Indlæg

,

Kopi af hjertet

Kopi af hjertet 1

I nogle situationer kan det være rart

Tænk hvis jeg nu havde haft en kopi af “hjertet” i computeren – Windows – for nylig. Så kunne jeg have sparet mindst en uges arbejde og mindst en uges frustrationer. Og have sparet mig for at spørge præsten ved Aa kirke, om hun kunne skrive mine noter i PowerPoint ud. Gudskelov havde hun Officepakken. Præsentationen kunne alligevel blive efter min smag, nemlig sige noget andet end det, folk allerede selv har læst på lærredet.

Redningen

Det sker ikke igen, for jeg har fundet Macrium Reflect, der laver backup af Windows, på ingen tid. Redningsplanken kan også bruges, hvis Windows slet ikke vil starte.

Det er ret let at sætte det op, bare man følger Rolf Egmoses guide. Programmet fås både i en gratis- og en købeudgave. Man vinder i og for sig ikke ret meget ved at købe det, da alle de vigtige funktioner findes allerede i den gratis udgave. Alligevel har jeg købt det (400 kr.) , for jeg ville gerne have de sidste funktioner med, og 400 kr. er ingenting mod den tid, jeg har brugt.

,

Hjælpekunst

Hjælpekunst 3

Alt det fedeste udstyr, Windows 10 Pro, Office 365. Lidt bøvl og usikkerhed med at installere og alt det. Det er der ikke noget at sige til, når man lige har haft 80-års fødselsdag! Jeg synes, hun er sej. Og jeg vil gerne være den personlige supporter. Det gør noget godt for os begge.

, , ,

Hjælpekunst

Hjælpekunst 5
Fedt at kunne hjælpe

Besøg 1: Jeg har tilbragt det meste af eftermiddagen hos Lis på lige knap 80 år, som jeg kender fra menigheden. Vi skulle have styr på backup og på slægtsprogrammet Legacy, inden hun får ny PC med Windows 10. Hun er lige nu på Windows 7, og hun trænger i den grad til nyt grej. Jeg havde helt glemt, hvor langsomt det gik og hvor forfærdeligt, det så ud.

Besøg 2: Når hun får den nye fine PC, skal vi have ført det hele den anden vej og måske sørge for en enstrenget strategi – og det bliver noget med “skyen”! Selv er jeg ret begejstret for Jottacloud, som er en trofast følgesvend, og som holde sin mund. Jeg gider ikke tale med mit software.

Besøg 3: Frokost.

Jeg synes ikke rigtig, jeg bidrog med noget, for hun havde allerede så mange backups, at jeg blev helt forvirret. Men der var styr på det, og det glæder mig altid. Der er alt for mange mennesker, der – uanset alder – aldrig tager backup. Hun slægtsforsker, og når man er det, har man brugt nat og dag i årevis på at finde alle de spændende oplysninger. De er guld værd.

Hun var lidt i tvivl om den indbyggede filhistorik (findes både i Windows 8 og 10) og om det at uploade filer til e-boks. Jeg har så lavet et par små videoer, da de siger mere end mange ord. Dem er hun glad for.

Indledningsvist ville hun gerne betale for hjælpen, men det har jeg på det kraftigste frabedt mig. For det første færdes jeg i virtuelle kredse, hvor vi hjælper hinanden, fordi vi kan, og fordi det er rart at kunne noget, som andre kan bruge. Hertil kommer, at hvis man tager penge for det, er man så pokkers nødt til at være både dygtig og hurtig. Så er der ikke plads til at fumle rundt. Jeg har dog accepteret en frokostinvitation.

Gensidighed

Da jeg gik dernedefra, havde jeg den pudsige tanke, at nu havde jeg hjulpet hende, og nu var jeg på vej hjem til en TeamViewersession med Steen, der skulle hjælpe mig med en virtuel maskine, Oracle VM VirtualBox, hvor der er et par randområder, der driller.

Hjemmestrikkede CMS’er

Min ven på Mors har en bekendt, der for 18 måneder (!) siden fik lavet en hjemmeside; den fungerer bare ikke og har aldrig gjort det. Firmaet, hvor det er købt, skriver “Vi har udviklet vores eget CMS-system, kaldet xxxCMS, der bl.a. også omfatter moduler til…. ”

Mine nakkehår stritter, når jeg læser om et egetudviklet CMS. Jeg forestiller mig, at det er kropumuligt for kunden at flytte til et andet webhotel. Man kan selvfølgelig nok redde filer og vel også databasen, men så er det lige så let, at begynde forfra. Og det er det, jeg har foreslået min vens bekendt. Jeg kan slet ikke se nogen grund til selv at udvikle noget, når der findes utallige CMS’er, som man bare hiver ned og begynder at fylde indhold i.

Nu kan man jo ikke se siden, men det drejer sig vist om en traditionel forside med en menu, præsentation af portefølje, nogle flotte billeder, kontaktoplysninger, link til Facebook og den slags, og muligvis også et par undersider. Uden at vide noget som helst om det er jeg ret sikker på, at jeg kan gøre det på under 18 måneder 🙂

Alt dette er bare ikke så godt for mine seriøse siddesår…

CPU-forbrug 100 pct.

Normalt interesserer jeg mig ikke for mit CPU-forbrug!

Måske har jeg bare skabt en storm i et glas vand, og gjort alting meget mere besværligt for mig selv: Min bærbare Windows-maskine var nået til at skulle have servicepack 1 til Windows 7. Jeg har på forhånd valgt, at alle de der opdateringer bare skal passe sig selv, ud fra tanken om, at jeg garanteret ikke kan gøre det bedre end Microsoft. De er verdensmestre og jeg er bare en bruger.

Da Servicepakken var installeret, stod CPU-meteret (eller hvad det nu hedder) konstant på 100 pct. og computeren var temmelig død i sværen og havde travlt med sine egne ting og sager, som den ikke havde tænkt sig at delagtiggøre mig i. Jeg kunne ikke finde ud af, hvad jeg skulle gøre ved det, og efter en del fejlslagne forsøg på at få hjælp til det på nettet, besluttede jeg mig for at geninstallere Windows på maskinen. Umiddelbart så det ikke særligt lovende ud, for så snart jeg kom til punktet at installere servicepack 1, eller rettere efter at jeg havde installeret servicepakken, stod CPU-meteret konstant igen på 100 pct. Ja det vil sige det vekslede mellem 10-20 pct. og så imellem at være oppe i det røde felt i spændvidden fra 60 – 100.

Nu er status så, at CPU-meteret står fornuftigt under det røde felt og at alle opdateringer er hentet og at Office 2007 er installeret påny. Det har jeg brugt tre aftener på, og jeg tænker på, at jeg et eller andet sted på nettet læste om en eller anden, der berettiget spurgte, hvornår han selv måtte bruger computeren, for hans følelse var, at det var mest computeren, der brugte ham! Hvor ofte sker det ikke, at man lige går ind i et eller andet program, og det første man mødes med er, at programmet lige skal opdateres. Een time efter har man glemt, hvad det egentlig var man ville lave.

Om end ikke andet har jeg en frisk Windows 7-installation med servicepack 1 at byde på!