af tiden.

    “Læs og forstå” husker jeg udmærket. Små bøger med tekster og tilhørende hæfte med spørgsmål til teksten. Spørgsmålene handlede kun i ringe grad hvis overhovedet om at have forstået teksten; de var generelt om for handlingen fuldstændig ligegyldige fakta som fx. “Hvilken farve havde købmandens dør?” eller “Hvor mange ænder svømmede på søen?”. Jeg lærte hurtigt ikke at spilde tid på at læse teksten først. I stedet startede jeg med spørgsmålene og skimmede derefter teksten for at finde svaret.

    Jeg hadede Læs og forstå af et godt hjerte og havde en ambition om at komme igennem dem allesammen, så jeg kunne bruge min tid på noget bedre – jeg ville gerne have haft lov til at læse i min medbragte bog i stedet. Min lærer mente desværre, at jeg bare skulle starte forfra med dem, når jeg var færdig. Så jeg slap først for dem, da vi skiftede dansklærer i 8. klasse.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Berit

      Åh ja, du har da helt ret: det hed “grundkursus” og “udvidet kursus”; sådan var det også, da jeg gik i skole – det havde jeg lige glemt. Jeg tror ikke, jeg havde grundkursus i nogen fag. Du har ret i, at man betragtede dem på grundkursus som “dummere”.

      Du var smartere end mig mht. “Læs og forstå”. Det var godt set, at det var hurtigere (og nemmere) at starte med spørgsmålene. Det var sent at slippe systemet i ottende klasse. Som jeg husker det, havde jeg dem maksimalt til femte klasse. Men som i dit eksempel var det åbenbart noget, der var op til den enkelte lærer. Jeg har gået på så mange skoler, at jeg simpelthen ikke kan skille den ene fra den anden – og derfor kan jeg heller ikke skelne lærebogssystemerne.

      Svar
  2. Tine
    Tine siger:

    Jeg kunne godt lide helhedsskolen
    Jeg har senere hen ærgret mig vældig meget over at det ikke fortsatte i min børns skole, hvor de kreative fag blev noget færre.

    Sådan er det jo forskelligt

    Og iø så var Ritt en fantastisk dygtig politikere og en vigtig stemme for kvinder mens jeg voksede op

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Hej Tine

      Tak for din kommentar!

      Rent politisk, mener jeg også, at enhedsskolen var det eneste rigtige. Helt sikkert! Men når jeg så selv tænker tilbage på min skoletid, er det tydeligt, at den skoleform ikke var den rigtige for mig. Når man ikke kan noget med sine hænder, var alt det kreative et mareridt. Jeg ville hellere have læst flere bøger og løst flere matematik- og fysikopgaver. Enhedsskolen manglede simpelthen udfordringer til de bogligt stærkere elever.

      Men du har ret: Det er forskelligt.

      Vi er helt enige om, at Ritt var en fantastisk dygtig politiker. Så vidt jeg husker er vi lige gamle, så Ritt var der også, mens jeg voksede op. Hvis du ikke allerede har set Peter Q. Geislings portæt af hende, må du straks gøre det.

      Svar
  3. Helle Thor Hirschmann
    Helle Thor Hirschmann siger:

    Jeg er heller ikke fan af Ritt. Hun ødelagde de sidste år af min skolegang med det forbandede gruppearbejde. Og det blev så til en yderligere forbandelse af mine børns skolegang. Jeg er nogle år ældre end du (1958) og jeg gik i skole 1965-1975, de første år var på ikke nemme, men vi skulle da i det mindste ikke samarbejde for at løse opgaverne.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Helle

      Nåh, jeg er nu fan af Ritt, fordi hun aldrig stak op for bollemælk, prøv at se Peter Q. Geislings portræt af hende, men jeg brød mig bestemt ikke om gruppearbejde. Her kan du korrekt skrive “heller”.

      Du har vel så ikke gået i “Enhedsskolen”, men i det, der vist hedder den to-delte skole?

      Svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i debatten?

Du er mere end velkommen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *