, ,

Tags og sagsbehandling

Tags og sagsbehandling

Tags

Jeg har altid pligtskyldigt og i årevis forsynet hvert eneste indlæg på bloggen med tags, der – som jeg forstår det – er en specifikation på et lavere niveau end kategorierne er; måske kan man sige, at tags er en underopdeling af kategorierne. Der er vist lidt uenighed blandt de lærde om, hvad tags er for en størrelse.

Hidtil er disse tag ikke blevet brugt til noget, da de ikke vistes, og jeg ville gerne have det til at fungere som hos Eric, altså under hvert indlæg og med lidt mindre skrift. Jeg spurgte specialisterne i WordPress WPDK.dk om de kunne hjælpe, og det kunne de. Resultatet vises nu under hver post.

Se så meget af dagen gik godt – men så:

Hvidovre Kommunes sagsbehandling

Kl. 15:31 poppede der en mail op i min indbakke. Den var fra A-kassen, som oplyste, at jeg nu ikke længere var sygemeldt og derfor skulle modtage dagpenge fra dem. Jeg har intet hørt om raskmelding og ringede derfor straks til A-kassen. De kunne oplyse, at det var Hvidovre Kommunes Jobcenter, der havde raskmeldt mig den 9. januar, altså i fredags. Altså et stop for sygedagpengene bare sådan uden videre.

Jeg har nu skrevet til min sagsbehandler, at der må være tale om en fejl, og at jeg meget gerne vil høre fra hende om dette snarest, og jeg har givet mailen høj prioritet. Bodil ringer i morgen formiddag til Jobcenteret og følger op på min mail, der blev sendt 31 minutter efter, jeg havde fået den fra A-kassen. Ingen skal beskylde mig for ikke at reagere prompte. Godt jeg har Bodil!

Gætværk og mistillid

Gætværk: Der er sikkert sket det, at deres systemer har oplyst, at de normale sygedagpenge udløb efter 22 uger (og det passer meget godt med 9/1), men der mangler sikkert at blive sat et flueben et eller andet sted som indikation på, at jeg altså har fået tilkendt en forlængelse på 69 uger efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 2.

§ 27. Kommunen træffer afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af revurderingstidspunktet i § 24, når

1) det på det foreliggende grundlag anses for overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at den sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked,

2) det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 69 uger,

Bodil er helt oppe på mærkerne over dette, og hun fortæller, at kommunerne skal oplyse om bortfald af en ydelse 14 dage før, og at Ankestyrelsen også er skrappe i den slags sager.

Der være tale om en fejl, jeg kan slet ikke forestille mig andet. Hvis det af en eller anden grund ikke er en fejl, er der udsigt til arbejdsmarkedsydelse, og så er det farvel til mig, for det kan man kun dø af. Det værste ved det hele er næsten, at sådanne oplevelser skaber mistillid og følelsen af, at man skal være oppe på mærkerne i relation til Jobcenteret/Hvidovre Kommune. Nu var jeg ellers lige begyndt at synes, at de var helt okay og venlige. Nu er det op ad bakke for dem, hvis jeg atter skal få tillid til dem.


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

13 Svar
  1. Jørgen
    Jørgen siger:

    Jeg har endnu ikke set dit næste indlæg, men vil forvente, at du her skriver at ovst. var en fejl.
    Det ser ud til der mangler overblik i den forstand, at en information om længere tids sygemelding medfører adækvat reaktion på tidligere angivelser. Jeg synes jeg kan huske du engang skrev om begyndelsen af jan. 15.
    Hvis man selv kan, bør man spørge om diverse flueben, som en konsekvens af ændringer, er fjernet, men det er selvfølgelig noget hø, at man selv skal holde øje med disse elementære forhold.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Jørgen

      Nu har du så allerede set næste indlæg, og at det gudskelov var en fejl fra kommunens side. Jeg synes, det er sjusk. Det er ikke godt for min sygdom at skulle håndtere den slags, og jeg har ikke rigtig kræfterne til at skulle holde øje med diverse flueben.

  2. Lene
    Lene siger:

    Hanne, hvor er jeg glad for at du har nogen ved din side, som kan skabe ro og hjælpe dig til at reagere på sådan en fejl. Godt at sagsbehandleren så også reagerer hurtigt.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Lene

      Du kan tro, at jeg også sætter pris på det – Bodil er fuldstændig uundværlig.
      I retfærdighedens navn bør jeg nok skrive en post om, at det var en fejl.

  3. Fruen i Midten
    Fruen i Midten siger:

    Åh, altså! Selvfølgelig er det en fejl, og den skal nok blive rettet. Men irriterende alligevel, for man kan jo ikke undgå lige at få helt ondt i maven, indtil fejlen er rettet igen. Håber, Bodil kan melde tilbage allerede i dag, at alt igen er i sin skønneste orden 🙂

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Fruen i Midten

      Jeg sov ikke godt i nat, og tankerne kredsede hele tiden om, hvad jeg skulle gøre, hvis det ikke var en fejl?

      Heldigvis var det en fejl. Jeg har fået en e-mail fra sagsbehandleren: “Ved ikke helt hvad der er sket, har bedt ydelse om at åben sagen igen”. Jeg har så spurgt ind til, om det betyder, at jeg er sikret min sygedagpenge, og det har hun nu bekræftet. Hun skal have ros for sin hurtighed.

  4. Stegemüller
    Stegemüller siger:

    @ Rasmine

    Jeg tror, at det måske også spiller ind, at jeg har fået ny sagsbehandler pr. 1/1, da den tidligere kun arbejder med de normale sygedagpenge, altså de første 22 uger, og jeg har nu fået en ny, der har med de forlængede sager at gøre. Den ene hånd ved åbenbart ikke, hvad den anden hånd gør! De interesserer sig måske ikke så meget for “deres borgere”, og som Henny skriver, er de måske ikke “blomsten af Danmarks ungdom”. Jeg er først lettet, når Bodil skriver/ringer i morgen om, at det vitterligt er en fejl. Jeg ved ikke, hvad jeg skulle gøre uden hende! Jeg er jo ikke det psykisk stabile i denne verden, og ellers er det er med til at vælte mig omkuld.

  5. Henny Stewart
    Henny Stewart siger:

    Jeg tror, som du selv, at der er tale om en simpel fejl. Og det er menneskeligt at fejle og bla, bla, bla – FOR der er altså fejl, der ikke må ske. Det må de fx ikke, når et menneskes sindsro har været så voldsomt forrykket, som det er tilfældet med dig, og det endda for ganske nylig. For du har ret: Man begynder straks at føle sig utryg, trådt på osv. Det kan være nok til at fremkalde angstanfald og det, der er værre. Jobcentret sidder jo på magten, og det betyder, at man føler en ud over enhver rimelighed rækkende pligt til at udtrykke sig med pli. Og det er egentlig en skam. Måske kunne det skærpe sagsbehandlernes årvågenhed, hvis de blev udsat for en vis portion berettiget harme en gang imellem? Nåh, nej. Det kunne det sikkert ikke. Desværre var det ikke blomsten af Danmarks ungdom, der blev ansat der i sin tid. Eller hvis det var, så er de brændt ud. Men jeg har jo selv været udsat for nogle “hovsa’er” fra mit Jobcenter her i efteråret. Ikke at der var nogen ond vilje på spil. Tror jeg da nok. Men der var heller ikke nogle skarpe hjerner på spil. Så er det sagt. Jeg håber, du får styr på sagen med det allerførste, gerne i morgen den dag!

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Henny

      Hvis jeg ikke havde haft Bodil til at tage hånd om dette, var jeg gået op i limningen og havde befundet mig hinsides det røde felt! Det er simpelthen angstprovokerende med den slags breve. Ja det værste er næsten det med, at al tillid er røget sig en tur, nu skal jeg igen være i alarmberedskab, og – sammen med Bodil – kigge dem ekstra i kortene. ØV. I min mail til dem har jeg prøvet at være diplomatisk og høflig. Jeg skrev:

      “Hej XX

      Jeg har lige for nogle få minutter siden fået brev (er vedlagt) fra min A-kasse om at jeg ikke længere er sygemeldt og derfor skal modtage dagpenge fra A-kasse. Raskmeldingen er foretaget af Jobcenteret den 9. januar 2015.

      Hvis du har behov for at kontakte A-kassen er min sagsbehandler XX.

      Dette må da bestemt være en fejl? I hvert fald har jeg ikke hørt noget om, at jeg skulle være raskmeldt, ligesom du og jeg har et møde om fremtiden den 28. januar kl. 10:00

      Jeg vil meget gerne høre fra dig i denne sag.”


      Pænere kan det vist ikke gøres, og jeg håber på, at Bodil kan få det til at falde på plads i morgen.

Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end et år gammel.